Havredal Gl. Skole i Midtjylland har siden 1997 tilbudt uddannelsesforløb til unge, der ikke passer ind i det traditionelle system. Der har aldrig været frafald, og 90 procent af de unge kommer direkte i arbejde. Skolen har modtaget flere priser, og i januar 2010 var 30 elever under uddannelse på stedet – i dag er der 20.

”Telefonen er holdt op med at ringe. Vi plejer at have en venteliste – den er væk. Efter sommerferien skulle 10 nye elever være startet. Der kom to. Vi har aldrig været bedre, men nu lader det til, at der ikke er brug for os.”

Sådan sagde Pia B. Jakobsen, souschef på Havredal Gl. Skole, i tirsdags på en konference om specialområdet for børn og unge. Konferencen ”Hvad så med mig?” blev holdt i Fællessalen på Christiansborg, var arrangeret af Dorthe Suell og Hans Jørgen Jønsson fra SUELL Team, der arbejder med projektudvikling inden for det sociale, kirkelige og frivillige område, og satte bredt fokus på fremtiden for specialindsatsen for børn og unge. Det vil sige blandt andet anbringelser, særlige uddannelser, behandling af psykisk sårbare, hjælp til handicappede – alt det, der falder uden for ”normalområdet”.

LÆS OGSÅ: Inklusion i skolen er realistisk ved fælles hjælp

For som Hans Jørgen Jønsson, der også er tidligere formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner, påpegede i sin åbningstale, er der de senere år sket ændringer på specialområdet. I januar 2010 var der 2129 døgninstitutionspladser i landet, hvoraf de 2037 blev brugt – i august 2011 lød tallene 1950 normerede pladser og 1731 anvendte. Og kommunernes budgetter for udsatte børn, unge og handicappede blev beskåret med 1,6 milliarder i 2011 sammenlignet med 2009. Både kommuner og fagkundskaben regner dog med, at antallet af ”risikobørn” ligger stabilt på omkring 15-20 procent af en børneårgang.