Ny grundlov har lange udsigter

”Det er meget tvivlsomt, at ønsket om et mere moderne sprog skulle være nok til at gennemføre den meget vanskelige proces, en grundlovsændring er. For på indholdssiden er Grundloven fra 1953 så fremsynet formuleret, at den fungerer endnu,” siger han.

Som eksempel nævner han, at loven faktisk er formuleret på en måde, så det har været muligt at afgive national suverænitet i forbindelse med EU-samarbejdet – til trods for at de første tiltag til dette samarbejde først fandt sted i 1957.

”Hvad angår formuleringen om, at kongen er den udøvende magt, er der ingen tvivl om, at den er utidssvarende. Men det blev faktisk grundlovsfæstet i 1953, at Folketinget bestemmer regeringens sammensætning, idet der står, at en siddende regering ikke må have et folketingsflertal imod sig,” påpeger Lars Hovbakke Sørensen.

Når en grundlovskommission efter al sandsynlighed vil arbejde forgæves, er der flere grunde til det. Dels er Grundloven uhyre svær at lave om. En ny grundlov skal både vedtages af to folketing på hver sin side af et valg samt og af et befolkningsflertal ved en folkeafstemning, som tilmed skal udgøre mere end 40 procent af alle vælgere.

”Faktisk var det endnu sværere i 1915-Grundloven. Motivet for at gøre det vanskeligt er, at en forfatning ikke bør ændres, hver gang der er en ny folkestemning eller politisk modebølge,” forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

Han peger på, at i 1915 var det kvinders valgret, der bar en ændring igennem. I 1953 var der dels den nævnte cementering af parlamentarismen, dels nedlæggelsen af Landstinget og især en revision af tronfølgeloven, så en datter kunne efterfølge kongen på tronen.

LÆS OGSÅ: Regeringen ønsker kongen ud af Grundloven

Men ændringen af tronfølgeloven gik dengang ikke længere,end at kongens søn fortsat stod før i rækken til at blive regent end hans datter, uanset hvem der var ældst. Denne bestemmelse var i mange år det ene punkt, fortalerne for en grundlovsændring knyttede deres håb til. For eksempel den radikale nestor Niels Helveg Petersen, som i anledning af 50-året i 2003 udgav sit eget bud på en ny grundlov. Her skrev han i paragraf 1, at ”Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på folkestyre og retssikkerhed” og i paragraf 1 stk. 2: ”Danmark er et monarki”. Den udøvende magt placerede han hos regeringen, men ifølge forslaget skulle regenten stadig skrive under på landets love og formelt indsætte regeringen.

Dengang var også Socialdemokratiet fortaler for en modernisering, og det samme var daværende formand for Folketinget, Ivar Hansen (V). Siden skiftede Venstre holdning, og ved at sende tronfølgeloven isoleret til folkeafstemning lykkedes det i 2009 daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at vanskeliggøre en grundlovsrevision. Danskerne stemte kønsligestillingen igennem og havde dermed klaret det eneste punkt med folkelig appel.

Nu forsøger De Radikale alligevel igen. Men partiets grundlovsordfører, Zenia Stampe, har afsporet debatten ved at udnævne sit parti til et ”republikansk parti” og tale for at skrive kongehuset ud af den politiske proces, mener Ole Dall, chefredaktør på den radikale avis Skive Folkeblad.

”Der er et åbenlyst behov for, at vi på et passende tidspunkt får en debat om en modernisering af Grundloven, men hvis man ønsker at arbejde seriøst med det og sikre sig et bredt flertal for en mulig ændring, skal man ikke gå ud og snakke om republik. Vi har gennem mange år erfaret, at vi sagtens kan have monarki og demokrati samtidig, og det er det, der er opbakning til i befolkningen,” siger han.Zenia Stampe blev i går korrigeret af sin partileder, Margrethe Vestager, som over for Berlingske afviser, at Radikale Venstre er et republikansk parti:

”Det, der er det vigtige for os, er at få en ny grundlov, hvor man ikke afskaffer kongehuset, men diskuterer, hvad kongehusets rolle skal være.”Ifølge Lars Hovbakke Sørensen har Radikale Venstre aldrig været et entydigt republikansk parti, men lige fra grundlæggelsen i 1905 har republikanske og ikke mindst internationalt orienterede idéer stået stærkere i partiet end for eksempel hos Socialdemokratiet:

”Men det er givet, at det ikke gør det lettere at få en grundlovsændring igennem i Folketinget og hos befolkningen at tale om en republik. Den ene meningsmåling efter den anden viser, at kongehuset bakkes op af 75-80 procent af befolkningen. Derfor kan man kun gisne om, hvorfor republikken sættes på dagsordenen. Måske fordi det giver et nyvalgt folketingsmedlem mulighed for at profilere sig på det.”

mikkelsen@k.dk