Der er dog også andre årsager til Netanyahus pludselige vilje til at betale prisen netop nu. På opfordring fra især USA har Israel afholdt sig fra at indgå aftalen tidligere, fordi den automatisk vil styrke Hamas og svække den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der tilhører Fatah-bevægelsen.

Efter Abbas’ optræden i FN, hvor han i september trodsede Israel og USA ved at anmode om en selvstændig stat, har hverken USA eller Israel tænkt sig at gå langt for at holde hans popularitet kunstigt oppe. Og hvis Netanyahu overhovedet har haft Abbas i tankerne under forhandlingerne om den seneste aftale, er det kun fordi han har tænkt, at den trodsige palæstinensiske præsident har godt af at få en lærestreg. Nu kan han så bruge de kommende måneder på at se, hvordan konkurrenterne i Hamas svulmer af popularitet efter løsladelsen af bevægelsens mest eftersøgte sikkerhedsfanger.

På den måde er aftalen ikke med til at forsone hverken Israel og palæstinenserne eller Fatah-bevægelsen og Hamas. At Israel og Hamas indgår en aftale, gør dem ikke til venner eller partnere. Forhandlingerne er fundet sted med mægling, og parterne har kun talt indirekte. Foruden det faktum, at Mahmoud Abbas nu begynder at føle Israels svar på hans optræden i FN ved at give Hamas en føring på point, markerer aftalen også en ny mistillid mellem parterne, hvor Israel ikke synes at bekymre sig om Abbas’ politiske fremtid.

Det eneste ved aftalen, som Abbas kan kalde en sejr, er, hvis den tidligere Tanzim-leder, Marwan Barghouti, bliver løsladt. I skrivende stund hævder Israel, at hans navn ikke står på listen. Men selv hvis Barghouti skulle blive frigivet, er det kun en kortsigtet sejr for Abbas. Barghouti repræsenterer nemlig den unge palæstinensiske generation, godt nok inden for Fatah-bevægelsens eget regi, men en generation, der konstant arbejder på at skubbe Abbas og resten af den gamle palæstinensiske garde ud på sidelinjen.

LÆS OGSÅ: De islamistiske patrioter i Hamas

Så hvordan denne aftale end tolkes, er der ikke meget andet at hente end israelernes oprigtige glæde over, at fem års lidelsessaga nu er slut, og at Hamas har været klog nok til at bruge den israelske soldat til at genvinde tabt popularitet.

allan@k.dk