Når livsledsageren gennem mange år dør, sker det ofte, at den ældre enke eller enkemand ikke får hjælp til at bearbejde sorgen. Men Sundhedsstyrelsen er netop nu i gang med at revidere sine anbefalinger vedrørende hjælpen til patienter, der er ramt af en livstruende sygdom, og til de pårørende og efterladte.

De seneste anbefalinger kom for 12 år siden, og fra styrelsen selv lyder det, at flere organisationer har gjort opmærksom på, at der er brug for nye anbefalinger.

Ifølge Mai-Britt Guldin, cand.psych. ved Aarhus Universitet, er der et stort behov for det. I retningslinjerne fra FN’s verdenssundhedsorganisations står, at der efter dødsfald skal ydes støtte til pårørende, og det bygger de nuværende anbefalinger på.

”Det er desværre nogle meget generelle formuleringer og hensigtserklæringer. Og det er en del af miseren, for der er ingen, som er forpligtet på det, og ingen ved rigtig, hvad opgaven over for de efterladte går ud på,” siger hun.

Fra Sundhedsstyrelsen lyder det:

”Den palliative indsats i forhold til de efterladte bliver en del af vores anbefalinger. Men der er helt givet mennesker, som kan håndtere problemstillingen med den støtte, de allerede får i dag fra familie og professionelle. Det er dem med særlige problemer, som kan få gavn af den indsats, vi nu vil opprioritere,” siger overlæge i styrelsen Ole Andersen og tilføjer, at de endelige anbefalinger er klar ved årsskiftet.

Opprioriteringen kan blandt andet ske ved at sikre bedre samarbejde mellem de faggrupper, der møder den døende og de pårørende.