Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kongemagten fjernes i Grundloven til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kongemagten fjernes i Grundloven

Hvis regeringen fjerner kongemagten i Grundloven, er sammenhængen i selve Grundlovens ånd i fare

- Leif Tuxen

Emneord for denne artikel

konge | grundlov | sammenhæng | Folk | landets bedste | republik | parlamentarisme
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Regeringens bebudet ændring af Grundloven, så kongemagten fjernes, ødelægger al sammenhæng i den 162 år gamle forfatning, mener Jens Wendel-Hansen

Regeringen vil ændre Grundloven, så kongemagten fjernes. Princippet bag dette er, at det ikke er demokratisk, at en ikke-valgt figur stadig formelt set spiller en politisk rolle. Men netop i disse formaliteter ligger et ideal, som burde være interessant at bevare, og som var selve kernen i Grundloven, da den blev skrevet for 162 år siden: nemlig hensynet til det fælles bedste!

LÆS OGSÅ
: Grundloven skal afspejle virkeligheden

Forholdet mellem konge og folk er helt centralt i den danske grundlov! Det er i et samspil mellem kongemagten og folkets repræsentation, at lovgivningen skabes og vedtages. Dette var en helt bevidst tanke, da den første grundlov blev vedtaget i 1849.

Grunden var, at kongen og parlamentet repræsenterede folket på to forskellige måder. I parlamentet sad folkets deputerede, og disse var et udtryk for folkemeningen. I kongemagten eksisterede en overordnet interesse i at se det bedste for hele samfundet – ikke for et enkelt parti, men for alle – idet posten som statsoverhoved netop var givet ved arv, og regenten dermed var bundet til og forpligtet på denne post.

Annonce
I de første 50-60 år efter Grundlovens underskrivelse havde dette samarbejde mellem konge og folk en meget konkret fremtoning, idet kongen selv valgte den regeringsleder, han ville have – dog i praksis med udgangspunkt i, at denne måtte have nogen støtte i parlamentet. I modsat fald kunne regeringen ikke få love igennem og dermed regere. Her forblev problemet imidlertid, hvordan denne støtte i parlamentet skulle komme til udtryk, og dette medførte den såkaldte forfatningskamp mellem 1870 og 1901. I 1901 knæsattes det princip, at det var med udgangspunkt i det folkevalgte kammer Folketinget, at denne støtte skulle findes – folketingsparlamentarismen.

Men det var ikke tanken bag folketingsparlamentarismen, at kongen skulle overflødiggøres. Hvad man ønskede, var et tættere forhold mellem kongens regering og det bredt valgte Folketing, fordi dette samlet set ville virke til en givende lovgivning. I mødet mellem folkets stemme og kongemagten ville lovgivning, der var til gavn for hele samfundet, ikke bare en enkelt gruppe, blive skabt.

Dette var et ideal, men det er ikke noget dårligt ideal at stræbe efter, når man som minister skal leve sig ind i posten som hele landets minister.

I dag er det fortsat regenten, der udpeger den regering, som oftest tager initiativet til de love, der bliver vedtagne, og det er regenten, der i sidste ende stadfæster loven ved at underskrive den. Det er et produkt af dette ideal om, at regenten som et partiløst element – som hele landets regent – netop i sin udpegelse af regering og stadfæstelse af lov vil folket det bedste. Dette er i dag en ceremoni, og Dronningen har ikke i praksis nogen politisk magt i form af disse beføjelser, men idealet er der stadig.

Forholdet mellem konge og folk er derfor helt centralt i den danske grundlov. Det udtrykker et håb om, at det fælles bedste må blive til lov. Hvad man derfor må være klar over, idet man omdanner Grundloven i den retning, som regeringen har foreslået, er, at dette forhold mellem konge og folk ikke vil eksistere mere, for herefter er kongehuset kun en pyntegenstand og ikke længere et symbol på noget som helst.

Den linje, den nye regering lægger op til, er således indførelsen af en republik uden at turde sige det højt. Den linje er en ødelæggelse af al form for kontinuitet i Grundloven – ja, af selve Grundlovens ånd.

Jens Wendel-Hansen,

historiker,

Moltkesvej 41, 1. tv.,

Frederiksberg
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Grundlovens ånd

shansen4, publiceret d.15/10 15:17 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kongemagten fjernes i Grundloven
Royal historiker.

Jens Wendel-Hansen skriver i KD den 14. okt. om grundloven. Han fortæller, at regeringen vil fjerne kongemagten. Er det et historisk faktum? Han hævder, at den nye regering vil indføre en republik, og det vil ødelægge al form for kontinuitet! Er det sandt?

Som historiker går han kun 162 år tilbage i tiden. Hvorfor ikke tilbage til den tid, hvor konger blev valgt af folket. Det var vel demokratisk i en tid, som ikke tænkte demokratisk.

Han mener, at en konge vil ”det bedste for hele samfundet”. Hvorfra har han den viden? Var det tilfældet dengang, da kongen var Guds repræsentant på jorden. Så var der enevælden. Var det altid til folkets bedste? Magten var arvelig, men var arvingen altid i stand til at styre landet? Nej, det er der fortalt meget om, og hvem havde så magten? Med grundloven efter de demokratiske rørelser i Europa fik vi dog en vis demokratisk kontrol.

Chr. X var vist lidt upopulær en tid, men vandt folkets respekt under og efter 2. verdenskrig. Den respekt videreførtes til sønnen Frederik, men da han døde, ville hans bror Knud blive konge, men det ønskede man ikke. Loven ændredes, og vi fik en dronning. Knud blev forkastet. Hermed kom der dog et vist folkeligt mandat til tronen, men man må stadig slå krøller på ordene for at få Grundloven til at passe til tiden.

Det kongelige hus har formået at opføre sig så passende, at det har medført respekt, og jeg tror, at det medfører, at der ikke aktuelt er store masser, som ønsker en ændring. Måske mangel på tillid til politikerne! Kongehuset er sikkert klar over, at hvis man ikke opfører sig, som om man er demokratisk valgt, så vil den arvelige status hurtigt forsvinde.

Præsidenter rundt i verden har også forskellig status fra at være pynt til at være politisk ledende. Jeg ved ikke, hvad der kunne ske i Danmark, men mon ikke det vil blive en politisk svag position. Den har dronningen nu, og jeg tror, at hun godt kan betragte sig som en slags ”folkevalgt” regent, al den stund at grundloven hurtigt kan ændres med hensyn til det arvelige, hvis der bliver behov derfor.

Når JWH efterskriver sig som historiker, kan man godt spørge, om hans indlæg er et historisk eller politisk statement.
Søren Hansen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​