Det er tankevækkende, hvor lidt kristendommen fylder i det nye regeringsgrundlag
- COLOURBOX.COM
Esben Lunde Larsen |
14. oktober 2011
Det er tankevækkende, at det nye regeringsgrundlag er blottet for overvejelser om kristendommens betydning i det danske samfund, mener MF'er Esben Lunde Larsen fra Venstre
Det er vist kendt for enhver, at den nye regering i den grad er løbet fra stort set alle sine løfter. Om det så er godt eller skidt, at regeringspartierne ingen løfter har afgivet om, hvordan de vil varetage og inddrage kristendommen som et afgørende bidrag til det danske samfunds udvikling, må tiden vise.
LÆS OGSÅ:
Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret Ikke desto mindre er det et tankevækkende signal, at det nye regeringsgrundlag er totalt blottet for overvejelser om kristendommens betydning i det danske samfund. Især set i lyset af, at afsnittet om ligestilling og mangfoldighed fylder halvanden side.
Det er ikke nyt, at partierne på venstrefløjen ønsker at neddrosle kristendommens betydning i det danske samfund. Neddroslingen hænger sammen med den generelt manglende forståelse for betydningen af dansk kultur og historie.
LÆS OGSÅ:
Ny kirkeminister ønsker en friere folkekirkeDet gør sig gældende på mange områder. Faget kristendomskundskab i folkeskolen er et eksempel. Her har tonen tidligere været, at faget skal skifte navn til ”religionsfag.” Samtidig har ønsket fra blandt andre Enhedslisten og De Radikale været, at timeantallet i faget kristendom skal reduceres og konverteres til flere timer i dansk og engelsk. Umiddelbart lyder det besnærende, men det dækker desværre over en uvidenhed om kristendommens store betydning for det danske samfund.
Kristendomsfaget er vigtigt, fordi det formidler kundskab om den kristne kulturarv, som har bidraget til at forme det danske samfund, som vi kender i dag. Uanset at både Enhedslisten og De Radikale hellere havde set en anden ”kilde” som ophav til det danske samfund, så er og bliver kristendommen den mest markante kultur- og idéhistoriske strøm, som alle danske børn og unge skal kende til. Det gælder både indvandrere, kulturradikale eller gammelkommunister.
I Danmark bygger vi eksempelvis på Luthers to-regimente lære, når det gælder om at skelne mellem de to regimenter, hvor vi giver, Gud, hvad Guds er, og Kejseren, hvad kejserens er. Som samfund bygger vi på den nytestamentlige frihedsforståelse, som senere bekræftes og fortsættes i Reformationen og i de demokratiske anordninger.
Endelig har vi en evangelisk-luthersk folkekirke, der som sådan understøttes af staten. Det giver et særligt stat-kirke-forhold. Blot for at nævne tre eksempler på, hvordan vidtrækkende følger af den kristne tænkning har præget os som individer og som samfund.
Dette skal alle borgere forstå, og den forståelse skal de bibringes via den danske folkeskole og kristendomsfaget. Nogle ønsker at problematisere, at kristendomsfaget er forkyndende. Det er naturligvis noget sludder. Lærerne er uddannet til at formidle kundskaber og fagligheder, men de må gerne have en holdning. Det har de også, når de formidler kundskaber om politik, filosofi, miljø og religion.
Elever og forældre må gerne være uenige i de kristne principper, som fremlægges i skolens kristendomsundervisning, men de skal kunne forstå og redegøre for deres sammenhænge, fordi de har altafgørende betydning i Danmark. Når man forstår principperne, så kan man også bedre forholde sig til dem.
Frisindet har traditionelt set ikke været Socialdemokraternes stærkeste side. Måske fordi det danske frisind har rod i kristendommen? Heller ikke hos den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Som Socialdemokraternes uddannelsesordfører har Antorini tidligere tordnet imod, at danske folkeskoler tillader, at der bedes fadervor, ligesom Antorini har ønsket at afskaffe kristendomsfaget. Hvorvidt Antorini vil vælge en ny tilgang som minister, kan vi kun håbe på.
Det er et tankevækkende regeringsgrundlag, når det gælder manglerne, men lad os håbe, at den nye regering bliver klogere med tiden, og at kristendommens betydning bliver italesat som et afgørende bidrag til det danske frihedssyn, samfundsdannelse og sammenhængskraft.
Esben Lunde Larsen,
medlem af Folketinget for partiet Venstre,
viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune,
Bjergvej 1,
Stauning,
Skjern
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad