Johannes Nørregaard Frandsen |
14. oktober 2011
Iforbindelse med de nu overståede regeringsforhandlinger gennemgik en ung, kvindelig journalist eller oplæser på tv tidsfrister i forbindelse med dronningerunder og den slags. To gange brugte hun et fantas-tisk ord, som jeg da lige må kommentere. Hun sagde nemlig, at der højst måtte gå seks søvnedage før et eller andet. Den havde jeg ikke hørt før! Søvnedage! Måske var det en mere eller mindre ubevidst påvirkning fra navnet Søvndal, der spillede ind. Eller måske er der skabt et nyt begreb om søvnedage?
Måske skulle vi introducere søvnedage som begreb for dage, hvor der ikke sker noget. Rockpoeten C.V. Jørgensen synger om ”Sommersøndag/ nationen ligger lig.” Det er måske en søvnedag.
Spøg til side. Den stakkels oplæser mente naturligvis, eller forhåbentlig, søgnedage. Måske var det bare en fejludtale. Ordet, der både kan optræde som substantiv og adjektiv, er af oldnordisk oprindelse. Det genfindes i ældre dansk som sykæn og for eksempel i svensk söcken, og det kommer af en rod til oldnordisk sykn, der betød uskyldig eller ansvarsfri.
Jamen, hvordan hænger det nu sammen? For søgnedagene er jo arbejdsdage i modsætning til helligdage. Jo, engang i senmiddelalderen opstod den betydning, at søgnedage var de dage, hvor arbejde var tilladt af kirken i modsætning til de hellige dage, der skulle holdes fri til Guds ære og ihukommelse. Søgnedage er altså de dage, hvor vi har lov til at arbejde. Det betyder, så vidt jeg kan se, at rigtig mange moderne mennesker har søgnedage året rundt, for alt for mange af os arbejder egentlig alt for vildt.
Det sætter forresten også den stakkels journalist eller nyhedsoplæsers fejltale i relief. Der er ret stor betydningsforskel på søgn og søvn.
Efterhånden har ordet søgn bevæget sig til at betyde dagligdags eller hverdags, og det er som sådan, vi kender og bruger det nu. Modsætningen til helligdagene, hvor af nogle er skæve, nemlig de, der ikke er søndage. I 1953 opstod i øvrigt et af sprogets alt for lange og tunge konstruktioner, idet Folketinget vedtog Loven om søgnehelligdagsbetaling, der handler om den løn, der skal betales for arbejde på helligdage, der ikke falder på en søndag.
Måske er begrebet om søgn og hellig, om søgnedage og helligdage ved at glide ud af sproget? Der er faktisk mange, der ikke rigtig ved, hvad søgn eller søgnedage er for noget. De mere moderne betegnelser knytter sig jo til begreber om arbejde, nemlig arbejdsuge, arbejdsdage, arbejdstid, og begrebet om helligdage er vel stort set fortrængt af begreberne som weekend og ferie, så måske var det sigende, at en ung oplæser forløb sig med nogle søvnedage, der så bare tilfældigvis associerer til det modsatte af søgnedage.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) erklærede for cirka 10 år siden fra Folketingets talerstol, at religionen skulle ud af det offentlige rum. Det er måske det, der virkeliggøres, når søgn og helg forsvinder fra sproget? I hvert fald mister sproget en forankring i en kristen tradition, når søgn fortrænges fra det offentlige og almindelige sprog.
sprog@k.dk