Den hemmelighedsfulde surdej

Det fascinerer og skræmmer mig, at der skal så lidt til for at fremkalde noget smukt eller ondt. Lille årsag – stor virkning. Ved et uheld kalder man sin kone Helle, når hun hedder Lilli.

LÆS OGSÅ: Surdejsbrødets ABC

Et ord kan vælte et ægteskab. Men det modsatte kan også være tilfældet. Et smil, en pæn bemærkning, et kærtegn kan fremkalde ufattelig meget godt.

Sådan er det med surdej. Bare en lille klump surdej kan gennemsyre en hel dej. Flere steder i Bibelen bruges surdej som et billede på, hvor lidt der skal til for at opnå en enorm virkning. Jesus kalder farisæernes og Herodes’ ondskab for en surdej. Dermed mener han formodentlig, at de med deres bagvaskelser kan gøre enorm skade.

Men surdejens kraft til at forvandle brødet er også et billede på Gudsrigets kraft til at forvandle livet. ”Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret” (Matt. 13,33).

For mig er surdejen hemmelighedsfuld af mange grunde. Jeg pirres af tanken om, at min lille klump surdej i køleskabet kan have en så stor indflydelse på en livløs dej. At tilsætte surdej til en dej er som at give den livsånde.

Men der er også en anden ting, der får mig til at elske min surdej. Den er sart. Den skal plejes og passes ligesom kærligheden og venskaber. Glemmer man sin surdej for længe, straffer den en ved at afgå ved døden.

Mine surdejsopskrifter har jeg fra to forskellige personer i mit sogn. Surdejsfranskbrødet er fra Kim. Han driver sammen med sin hustru Kirke Saaby forsamlingshus og har magiske evner til at bage. Jeg kender ingen, der kan bage så fantastiske brød, som han kan.

Kvinden, der gav mig opskriften på surdejsrugbrødet, hedder Maiken. Jeg tænker på hende, hver gang jeg bager mit rugbrød. Man skal ikke underkende, at det at udveksle opskrifter med andre knytter forbindelse, og at en god opskrift kan have virkning på ens liv som en klump surdej i en livløs dej.