Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) lover, at det udvalg, der skal komme med et kommissorium til en ny styrelsesreform for folkekirken, ikke sidder så længe som det forrige. Det sad fra 1928 til 1940, og der kom intet ud af det. –

- Leif Tuxen.

Fakta

ritual

Udvalget, der i 2010 blev nedsat af daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, er kommet med...
Læs mere

Manu Sareen

Født i 1967 i Indien, kom til Danmark i 1971. Uddannet socialpædagog i 1996, konfliktmægler i...
Læs mere
flexblock
92 debatindlæg Hold mig opdateret

Den nye ligestillings- og kirkeminister vil 10 dage inde i jobbet helst ikke lyde for håndfast

Fra foråret 2012 håber den nye radikale kirkeminister, Manu Sareen, at homoseksuelle par kan vies i de danske folkekirker.

Regeringen planlægger at fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retning af en kønsneutral ægteskabslovgivning, så bøsser og lesbiske kan indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle.

LÆS OGSÅ: Fra rodløs til regeringsmedlem

Hvad ritualer angår, er det dog sådan, at hvis heteroseksuelle ønsker det gamle vielsesritual, så kan det lade sig gøre, fordi alle kongeligt autoriserede ritualer stadig er gældende og kan bruges, hvis menighedsrådet vedtager det.

Annonce
Manu Sareen tager imod i Ministeriet for Ligestilling og Kirke med kaffe, vand, frugt og grøntsager – og iklædt en kirkeministerpraktikant. Han havde lovet Selma, der er efterskoleelev, at hun kunne komme i praktik som folketingsmedlem, hvis han blev valgt ind. Nu rykkede Selma så op i graderne, sammen med Manu Sareen.

Manu Sareen er noget tøvende i forhold til et spørgsmål om, hvorvidt det er kirken selv eller politikerne, der skal udforme et vielsesritual, der er i overensstemmelse med en kønsneutral ægteskabslovgivning.

Det plejer at være biskopper i samråd med andre teologer, fordi det regnes som et indre anliggende for kirken?

"Ja, men sådan som jeg har oplevet det, så blander politikerne sig jo alligevel. Der var i hvert fald noget med salmebogen, som en af mine forgængere ikke ville sende til autorisation. Vi skal ind at forholde os til en masse ting, og så må vi finde ud af, om det er hensigtsmæssigt, at politikerne blander sig eller ej,” siger Manu Sareen og forsikrer, at han vil lytte meget til, hvad for eksempel biskopperne siger.

Men han ser meget gerne, at den såkaldte præambel kommer væk.

Det var daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs udvalg om ”Folkekirken og registreret partnerskab”, som i september 2010 enigt vedtog, at der i alterbogen og andre ritualbøger skulle være en passus om, at ”præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de finder det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det”.

”Man kan ikke med den ene hånd tillade vielse af homoseksuelle i kirken og med den anden fratage deres parforhold legitimitet,” siger han.

”Til gengæld er der ingen tvivl om, at hvis præster af samvittighedsgrunde ikke vil vie homoseksuelle, så skal de heller ikke tvinges til det. Men jeg ser ingen grund til at fritage det øvrige kirkelige personale.”

Det er ikke mange slør, den 44-årige kirkeminister kan løfte for en ny kirkepolitik. Han har siddet på posten i 1o dage, og forhandlingerne i regeringspartierne og med oppositionen er på det kirkelige område knap begyndt endnu. I regeringsgrundlaget står der kun, at der skal arbejdes på et kønsneutralt vielsesritual, og at der skal nedsættes et udvalg, der skal komme med oplæg til en ny styringsstruktur i folkekirken.

Det vil sige et ønske om at udfylde Grundlovens paragraf 66, hvori det hedder, at ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”. Det har mange andre villet, men ingen er lykkedes med projektet indtil nu.

”Folkekirken er jo alles kirke, også regeringens og oppositionens. Og jeg håber, at når vi går i gang med et kommissorium for en styrelseslov for folkekirken, så vil den blive meget bredt sammensat af folk med mange forskellige holdninger, repræsentanter fra både regering og opposition og folk fra det kirkelige miljø.”

Manu Sareen har i første omgang øjnene rettet mod svensk kirkeliv, men vil også søge råd i Norge og Island, hvis folkekirker – undtagen den norske, som er på vej ved hjælp af en grundlovsændring – er løsnet fra staten.

”Det eneste, jeg kan love om en kirkekommission, er, at den ikke kommer til at sidde så længe som den foregående,” siger han.

Den kommission sad fra 1928 til 1940.

Nogle frygter, at folkekirken med en forfatning bliver enten meget teologstyret eller en kirke for de konservative i kirken. Hvad siger du til det?

"Den kunne jo også blive mere demokratisk! Men det er noget af det, kommissionen skal se på. Det er blandt andet derfor, at jeg gerne vil have kommissionen, når den bliver nedsat, til at skele til Sverige.”

Til gengæld forholder Manu Sareen sig ikke til en kommentar om, at den svenske kirke udelukker præster, der ikke vil vie homoseksuelle eller fraskilte, og at kirken siden adskillelsen af stat og kirke i 2000 har mistet tusinder af medlemmer.

I Danmark er der, i hvert fald ikke for nuværende, tale om en egentlig adskillelse mellem stat og kirke, men en lovgivningsmæssig udfyldelse af Grundlovens paragraf 66.

Det er dog ingen hemmelighed, at Radikale Venstre gerne så en revision af Grundloven, hvor en egentlig adskillelse kunne blive en af ændringerne.

Manu Sareen er langt mere på hjemmebane, når man spørger til, om ikke også trossamfundene uden for folkekirken bør have en lovgivning, som det også forudsættes i Grundloven.

Han er mangeårige etnisk konsulent i Københavns Kommune og har arbejdet professionelt som integrationsmedarbejder med blandt andet vanskelige unge med anden etnisk baggrund end dansk.

”Men jeg er også nødt til at sige, at det faktisk ikke er mit område som kirkeminister. Skal det ændres, er det statsministeren, der skal gøre det,” påpeger han.

Det var Birthe Rønn Hornbech, der af frygt for en navneændring fra Kirkeministerium til Religionsministerium som betingelse for at tage ministerposten krævede trossamfund uden for folkekirken flyttet til Justitsministeriet. Siden er de flyttet til Socialministeriet.

”Og der ligger de trygt, er jeg sikker på. Men når det er sagt, så ville det da være unaturligt ikke at se på de andre trossamfunds forhold,” siger Manu Sareen.

Han mener, at der er to ting, der skal være i orden:

”For det første skal trossamfundene selv være indforstået med at komme under en ny paraply af love, som ikke har været der før. Og for det andet mener jeg, at det er afgørende nødvendigt, at der er gennemsigtighed i trossamfundenes økonomi.”

Manu Sareen trækker her sin erfaring fra Københavns Kommune ind. Netop i forhold til opførelsen af en moské i Københavns nordvest-kvarter.

Her var der mange skriverier om, hvorvidt der var penge fra det iranske præstestyre involveret i opførelsen af byggeriet.

”Vi skulle i kommunen bare tage stilling til, om det var i overensstemmelse med planloven at opføre moskéen, ikke om økonomien i det. Men jeg mener, det er vigtigt at vide, hvor pengene kommer fra. For det går jo ud over både andre muslimer med mosképlaner og også andre trossamfund, når en moské er under mistanke for at tage imod penge fra et undertrykkende styre,” siger han.

”Og det gælder for alle troende, at de gerne vil bede til deres gud i smukke omgivelser. Det kan man se jorden rundt med alle de fantastiske bygningsværker, der er bygget til guds ære,” siger han.

Efter Kristeligt Dagblads møde med Manu Sareen i går var han til møde om blandt andet ritualer for kønsneutrale vielser med regeringspartiernes politiske ordførere.

Det blev til en foreløbig drøftelse.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Foråret så sagte kommer ...

Flemming, publiceret d.14/10 09:16 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
... og så må vi jo ud at hejse flaget - på halvt. For. Nu er det så endelig - i det Herrens år 2012 - lykkes, alle venstrefløjskristne, at få jaget dem, de kalder højrefløjskristne ud af kirken. Nu er tiden inde til, at man kan hygge sig med sin hyggekristendom. Fremover vil alt, i bedste ingen-tror-på-den-der-gamle-bog-bibel-stil, være et spørgsmål om, hvordan vi kan så mest mulig tvivl ved, at Gud virkelig mente det. At Gud overhovedet mente nogetsomhelst. At Gud virkelig overhovedet er til. Nu kan man få fred til at brede sine kærlighedsbudskaber og hævde, at det er det eneste det handler om i kristendommen, bortset fra også nogle få gode leveregler. Og videre kan man få uanfægtet plads til at italesætte sine kætterier; jamen Gud - det kan da sagtens være et synonom for mange slags guder. Og det glædelige for venstrefløjen er; der vil ikke være nogen - overhovedet - til at modsige det. De er væk. Orker det ikke mere. Få nu vedtaget det ritual. Det lader til, at det er den nemmeste sag i verden for jer - bortset fra den trælse modstand, de konservative kræfter byder. Få det nu gjort, please, så forholdene i kirken kan blive gjort helt tydelige. Når foråret kommer - når ritualet kommer, så er der nok blevet lidt mere plads til Sareens flok på kirkebænkene. Jeg håber, de kommer til at nyde de positioner, der fremover vil være omgærdet af tavshed.
Del Link

Det er let for de danske biskopper!

Slettet bruger, publiceret d.14/10 09:36 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
Æv, jeg var ærlig talt lige så spændt på hvordan biskopperne skulle blive enige om at lave et ritual, som strider imod Bibelens ord om at mennesket i Guds billede netop er skabt som mand og kvinde. Men nu ser det ud til at kirkeminister Manu Sareen (R)(der forleden i radioen kaldte sig for 'den øverste chef' for 'statskirken')tager skridtet til at afgøre den mest teologisk splittende sag i Folkekirken i mange år.

Dansk kirkepolitik er rørende enkel og gennemskuelig i disse dage! For politikerne det let for biskopperne. Jo, det er såmænd blevet let at være biskop. Man kan gå ud til sognene og beklage sin nød: Jamen, det var jo chefens vilje, jeg måtte bare acceptere det.
Kom nu, danske biskopper, vis at der er en anelse kampgejst tilbage derude i bispegårdene. Skal politikerne virkelig bestemme om der skal være et ritual, og i givet fald hvordan det skal se ud?
Mon ikke både tilhængere og modstandere af et ritual for homoseksuelle kan blive enige om, at ritualer - grundlæggende set - er noget kirken selv laver?

Jens Lomborg, valgmenighedsspræst, medlem af Evangelisk Luthersk Netværk
Del Link

"Husk på vi engang var fisk"

Kim, publiceret d.14/10 10:26 (for 8 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
Gud skabte ikke universet, Jorden eller mennesket … Og Gud, Jesus, Helligånden eller Biblen bestemmer ikke hvordan mennesker vil leve deres liv og de førnævnte bestemmer da overhoved ikke hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Det er der visse danskere der tror på, og lad dem dog endelig blive ind den tro. Homoseksuelle der betaler kirkeskat, skal kunne vies i kirken, hvis det er det de vil, lige såvel som homoseksuelle kan gå i Bilka og købe dagligvarer. Hvis der er præster der nægter at give en rituel vielse til: homoseksuelle, fraskilte etc. Bør de på stedet fyres og fratages deres embede. Vi lever i 2011 og Danmark er et oplyst, berigende samfund, og hvis der er Danskere der ikke kan forlis med den måde hvorledes folkekirken udvikler sig på, kan de lave deres egen såkaldt ”Kirke”. Det står de mennesker frit, at gøre, bare de selv betaler for det og ikke tillægger resten af samfundet, nogen form for økonomisk byrde. Lad kirken og Stat blive skilt fuldstændig ad så de der har brug for kirken, selv betaler for det … Fuldt ud …
Del Link

Rigtigt og forkert - i fiskeøjeperspektiv

Flemming, publiceret d.14/10 11:24 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
Citat "....Og Gud, Jesus, Helligånden eller Biblen bestemmer ikke hvordan mennesker vil leve deres liv og de førnævnte bestemmer da overhoved ikke hvad der er rigtigt og hvad der er forkert ..."

men så er det da godt, at du, Kim, kan fortælle os det.
Del Link

Sv. Rigtigt og forkert - i fiskeøjeperspektiv

TrineG, publiceret d.14/10 11:34 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
Nogen skal jo åbenbart fortælle jer det, Flemming. I kan jo åbenbart ikke selv gennemskue det.
Del Link

Sv. Rigtigt og forkert - i fiskeøjeperspektiv

Flemming, publiceret d.14/10 12:05 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
TrineG skrev:
Nogen skal jo åbenbart fortælle jer det, Flemming. I kan jo åbenbart ikke selv gennemskue det.

Mener du dermed, at den subkultur som du selv tilhører, fremover skal være retningsgivende for sandt/forkert i samfundet/kirken, og dermed angive diskursen, hvordan alle skal leve deres liv? Eller mener du, at det uigennemskuelige består i, at jeg ikke anerkender en subjektiv person, i dette tilfælde benævnt Kim, en moralsk dømmende autoritet. Når det modsatte har været tilfældet, altså at individer har taget - eller fået - den moralske magt, har det som regel sat forfærdelige spor i historien! Eksemplerne står i kø. Du kan begynde ved Mao og fortsætte med andre ligesindede. Mener du, i din antydning af, at jeg ikke har forståelsesevne, at det, at jeg kan mene, at der vitterlig - også kirkehistorisk - kan argumenteres med, at findes vægtige spor af sandhed i "Gud, Fader søn og Helligånd", og at dette i mange generationer har været et afbalancerende inspirerende parameter for diverse samfund, mener du, at det ikke er rigtigt? Jeg skal ikke trætte dig med eksempler, blot nævne ét område; grundloven og Grundtvigs indflydelse på den, afrundet af "kristne sandheder". Når Kim tilsyneladende ønsker at forlade et udgangspunkt for sandhed, og faktisk også i sine indlæg mere eller mindre fornægter kristendommen - så har han jo kun sig selv som reference. Det kan være, du synes det er fint. Men jeg tror ikke engang en Einstein m.fl kan erstatte de gode værdier som Bibelen engang har genereret ud i vort samfund.
Del Link

Sv. Rigtigt og forkert - i fiskeøjeperspektiv

Kim, publiceret d.14/10 14:42 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
Hej Flemming ... Jeg vil ikke blande mig i hvad du og ligesindede tror på ... det er for jeres egen regning ... Bare det danske samfund ikke bliver lagt til last for jeres overbevisning … så hvis i vil bruge kirken så betal selv og skil kirke og stat fuldstændig ad … du betaler vel også en form for kontigent for at gå til: golf, svømning, fodbold etc.
Del Link

Sv. Rigtigt og forkert - i fiskeøjeperspektiv

Andreas Christian Jensen, publiceret d.14/10 15:19 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
Kim skrev:
Hej Flemming ... Jeg vil ikke blande mig i hvad du og ligesindede tror på ... det er for jeres egen regning ... Bare det danske samfund ikke bliver lagt til last for jeres overbevisning … så hvis i vil bruge kirken så betal selv og skil kirke og stat fuldstændig ad … du betaler vel også en form for kontigent for at gå til: golf, svømning, fodbold etc.


Selvfølgelig skal det offentlige også betale, især når 80% af DKs befolkning er medlem af folkekirken.

I øvrigt betaler det offentlige enorme beløg til sportsforeninger og alle mulige andre foreninger med både direkte og indirekte tilskud. Jeg synes, at de skal afskaffes først og så må alle foreninger og klubber klare sig med kontingent alene.
Del Link

Sv. Rigtigt og forkert - i fiskeøjeperspektiv

TrineG, publiceret d.14/10 15:21 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
Jeg siger ikke at den subkultur jeg tilhører skal være retningslinje på hvad der er sandt og hvad der er forkert og hvordan folk skal leve deres liv. Men én ting er helt sikkert, og det er at jeg ikke vil underkaste mig jeres retningslinje, og der er der et væld af andre mennesker, der heller ikke vil. Som Kim skriver, så skal jeres overbevisning ikke gå ud over samfundet.

Jeg har lyst til at grine dig direkte op i ansigtet når du skriver, at folk der har taget "den moralske magt" er de der har sat nogle skrækkelige spor i historien. Statistikker viser på den anden side, at det er religion og "pålagte moraler" der har sat nogle skrækkelige spor i historien, og stadig gør idag. Så jeg vil hermed også nødig sige, at "Gud, Fader søn og Helligånd" er særlig inspirerende i den positive retning, sådan som du beskriver det.
Jeg vil sige, at der er nogle værdier i kristendommen jeg anerkender, fx næstekærlighed. Det jeg siger nu, har jeg sagt før, i en tidligere diskussion, men: Der er ikke ét menneske der deler den samme morale og de samme værdier. Men vi har allesammen en grundlæggende moral, og den morale har naturen og evolutionen sørget for at vores race har fået. Når det så kommer til principielle moraler, så er det helt op til en selv, hvad man synes, og hvad man vil rette sig efter, og disse principielle moraler, skal Bibelen ikke have patent på.
Del Link

Sv. Rigtigt og forkert - i fiskeøjeperspektiv

Andreas Christian Jensen, publiceret d.14/10 15:55 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister: Vielser af homoseksuelle til foråret
TrineG skrev:
Når det så kommer til principielle moraler, så er det helt op til en selv, hvad man synes, og hvad man vil rette sig efter...


Hvad er en principel moral?

Men vi har allesammen en grundlæggende moral, og den morale har naturen og evolutionen sørget for at vores race har fået.

Naturen? Hvad er det?

Statistikker viser på den anden side, at det er religion og "pålagte moraler" der har sat nogle skrækkelige spor i historien, og stadig gør idag.

Den bliver du nok lige nødt til at uddybe. Jeg troede, det var mennesker, der var skyld i en masse forfærdelige ting.

Enhver moralkodeks, enhver religion, enhver forholden sig til noget kan bruge og misbruges. Det er bl.a. grunden til at der i mange landes lovgivning er gummiparagraffer, så folk ikke kan bruge den ene lov til at undslå sig deres ansvar ved at bruge en anden lov (f.eks. Du skal gøre hvad der står i din magt for at redde en nødstedts liv, men du gør det ikke, fordi - siger du - du må ikke gå over for rødt!). Alt kan misbruges - også biblen - og det er der så nogle hårdnakkede fjolser, der gør og finder 3 steder, som kan begrunde deres syn, men spørgsmålet er om ikke de ville have været imod homovielser alligevel og så fundet svaret eller argumentet et andet sted, f.eks. det er unaturligt; det er ulækkert; det er pædofili for voksne. Det er den personlige grundindstillingen, grundudgangspunktet, det er galt med.

Men, man kan ikke pålægge et samfund (og det er folkekirken) at gøre noget bestemt, når man samtidig ikke har del i samfundet (det er bl.a. hvad Kim gør). Jeg kunne ligeså godt hævde, at en håndboldspiller må gerne tage fodbolden med hånden i en fodboldkamp, fordi han er håndboldspiller og ikke fodboldspiller. Hvert samfund har sine egne regler og det er man nødt til at respektere.
Men folkekirken er samtidig således indrettet, at når noget er lovligt ude i samfundet, så bliver det ofte også således i folkekirken. Når folketinget fjerner alle hindringer for homovielser i samfundet, så tager folkekirken stilling derfra, ikke fordi det er en rettighed eller et spørgsmål om lighed, men fordi det er et spørgsmål om ret.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​