Dansk lov udelukker ikke katolsk domstol

Ægteskaber er den kirkelige domstols primære funktion. Men før en sag overhovedet kan tages op ved domstolen, skal parret være skilt efter dansk lovgivning først. Dermed træder den kirkelige domstols dom ikke i stedet for de danske domstoles funktion, forklarer lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Helle Vogt.

”Det handler ikke om, at man vil have den danske stat til at anerkende, at et katolsk par ikke har ret til en skilsmisse. Det er en rent religiøs handling, der kun har betydning for deres egen opfattelse,” forklarer hun.

Af den grund får den katolske kirke ikke problemer med det nye regeringsgrundlag:

”Så længe der skelnes mellem religiøs og verdslig skilsmisse, strider den kirkelige domstol ikke imod dansk lovgivning,” siger Helle Vogt

Hvis et ægteskab ikke kan erklæres ugyldigt, betyder det ifølge Stig Sørensen, at fraskilte ikke kan blive katolsk gift igen. Hvis de gifter sig igen, betragtes det derfor som ugyldigt kirkeligt set.

”Det betyder blandt andet, at de ikke kan modtage den hellige kommunion, nadveren. Men de må stadig gerne komme i kirken.”

Formelt set kan domstolen også have andre sager, som hvis der eksempelvis rettes sag mod en præst, men ægteskabssager er deres primære funktion. Ifølge den katolske kirkes hjemmeside består kirken i Danmark af omkring 35.000 katolikker, som er samlet i bispedømmet i København.

Det Jødiske Samfund i Danmark bliver heller ikke ramt af regeringsgrundlaget, understreger overrabbiner Bent Lexner, der er det religiøse overhoved for jøderne i Danmark.

”Vi har ikke nogen domstol, der træder i stedet for den danske. Vi supplerer ved skilsmisser med en jødisk ceremoni, men vi følger landets love,” siger han.

I jødedommen skal ægteskabet opløses med en særlig jødisk ceremoni, som foregår ved en religiøs domstol. Her overgiver ægtemanden et skilsmissedokument til ekskonen, og først herefter kan parterne gifte sig på ny. Igen skal parret igennem en borgerlig skilsmisse, før den jødiske ceremoni kan finde sted, og dermed træder de heller ikke i stedet for de danske domstole.

Der lever i dag mindst 6000 jøder i Danmark, og heraf er cirka 2400 medlemmer af Det Mosaiske Troessamfund.