Endnu er Europa ikke tabt

Eller er det? Aktuelt får man et andet indtryk, når man følger de europæiske debatter, der antyder, at det alene er handel, finanser og valuta, der knytter kontinentets kludetæppe af nationer og sprog sammen til en realpolitisk og såre prosaisk enhed. Klima, energi og råstoffer er andre grænseoverskridende faktorer i det europæiske projekt, som færre og færre ønsker at se som andet end et økonomisk samarbejde.

Alt i alt er det som en ironi over det bekendte replikskifte mellem en britisk journalist og den indiske samlingsfigur Mahatma Gandhi. ”Hvad synes de om europæisk civilisation, hr. Gandhi?”. ”Det lyder som en rigtig god idé!”.

Civilisation! I dag taler vi ikke om civilisation, men om kultur, som vi pr. definition opfatter som national. Vi nægter, at der eksisterer en paneuropæisk kultur, men reducerer den til et nationalt kains- eller hædersmærke. Tyskerne må tage ansvaret for antisemitismen, mens danskerne kan tage æren for at redde jøderne, grækerne er dovne, og vi er flittige, franskmændene krukkede, vi djærve.

ALLIGEVEL ER DET KUN nogle få år siden, europæerne skændtes om, hvorvidt kristendommen skulle nævnes som en kulturbærende og -forenende kraft i præamblen til den sidenhen kuldkastede forfatningstraktat. Dengang kunne Osama bin Laden også kalde europæerne til kamp for deres civilisation mod den islamistiske trussel, men siden hans død står det endnu skrallere til. Der findes ikke nogen europæisk offentlighed, men kun diskussioner omkring lejrbålene, hvor man fordeler sig – ikke efter anskuelser, men efter modersmål.

Er det da sprogene, der adskiller Europas folk? Ikke nødvendigvis, for når man som undertegnede i mere end et år har forsøgt at følge europæiske kultur- og værdidebatter, er det slående, hvor let det er at skaffe sig et godt indblik i tyrkiske diskussioner, fordi tyrkerne gerne betjener sig af engelsk og åbner sig for andre europæeres interesse for deres land og dets samspil med omverdenen. I de sydeuropæiske lande er der derimod ikke nogen større vilje til at kommunikere på andre end de latinske sprog.

Hvad er det for værdier, der burde samle europæerne om deres kontinent som andet end en kulturel mangfoldighed, der glæder enhver amerikansk turist med et romantisk sværmeri for den gamle verdens hjemlande? Er det københavnerkriterierne, der gør demokrati, retsstat, menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse til betingelse for medlemskab af EU?

Eller er den slags for abstrakt for europæere, der har fortrængt krigene og totalitarismen og glemt, at civilisation er noget, man skaber?

Jeg har en drøm ...

Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads har han i over et år hver uge skrevet om europæisk kultur- og værdidebat. Dette er hans sidste klumme