Fonde og foreninger uddeler hvert år cirka otte milliarder kroner - svarende til prisen på to nye supersygehuse
- colourbox.com
Lars Henriksen |
15. oktober 2011
De almennyttige fonde deler hvert år otte milliarder kroner ud, viser den første forskningsbaserede opgørelse. Men de presses af stigende statslig indblanding, advarer forskere
De cirka 20.000 almennyttige fonde og foreninger i Danmark er i høj grad med til at holde velfærdsstaten på benene. De uddeler hvert år cirka otte milliarder kroner – svarende til prisen på to nye supersygehuse – og de gør det på stort set alle væsentlige områder, blandt andet sundhedsvæsenet, kulturen, naturen, forskningen og socialområdet.
LÆS OGSÅ:
Fonde hjælper enlige mødreAnker Brink Lund og lektor Gitte Meyer, som i en ny bog har gravet sig dybt ind i en ellers meget lukket fondsverden og for første gang kan lægge tallet frem. De havde regnet med, at tallet ville være endnu større, for med en samlet kapital på 400 milliarder kroner giver fondene og de fondslignende foreninger i gennemsnit blot to procent væk mod eksempelvis fem procent i USA.
”Opgørelsen understreger, hvor afhængigt vores samfund er af det store område, der hverken er stat eller marked. Men også, at potentialet er endnu større,” siger Anker Brink Lund.
I bogen ”Civilsamfundets ABC” punkterer de samtidig en række myter om de mange fonde, der strækker sig fra de helt store som Real Dania og A.P. Møller Fonden til små foreninger, der uddeler få tusinde kroner. De har fået ry af at være præget af skattefusk, amatørisme og grådighed. Stort set alle lever dog op til almindelig, god virksomhedsledelse. Men der er et alvorligt problem. Det er nærmest umuligt at finde ud af, hvor mange penge fondene uddeler, og hvordan de i øvrigt arbejder.
Hemmelighedskræmmeriet har ikke bare skabt de mange myter, det har de seneste år også fået politikerne til at øge reguleringen og kontrollen af især de fondslignende foreninger. Og det er ren gift, for nogle af deres kerneværdier er tillid og frivillighed, fortæller Anker Brink Lund:
”Truslen er ikke, at fondene opfører sig dårligt, men at de mistænkeliggøres, ikke får mulighed for at udfolde deres potentiale eller ligefrem bliver nedbrudt. Gavegivning er en kerneværdi i vores samfund. Derfor opfordrer vi fondene til at åbne sig frivilligt og vise alt det gode, de gør, inden de kvæles i regulering fra staten og EU.”
Flere eksperter i almennyttige fonde er enige i, at fondene har fået et ufortjent dårligt ry. Og at øget regulering og dårligere skattebetingelser kan underminere store dele af deres arbejde. Når det alligevel sker, er det primært, fordi man i krisetider er nødt til at have kort snor i de otte milliarder kroner, forklarer juraprofessor fra Københavns Universitet Rasmus Kristian Feldthusen.
Han oplever dog, at et generationsskifte er i gang i måden at drive fonde på. De nye fonde er langt mere åbne og ofte at finde på sociale netmedier som Facebook og Twitter.
”Det er på tide, at fondene begynder at gå imod den jantelov, der i så mange år har holdt dem lukkede. De skal til at fortælle om alt det gode, de gør. Og de skal have en mere gennemsigtig ledelse. Tiden og økonomien er løbet fra hemmelighedskræmmeriet,” siger han.
henriksen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad