Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fonde og foreninger bærer velfærdsstaten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fonde og foreninger bærer velfærdsstaten

Fonde og foreninger uddeler hvert år cirka otte milliarder kroner - svarende til prisen på to nye supersygehuse

- colourbox.com

Emneord for denne artikel

forsker | velfærdsstat | forening | presse | milliarder
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

De almennyttige fonde deler hvert år otte milliarder kroner ud, viser den første forskningsbaserede opgørelse. Men de presses af stigende statslig indblanding, advarer forskere

De cirka 20.000 almennyttige fonde og foreninger i Danmark er i høj grad med til at holde velfærdsstaten på benene. De uddeler hvert år cirka otte milliarder kroner – svarende til prisen på to nye supersygehuse – og de gør det på stort set alle væsentlige områder, blandt andet sundhedsvæsenet, kulturen, naturen, forskningen og socialområdet.

LÆS OGSÅ: Fonde hjælper enlige mødre

Anker Brink Lund og lektor Gitte Meyer, som i en ny bog har gravet sig dybt ind i en ellers meget lukket fondsverden og for første gang kan lægge tallet frem. De havde regnet med, at tallet ville være endnu større, for med en samlet kapital på 400 milliarder kroner giver fondene og de fondslignende foreninger i gennemsnit blot to procent væk mod eksempelvis fem procent i USA.

”Opgørelsen understreger, hvor afhængigt vores samfund er af det store område, der hverken er stat eller marked. Men også, at potentialet er endnu større,” siger Anker Brink Lund.

Annonce
I bogen ”Civilsamfundets ABC” punkterer de samtidig en række myter om de mange fonde, der strækker sig fra de helt store som Real Dania og A.P. Møller Fonden til små foreninger, der uddeler få tusinde kroner. De har fået ry af at være præget af skattefusk, amatørisme og grådighed. Stort set alle lever dog op til almindelig, god virksomhedsledelse. Men der er et alvorligt problem. Det er nærmest umuligt at finde ud af, hvor mange penge fondene uddeler, og hvordan de i øvrigt arbejder.

Hemmelighedskræmmeriet har ikke bare skabt de mange myter, det har de seneste år også fået politikerne til at øge reguleringen og kontrollen af især de fondslignende foreninger. Og det er ren gift, for nogle af deres kerneværdier er tillid og frivillighed, fortæller Anker Brink Lund:

”Truslen er ikke, at fondene opfører sig dårligt, men at de mistænkeliggøres, ikke får mulighed for at udfolde deres potentiale eller ligefrem bliver nedbrudt. Gavegivning er en kerneværdi i vores samfund. Derfor opfordrer vi fondene til at åbne sig frivilligt og vise alt det gode, de gør, inden de kvæles i regulering fra staten og EU.”

Flere eksperter i almennyttige fonde er enige i, at fondene har fået et ufortjent dårligt ry. Og at øget regulering og dårligere skattebetingelser kan underminere store dele af deres arbejde. Når det alligevel sker, er det primært, fordi man i krisetider er nødt til at have kort snor i de otte milliarder kroner, forklarer juraprofessor fra Københavns Universitet Rasmus Kristian Feldthusen.

Han oplever dog, at et generationsskifte er i gang i måden at drive fonde på. De nye fonde er langt mere åbne og ofte at finde på sociale netmedier som Facebook og Twitter.

”Det er på tide, at fondene begynder at gå imod den jantelov, der i så mange år har holdt dem lukkede. De skal til at fortælle om alt det gode, de gør. Og de skal have en mere gennemsigtig ledelse. Tiden og økonomien er løbet fra hemmelighedskræmmeriet,” siger han.

henriksen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fonde er gode?

Niels, publiceret d.15/10 15:01 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fonde og foreninger bærer velfærdsstaten
Det er godt at vi har de forskellige fonde, der støtter forskellige formål til gavn for samfundet. Fondene skal selvfølgeligt have gode arbejdsvilkår, så de kan gøre deres arbejde for samfundet uden for meget indblanding og kontrol.
Del Link

Sv. Fonde er gode?

Jørgen Christensen, publiceret d.29/10 09:36 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fonde og foreninger bærer velfærdsstaten
Enig, og derudover kunne man måske overveje at trække en langt større del af velfærdssamfundet ud af det offentlig og over til private hænder.

Det ville vel give bedre mening for en skatteyder at betale til noget, han selv tror på, end noget, som andre fortæller ham er godt for et partiflertal i Folketinget og offentlige administratorer.

Derudover ville et modsvarende fald i offentlige ydelser måske mindske tiltrækningen for fattige indvandrere, mindske problemer mellem disse og befolkningen, øge solidariteten i samfundet.

Vi har en udmærket andelstradition, som kunne fungere i stedet for en en hel del offentlig administration, der udmærker sig ved "kvalitetskontrol" fordi det er et moderne ord, men komplet uegnet til at styre arbejde med mennesker i sin danske udformning (at de ansatte bruger tiden på at udfylde bekræftende skemaer af højst tvivlsom værdi - se på plejehjem og offentlige toiletter!) I den seneste skandale påstod lederen af et plejehjem hårdnakket på forhånd, at tingene var i orden, hvorefter han blev fjernet fra sin post et par uger senere, fordi han kun havde akkumuleret selvbekræftende materiale, der fritog ham selv og personalet for ansvar).

De private organisationer har heller ikke nødvendigvis ansatte DJØF'ere til at forhandle lønninger med tiltrædende DJØF'ere. Man kunne jo se på markedet, og ikke på kravene. En kommunaldirektør lønnes højere end en statsminister, f.eks. En del administration kunne outsources til Indien istedet (som en del af forhandlingsgrundlaget for lønniveauet).

Det er en indbygget svaghed ved demokratisk styring, at det er uoverskueligt for den enkelte, så man fristes til at udvælge de selvbekræftende tegn for de gode virkninger. Foreninger er mindre og har derfor et større personligt kendskab, hvilket jo faktisk er det eneste mennesker har! Et samfund er IKKE et naturvidenskabeligt styret system, hvor en ledende ingeniør kan sidde og overvåge kontrollamperne. Det tilsættes altid MAGT for at opretholde en virkelighed der ser troværdig ud. Jo værre det fungerer, jo mere magt tilsættes.

Allerede antikkens grækere kunne se, hvordan falskhed og uægte ræsonneren (sofisteri) dominerede demokratiet. Og hvordan det blev farligt for alle med krige osv.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​