Sidsel Nyholm korrespondent i USA |
15. oktober 2011
Den voksende protest mod USA’s finansverden rummer både muligheder og faldgruber for præsident Obama
”Fy! Fy!”. Sådan lød det taktfaste kor, da en gruppe demonstranter inspireret af protestaktionerne mod pengemændene på Wall Street i New York forleden marcherede forbi Det Hvide Hus i Washington.
Deres råb var tydeligvis rettet mod præsident Barack Obama, der i mange amerikaneres øjne lader almindelige mennesker sejle deres egen sø, mens finanssektoren begunstiges af økonomiske redningsaktioner og en gavebod af skattefordele.
Revselsen af præsidenten er dog kun et mindre skvulp i den lumske sump af både muligheder og faldgruber, som den hastigt voksende protestbevægelse mod finansverdenen stiller Det Hvide Hus over for op til det kommende præsidentvalg i 2012.
LÆS OGSÅ:
USA's jøder kritiserer Obama
Knap en måned efter, at de første demonstranter under slagråbet ”Occupy Wall Street” (Besæt Wall Street) slog lejr i Zuccotti Park i Manhattans finansdistrikt, er hundredvis af knopskydninger dukket op i andre amerikanske byer. Det synes klart, at aktionerne med deres fokus på retfærdighed og en mere lige fordeling af samfundets goder har ramt en nerve hos de mange amerikanere, som er angst for fremtiden, tyngede af gæld og frustrerede over det voksende gab mellem rig og fattig.
Energien i Zuccotti Park og ved de mange lignende aktioner i resten af landet er vanskelig at modstå for præsident Obama og det demokratiske parti. Partiet har desperat brug for at fyre op under desillusionerede vælgere op til næste valg, og i denne uge bakkede adskillige før-ende demokrater da også forsigtigt op om initiativet.
Indtil videre har demonstranternes centrale budskaber i meget store træk overlappet demokraternes. Deres opfordringer til at øge de rigeste amerikaneres skattetryk er eksempelvis på linje med indholdet i præsident Obamas nye økonomiske plan.
Demonstranterne forsyner også den politisk trængte Barack Obama med et muligt tema for den kommende valgkamp.
”Det amerikanske folk bemærker, at ikke alle har fulgt reglerne. I dag bliver mange mennesker, som gør det rette, ikke belønnet, og en masse mennesker, der ikke gør det rette, belønnes,” sagde præsidenten på et pressemøde i denne uge.
Han forudsagde, at den forbitrelse, som nu får demonstranter på barrikaderne, vil ”udtrykke sig politisk i 2012 og fremefter, indtil folk igen føler, at vi vender tilbage til nogle gode gammeldags amerikanske værdier”.
Forsøget på at skabe en alliance med demonstranterne rummer dog også store risici. Amerikanerne er dybest set et konservativt folkefærd, og præsident Obama og demokraterne skal forsøge at motivere en aktivistisk, venstreorienteret vælgerbase uden at fremmedgøre de midtervælgere og uafhængige vælgergrupper, som kan afgøre næste valg. En ny måling fra Reuters/Ipsos viser, at et stort flertal på op mod 82 procent af amerikanerne har hørt om anti-Wall Street protestaktionerne, men at mindre end halvdelen ser positivt på dem.
Og ingen ved, hvor ”Occupy Wall Street”-fænomenet bærer hen. ”Besættelserne” af offentlige pladser kan hurtigt blive mere forstyrrende eller aggressive, og de mere yderligtgående blandt den særdeles mangfoldige og løst organiserede gruppe af aktivister kan skubbe bevægelsen langt mod venstre og dermed forsyne det republikanske parti med nemt skyts i valgkampen.
Dertil kommer, at demokraterne må være varsomme med deres støtteerklæringer, da en stor del af de kampagnedonationer, som tilflyder partiet og præsident Obamas genvalgskampagne, kommer fra netop Wall Street. Trods Obamas løfter om at kæmpe for middelklassen falder decideret økonomisk venstrefløjspopulisme og opråb til klassekamp ham ikke nemt. Og endelig står det – som tilråbene uden for Det Hvide Hus forleden demonstrerede – heller ikke klart, om demonstranterne overhovedet ønsker demokraternes velsignelse.
Men politiske ledere har tendens til at flytte sig derhen, hvor den folkelige energi befinder sig, og lige nu er den energi tillokkende for en præsident, der går en vanskelig valgkamp i møde.
nyholm@k.dk