Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Løft dit hoved og ret dig op! til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løft dit hoved og ret dig op!

Emneord for denne artikel

krop | Niels Davidsen-Nielsen | selvforståelse | positur | rank | skrutrygget
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Gennem en stor del af sit liv har dagens kronikør været en smule skrutrygget. Det har op igennem tilværelsen givet anledning til en del bemærkninger fra omverdenen samt en del refleksioner af kronikøren selv over forholdet mellem krop og identitet

DA JEG RINGEDE til min læge for at få resultatet af en røntgenundersøgelse af hjerte og lunger, kunne han berolige mig med, at der ikke var noget unormalt at se på billederne. ”Men du er jo noget hulbrystet,” tilføjede han så. Der var ikke tid til at få uddybet denne ekstraoplysning. Men efter at vi havde lagt på, konkluderede jeg, at der på grund af min let foroverbøjede kropsholdning nok var blevet lidt trangt for organerne i min brystkasse.

Det kan man gøre noget ved, tænkte jeg. Som den amerikanske forfatter Saul Bellow skriver i én af sine bøger: ”Pull your shoulders back and walk as if you meant it” (Træk skuldrene tilbage, og gå, som om du mener noget alvorligt med det). Når man færdes til fods, må man også kunne vænne sig til at holde hænderne bag ryggen. Det gør prins Charles og prins Philip, når de optræder officielt og for eksempel inspicerer et kompagni soldater.

Gennem en stor del af mit liv har jeg været en smule skrutrygget, og i betragtning af at jeg har dyrket meget idræt, er det egentlig underligt. Men det hører med til historien, at jeg har tilbragt langt flere timer bøjet over mit skrivebord. Livet i læselampens skær har også sin pris, og hvis den kendte karikatur fra 1846 af Søren Kierkegaard i det satiriske tidsskrift Corsaren afspejler virkeligheden i sin fremhævelse af duknakkethed, er det nok ikke blot fordi Kierkegaard gik og gik, men læste og skrev en farlig masse.

Annonce
En af forklaringerne på, at jeg tidligt tillagde mig en lidt foroverbøjet kropsholdning, er, at jeg i gymnasietiden så en film, der gjorde stærkt indtryk på mig. Den hed ”Herfra til evigheden” og foregår på Hawaii i 1941, før og under angrebet på Pearl Harbor. Montgomery Clift spiller en menig karrieresoldat, Robert E. Lee Prewit, der er blevet forflyttet fra signalhornskorpset på fastlandet til et riffelkompagni på øen Oahu. Prewit har også en fortid som bokser, men da han nægter at bokse for kompagniets hold af grunde, han ikke vil afsløre – det fremgår senere, at han har blindet en nær ven under deres sparring – bliver han straffet med gentagne stroppeture i bjergene.

Det er Prewit, der spiller retræten på sit horn, da hans soldaterkammerat Maggio (Frank Sinatra) er død i hans arme efter at have været i kløerne på et sjældent dumt svin – Fatso (Ernest Borgnine) – i militærpolitiets palisadefængsel. Og det er Prewit, der efter at have dræbt Fatso, bliver skudt af en amerikansk vagtpost, da han efter det japanske angreb forsøger at snige sig tilbage til lejren for at forsvare sit land.

Prewit blev mit idol, og han fremstilles som en indadvendt type med lidt ludende kropsholdning (der i boksning kan være en fordel). Herved er han modstykket til en handlekraftig oversergent, spillet af Burt Lancaster, som jeg ikke identificerede mig med. Det er ellers ham, der tager sig kærligt af en forsømt officersfrue (Deborah Kerr), mest mindeværdigt i en sexscene i tropenatten på stranden, mens de i havstokken overskylles af stillehavsdønningerne. Lancaster havde modsat Clift en brystkasse der var decideret hvælvet, men han havde også en fortid som cirkusartist.

I resten af min gymnasietid tillagde jeg mig en holdning, der var påfaldende nok til, at nogle af mine lærere kommenterede det: ”Ret dig op!” formanede de mig. I musiktimerne blev vi mindet om betydningen af at være rank, når vi sang Bjørnstjerne Bjørnsons ”Løft dit hoved, du raske gut!”. Budskabet i den er, at man ikke skal lade sig slå ud af den modgang, ingen unge undgår fra tid til anden. Men selvom også jeg havde mine problemer i skolen, tror jeg nu ikke, at jeg gik med lidt sænket hoved, fordi jeg havde mistet modet. Der var nok snarere tale om et ungdommeligt behov for at identificere sig med et forbillede.

I DE MANGE ÅR, der er gået siden da, har jeg dyrket regelmæssig sport. Med ujævne mellemrum har jeg med øvelser forsøgt at blive smukt rank, men der er jo også andet at tænke på, end hvordan man går, står og sidder. Så er det godt at blive mindet om det.

Under en rejse til Moskva bemærkede jeg, at danserne i Bolsjoj-balletten lagde den ene hånd bag ryggen på lænden, når de ikke selv var på, og at de var ranke som lys. Og under en fin middag i den russiske forfatterforenings restaurant – hvor man kunne bestille menuen fra ”Babettes gæstebud” (skildpaddesuppe, amontillado, caille en sarcophage og så videre) – noterede jeg mig, at de kjoleklædte tjenere gjorde det samme. Sådan blev jeg endnu en gang mindet om, hvad man kan gøre for at give sit hjerte og sine lunger bedre plads i brystkassen og samtidig tage sig godt ud.

Ordet ”rank” er næsten altid et plusord. Ifølge ”Ordbog over det danske Sprog” bruges det om en person, der holder ryggen ret og hovedet løftet; som altså ikke synker sammen, og som udstråler sundhed, styrke, ungdom og livsmod. Dets betydningsmæssige modpol er ”krum(bøjet)”, og det er som regel et minusord.

Det kan altså kun være et godt projekt at ranke sig, ikke blot sundhedsmæssigt men også æstetisk. Og så kan vi måske komme til at se ud som balletdansere, gardere, overtjenere eller som de gymnaster, Niels Bukh (1880-1950) allerede i 1931 rejste verden rundt med, og som i New York stod på hænder på toppen af Empire State Building. Niels Bukh grundlagde Danmarks første idrætshøjskole (i Ollerup i 1920), og som man kan læse i Den Store Danske Encyklopædi, var målet med hans gymnastik at ”forebygge stivhed og uheldige kropslige vanestillinger”.

I engelsk har man et adjektiv ”rank”, der har samme oprindelse som dansk ”rank”, men det har udviklet sig til et minusord. I dag må det i en af sine anvendelser oversættes til ”tilgroet” eller ”ukrudtsbefængt”, i en anden til ”ram” eller ”sur” (om lugt) og i en tredje som ”ækel” eller ”uanstændig”.

Der findes kun enkelte eksempler på, at ”rank” også på dansk bruges nedsættende, nemlig når det beskriver en knejsende, stoltserende holdning. Mens Bjørnson (1832-1910) repræsenterer stolthed og frejdighed (som ung blev han beskrevet som ærgerrigt fremstormende), står salmedigteren Hans Adolf Brorson (1694-1764) for fromhed, mildhed og ydmyghed. Og i ”Den yndigste rose er funden” bruger han ”rank” negativt, med samme betydning som ”stiv”: ”Forhærdede tidselgemytter,/ så stive som torne og støtter,/ hvi holder I eder så ranke/ i stoltheds fordærvede tanke.”

Det er jo et ganske andet budskab end det, der ligger i ”Løft dit hoved, du raske gut!”, og det, vi også finder i Bjørnsons digt ”Over de høje fjælde”: ”og mit mod er så ungt og rankt”.

I vores X Factor-tid er der nok ikke mange, der føler sig tilskyndet af pietismen til at slå øjnene beskedent ned. Det var jo ellers det, tolderen gjorde i Jesu lignelse om farisæeren og tolderen. Tolderen ville ikke være bekendt at løfte sit hoved mod himlen, og derfor blev det ham og ikke farisæeren, der skulle ophøjes.

Måske kan man følge det råd, min holstenskfødte mormor gav sine børnebørn: ”Vor Gott ein Wurm, vor Menschen ein Adler” (Over for Gud en orm, over for mennesker en ørn). Det lyder lidt krigerisk, men der kan vel ikke være noget galt i at rette ryggen og trække skuldrene tilbage, og da slet ikke under en spadseretur.

Problemet er bare at huske det. Når tankerne begynder at vagabondere, kan man let komme til at glemme, hvad man skal gøre med sit hoved, sine hænder og sine skuldre. Og ved hjemkomsten opdager man så, at man ikke længere har sine hænder bag ryggen, men i lommerne. Så må man hanke op i sig selv og huske det næste gang. Never say die! (Giv aldrig op).

Niels Davidsen-Nielsen er professor, dr.phil. og tidligere formand for Dansk Sprognævn
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​