Ulla Poulsen |
15. oktober 2011
Efter Sydsudans uafhængighed skal det overvejende muslimske Sudan have ny forfatning. Præsidenten truer med at indføre en ren islamisk forfatning og skrappere islamiske love, hvilket bekymrer mange både kristne og muslimer
Sudans præsident, Omar al-Bashir, gentager nu sine tanker om, at landet skal udnytte arbejdet med en ny forfatning til at lade islam sætte et stærkere præg på landets love. Al-Bashir, der er kendt som en brutal diktator og ønskes udleveret af den Internationale Straffedomstol for anklager om folkedrab i landets Darfur-provins, sagde for nogle dage siden i en tale til studerende i landets hovedstad, Khartoum, at Sudan skal kaldes en muslimsk stat.
”98 procent af folket er muslimer, og det vil den nye forfatning afspejle. Den officielle religion vil være islam, og islamisk lovgivning vil være hovedkilden i forfatningen,” sagde Bashir.
Det er Sydsudans løsrivelse, der har gjort det aktuelt for Sudan at indføre en ny forfatning, som kun gælder den tilbageværende nordlige del af landet. Den nuværende midlertidige forfatning stammer fra 2005, hvor den var en del af den fredsaftale, der blev indgået efter årtiers borgerkrig mellem den sydlige, overvejende kristne, del af landet, det nuværende Sydsudan, og den nordlige, overvejende muslimske, del af landet, Sudan. Et vigtigt element i forfatningen var at understrege, at brugen af islamisk lovgivning, sharia, kun var tilladt i den nordlige del, samtidig med at forfatningen anerkendte ”den kulturelle og sociale forskellighed i det sudanske folk”.
Det er denne respekt for alle grupper i det sudanske samfund, uanset tro eller etnisk tilhørsforhold, mange nu frygter er på spil. Bashir advarede allerede i december sidste år om, at hvis sydsudaneserne stemte ja til uafhængighed, ville sharia og islam blive hovedkilden til forfatningen, islam den officielle religion og arabisk det officielle sprog. En sådan ændring vil først og fremmest gå ud over mindretallene – herunder de mange kristne sydsudanesere , der stadig bor i nord – som ikke længere vil være beskyttet af forfatningen, men også den mere frigjorte del af den muslimske del af befolkningen vil blive ramt.
”Der er bekymring for, at NCP (Bashirs regerende parti, National Congress Party) vil skrive en forfatning, som ikke indeholder den samme beskyttelse af menneskerettighederne som den nuværende, midlertidige forfatning,” siger Jehanne Henry, Sudan-ekspert i menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, til det tyrkiske ugemagasin Turkish Weekly.
Major Henrik Laugesen, forsker på Forsvarsakademiet med speciale i afrikanske forhold, har opholdt sig i Sudan og følger udviklingen i landet. Han vurderer, at Bashirs udtalelser om en islamisk forfatning først og fremmest er et forsøg på at tale de konservative religiøse kredse til ro, så de bliver ved med at bakke ham op. Men at man næppe vil se en radikalisering i praksis.
”Det er diktatorens lod at navigere mellem forskellige magtgrupperinger, og det her er formentlig Bashirs forsøg på at navigere mellem de to stærkeste strømninger i landet – dem, der ønsker et islamisk styre, og dem, der ønsker mere demokrati,” siger Henrik Laugesen.
Han henviser til, at Bashir ikke selv har været optaget af, at der skulle ske en religiøs radikalisering, men snarere har brugt ”den religiøse skrue”, som han udtrykker det, når der fra tid til anden har været brug for at hente støtte hos de konservative religiøse grupper.
”Det er en balancegang. Sudan har et usædvanligt uklart politisk spil.”
Den internationale advokat Markus Böckenförde, der var med til at skrive den midlertidige forfatning under fredsaftalen, advarer i Turkish Weekly mod at sammenblande bekymringen for islam som politisk ideologi med islam som religion. Han mener, at islamiske værdier sagtens lader sig forene med demokrati og godt kan inddrages i debatten om den nye forfatning.
”Hvis man tager udgangspunkt i islams traditionelle rødder i Sudan, så vil de mest grundlæggende menneskerettigheder i forfatningen være forenelige med religionen. Men desværre er det blevet sådan i Sudan i de seneste årtier, at islam ofte er blevet misbrugt som en ideologi og et politisk redskab til at bevare magten, kontrollere og undertrykke folk. Men lad os ikke anbringe religionen i et hjørne i de kommende diskussioner,” siger han.
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad