Debat om norsk statsstøtte til søndagsskoler

”Ideelt set skal trossamfund bære sig selv økonomisk, men vi må acceptere, at når vi har en statskirke, ønsker staten at støtte kirken. Når det nu er sådan, er vi tilfredse med, at alle trossamfund i Norge bliver støttet, så der er ligestilling.

Men det bekymrer os, at folkeskolerne fortsat lægger mest vægt på at undervise i kristendom frem for de andre religioner. Idéen var jo at tage trosoplæring ud af skolerne. Vi mener, det er problematisk, at de kristne trossamfund på den måde får dobbelt støtte,” siger Kristin Mile.

Den norske søndagsskolesucces har inspireret Sverige og Finland til at kopiere tiltagene, men landene regner ikke med, at en økonomisk statsstøtte bliver en realitet. Det siger generalsekretær i børne- og ungeforbundet SALT Olof Edsinger, som er med til at indføre det norske projekt i Sverige.

”Det er klart, at det ville gøre en positiv forskel at få en økonomisk håndsrækning fra staten, men vi har ikke haft en statskirke i 10 år, så det ville være urealistisk med den norske model i Sverige,” siger han.

Ligeledes mener talsmand for netværket af danske frikirker, FrikirkeNet, Hans Henrik Lund, at modellen ikke er gangbar i Danmark.

”Den økonomiske hjælp blev indført som en kompensation, fordi kristendomsundervisningen i skolerne blev ændret. Vi har fortsat kristendom på skemaet i Danmark, så jeg kan ikke se, at det skal være statens rolle at støtte trosoplæring i trossamfundene direkte,” siger han.

Han tror ikke, at en økonomisk kompensation vil gøre en lige så stor forskel i Danmark som i Norge.

”I Norge er kirke og stat tæt knyttet sammen, og Den norske kirke er en meget bevidst og stærk institution, som har en stor plads i samfundet. Lige meget hvor mange penge man får, kan det være svært at trække folk til, hvis de ikke har en tilknytning til kirken,” vurderer han.