Verdens største våbenmesse i skudlinjen

Udstillingen blev åbnet af den daværende britiske forsvarsminister, Liam Fox, der udtrykte stolthed over britisk forsvarsindustris position på verdensmarkedet.

Messen finder sted hvert andet år. Set med kritikernes øjne er det dog ikke blot yderligere en handelsmesse, men en direkte moralsk forkastelig begivenhed.

Kritikerne klager ikke mindst over, at blandt de 65 lande, der var repræsenteret med officielle delegationer, kom 14 fra lande med et ”totalitært styre”. Blandt andet Bahrain, Saudi-Arabien, Pakistan, Egypten og Kasakhstan.

”Føler Storbritannien sig virkelig stolt over at sælge våben til udemokratiske og undertrykkende stater?”, spørger Kaye Stearman fra organisationen Campaign Against the Arms Trade (Kampagne mod våbenhandel).

Tilsvarende mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at gæstelisten gjorde grin med påstanden om, at Bahrain skal have begrænset adgang til nye våben.

Fra det britiske udenrigsministerium lyder svaret, at deltagelse i messen ikke er ensbetydende med retten til at købe våben.

”Vi vil ikke udstede eksportlicenser i tilfælde, hvor vi vurderer, at der er en klar risiko for, at et våbensalg vil fremprovokere eller forlænge eksisterende regionale eller interne konflikter eller vil blive brugt til intern undertrykkelse i et land,” hedder det i en erklæring fra ministeriet.

Fra kirkelige kredse er der også kritik af våbenmessen. Den kristne tænketank Ek­klesia opfordrer således til protester – lovlige som ulovlige.

”Når regeringen ikke formår at forhindre de magtfulde i at skade andre, kan ikkevoldelige direkte aktioner være et etisk og effektivt svar. Det er en tradition, der rækker tilbage til Jesu protester i templet i Jerusalem og inkluderer kampagnemetoder udviklet i kampen for et selvstændigt Indien og i kampen for borgerrettigheder i USA,” fastslår meddirektør Symon Hill fra Ekklesia.

En demonstration ved åbningen af udstillingen trak dog kun beskedne 250 demonstranter. Alligevel er sikkerheden og politiopbuddet enormt i udstillingshallerne.

Danmark har ingen egentlig våbenproduktion, men flere danske virksomheder er underleverandører i branchen, primært af produkter inden for radar og kommunikation samt til beskyttelse.

Ifølge Ena Bjerregaard, direktør i forsvars- og sikkerhedsindustrien, kan det ses på omsætningen, at Danmark er blevet mere åben over for forsvaret. Danske virksomheder omsatte sidste år for seks-syv milliarder kroner, hvoraf cirka to milliarder kroner var fra forsvars- og sikkerhedsprodukter. Heraf gik 75 procent til eksport.

I en række lande har store kapitalfonde etiske retningslinjer, som forbyder dem at investere i våbenindustrien. Det gælder for eksempel i Storbritannien selv, hvor blandt andre den anglikanske Church of England afviser investeringer i våben. Det er dog ikke noget, de danske virksomheder mærker.

Michael Holm, direktør i den danske virksomhed Systematic, som sælger militære kommandosystemer, fremhæver, at de danske virksomheder med forsvarsproduktion stort set alle er privatejede aktieselskaber eller fondsejede. Derfor er der ikke en diskussion om ejerskab og etiske investeringer.

Han siger, at danske virksomheder ikke producerer deciderede krigsmaskiner, og at mange af produkterne er beregnet til forsvar og beskyttelse.

I alle tilfælde skal ordren godkendes af Justitsministeriet, før en dansk virksomhed kan eksportere til udlandet. Det betød eksempelvis, at al eksport til Libyen blev stoppet i foråret.

”Hvilket er fint nok,” siger Michael Holm.