Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Verdens største våbenmesse i skudlinjen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdens største våbenmesse i skudlinjen

Verdens største salgsmesse for våbenindustrien bliver afholdt i London. Messen blev mødt med protester – blandt andet fordi den britiske regering havde inviteret officielle delegationer fra 14 totalitære lande. Foto: Bjarne Nørum”Mellemøsten er interessant, fordi regeringerne har penge. Men markedet er også der, hvor der er en trussel,” siger administrerende direktør Michael Holm fra århusianske Systematic som sælger militære kommandosystemer. Her er han sammen med Anne Steffensen, den danske ambassadør i Storbritannien,.

- Bjarne Nørum

Kommenter Hold mig opdateret

Våbenhandlere fra 65 lande har været samlet til messe i London. Kirkelige kredse kritiserer, at totalitære stater var inviteret

En pistol, der kan skyde om hjørner. Det lyder som noget fra en James Bond-film, men den findes i virkeligheden.

På den pakistanske stand på forsvars- og sikkerhedsmessen DSEi i London præsenterer en sælger våbenet, som ligner en maskinpistol. Men den forreste tredjedel kan drejes, og der er tilmed et lille kamera og en tv-skærm, så ejermanden ikke fyrer af i blinde, når han skyder rundt om hjørner.

LÆS OGSÅ: Den hvide mands våben

Våbenindustrien var for nylig samlet på branchens største messe i London og kunne boltre sig i alt fra flådefartøjer til solide støvler og fra håndvåben til avancerede radarsystemer, som sikrer, at missiler rammer deres mål helt præcist.

Annonce
Et par tyrkiske officerer i hvide uniformer var nogle af de mange militærfolk, der var strømmet til fra det meste af verden for at se, hvad industrien har at byde på. De afviste dog høfligt, men bestemt at fortælle, hvad de var på udkig efter. På den måde minder de om mange af de andre potentielle kunder. De vil gerne være diskrete, mens sælgerne er mere end villige til at fortælle om deres produkters fortræffeligheder i håbet om at få fyldt ordrebøgerne.

Udstillingen understregede, hvor store penge og dermed store nationale interesser der er på spil i branchen.

Canada var repræsenteret med en minister, som på et pressemøde var med til at sælge landets produkter, og de israelske producenter blev bakket op af en stand fra landets forsvarsministerium.

Udstillingen blev åbnet af den daværende britiske forsvarsminister, Liam Fox, der udtrykte stolthed over britisk forsvarsindustris position på verdensmarkedet.

Messen finder sted hvert andet år. Set med kritikernes øjne er det dog ikke blot yderligere en handelsmesse, men en direkte moralsk forkastelig begivenhed.

Kritikerne klager ikke mindst over, at blandt de 65 lande, der var repræsenteret med officielle delegationer, kom 14 fra lande med et ”totalitært styre”. Blandt andet Bahrain, Saudi-Arabien, Pakistan, Egypten og Kasakhstan.

”Føler Storbritannien sig virkelig stolt over at sælge våben til udemokratiske og undertrykkende stater?”, spørger Kaye Stearman fra organisationen Campaign Against the Arms Trade (Kampagne mod våbenhandel).

Tilsvarende mener menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at gæstelisten gjorde grin med påstanden om, at Bahrain skal have begrænset adgang til nye våben.

Fra det britiske udenrigsministerium lyder svaret, at deltagelse i messen ikke er ensbetydende med retten til at købe våben.

”Vi vil ikke udstede eksportlicenser i tilfælde, hvor vi vurderer, at der er en klar risiko for, at et våbensalg vil fremprovokere eller forlænge eksisterende regionale eller interne konflikter eller vil blive brugt til intern undertrykkelse i et land,” hedder det i en erklæring fra ministeriet.

Fra kirkelige kredse er der også kritik af våbenmessen. Den kristne tænketank Ek­klesia opfordrer således til protester – lovlige som ulovlige.

”Når regeringen ikke formår at forhindre de magtfulde i at skade andre, kan ikkevoldelige direkte aktioner være et etisk og effektivt svar. Det er en tradition, der rækker tilbage til Jesu protester i templet i Jerusalem og inkluderer kampagnemetoder udviklet i kampen for et selvstændigt Indien og i kampen for borgerrettigheder i USA,” fastslår meddirektør Symon Hill fra Ekklesia.

En demonstration ved åbningen af udstillingen trak dog kun beskedne 250 demonstranter. Alligevel er sikkerheden og politiopbuddet enormt i udstillingshallerne.

Danmark har ingen egentlig våbenproduktion, men flere danske virksomheder er underleverandører i branchen, primært af produkter inden for radar og kommunikation samt til beskyttelse.

Ifølge Ena Bjerregaard, direktør i forsvars- og sikkerhedsindustrien, kan det ses på omsætningen, at Danmark er blevet mere åben over for forsvaret. Danske virksomheder omsatte sidste år for seks-syv milliarder kroner, hvoraf cirka to milliarder kroner var fra forsvars- og sikkerhedsprodukter. Heraf gik 75 procent til eksport.

I en række lande har store kapitalfonde etiske retningslinjer, som forbyder dem at investere i våbenindustrien. Det gælder for eksempel i Storbritannien selv, hvor blandt andre den anglikanske Church of England afviser investeringer i våben. Det er dog ikke noget, de danske virksomheder mærker.

Michael Holm, direktør i den danske virksomhed Systematic, som sælger militære kommandosystemer, fremhæver, at de danske virksomheder med forsvarsproduktion stort set alle er privatejede aktieselskaber eller fondsejede. Derfor er der ikke en diskussion om ejerskab og etiske investeringer.

Han siger, at danske virksomheder ikke producerer deciderede krigsmaskiner, og at mange af produkterne er beregnet til forsvar og beskyttelse.

I alle tilfælde skal ordren godkendes af Justitsministeriet, før en dansk virksomhed kan eksportere til udlandet. Det betød eksempelvis, at al eksport til Libyen blev stoppet i foråret.

”Hvilket er fint nok,” siger Michael Holm.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​