Annette Bredmose |
18. oktober 2011
Lang ventetid afskrækker barnløse. Både par og enlige opgiver på forhånd, og det kan skade Danmarks omdømme i de lande, vi traditionelt har adopteret børn fra
Lange ventetider på børn fra Colombia, Indien og Kina får barnløse til på forhånd at opgive at blive adoptivforældre.
Tal fra Adoptionsnævnet viser, at statsforvaltningerne i 2010 behandlede 489 ansøgninger fra par og enlige, som ønskede at blive godkendt til adoption. Det er et fald på 30 til 40 procent i forhold til tidligere år.
LÆS OGSÅ: Minister: Barnløse skal ikke betale for behandlingI AC Børnehjælp, som formidler adoptivbørn, siger direktør Margrethe Primdahl, at tendensen fortsætter i år.
”Desværre får vi langt færre ansøgere, og vi er nu nede på cirka halvdelen af det antal, som vi havde omkring 2000. Det forskrækker sandsynligvis mange, at ventetiden er lang på nogle lande, og at formidlingen fra andre lande er blevet mere krævende og kompliceret,” siger hun.
Også hos landets anden store formidlingsorganisation, DanAdopt, falder ansøgertallet fra 167 i 2009 til foreløbig 96 i år. Foruden den lange ventetid mener direktør Marianne Wung-Sung, at en del holder sig tilbage, fordi de er usikre på deres økonomi.
”Hvis man ikke er helt sikker på at beholde sit job, opgiver man måske at adoptere,” siger hun.
Fra Bulgarien, Colombia, Tjekkiet og Indien tager det typisk tre-fire år, fra de vordende forældre er godkendt som adoptanter, til de får et barn i forslag. Står Kina øverst på ønskelisten, er ventetiden i øjeblikket omkring fem år.
Det betyder, at kun ganske få af AC Børnehjælps adoptanter i år har ansøgt Kina, og dermed risikerer Danmark helt at miste muligheden for i fremtiden at formidle børn fra Kina.
”Danmark har hidtil været en tydelig medspiller i Kina, men den position er vi ved at sætte over styr. Hvis ikke vi begynder at ansøge om børn, er vi måske helt ude af landet om tre-fire år,” siger Margrethe Primdahl.
I organisationen Adoption og Samfund efterlyser Michael Paaske mere smidige regler, så Danmark ikke bliver usynlig i de lande, hvor vi traditionelt har fået mange børn fra.
”Jo flere børn et land aftager, des bedre bliver kontakterne, og derfor er der grund til bekymring i øjeblikket,” siger han.
Mere fleksible barselsordninger er en af mulighederne, så adoptanterne får råd til at opholde sig flere måneder i barnets hjemland, sådan som nogle lande kræver. For eksempel Kenya, som har en meget kort ventetid.
”Til gengæld skal adoptivforældrene opholde sig et halvt år i landet, og det er der stort set ingen, der har råd til. Var reglerne for barsel mere smidige, ville det blive en mulighed for flere,” siger Michael Paaske.
Han foreslår desuden at ændre alderskravene, så der ikke længere højst må være 40 års forskel mellem adoptivforældrene og barnet.
”Gennemsnitsalderen stiger for, hvornår biologiske mødre får deres første barn, og derfor ville det være rimeligt at lade den udvikling smitte af adoptanterne og hæve grænsen til 42-43 år,” siger Michael Paaske.
LÆS OGSÅ: Barnløse opgiver behandlingFormand for Folketingets Socialudvalg Özlem Cekic (SF) siger, at hendes parti er opmærksom på, at tiden er inde til en regelændring:
”Reglerne skal afspejle den tid, vi lever, og derfor skal vi have dem kigget igennem. Vi er parate til at bløde op på de områder, hvor adoptionsloven er utidssvarende,” siger hun./ritzau/