Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen

Kirkelige organisationer som Missionen blandt Hjemløse og Kirkernes Korshær ligner til forveksling kommunale herberger.
Arkivbillede: Poul Voss-Knude, tidligere hjemløs og bor nu på herberg. Her sidder han med sognepræst Asser Skude.

- Malene Korsgaard Lauritsen.

18 debatindlæg Hold mig opdateret

Kirkelige frivillige organisationer nedtoner i stigende grad deres kristne profil og risikerer dermed at miste fokus på barmhjertighed og støtte fra baglandet, advarer forskere og fagfolk

Politisk pres og frygt for at miste offentlige støttekroner har fået kristne sociale organisationer til at nedtone troen i en grad, så den ikke længere er til at få øje på.

Det vurderer frontkæmpere og forskere inden for frivilligt arbejde og kirke, som advarer organisationerne mod at fortrænge kristne værdier i arbejdet og skubbe de kirkelige støtter fra sig.

Tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt har fulgt det kirkelige sociale arbejde i årtier:

LÆS OGSÅ: Balancegang mellem barmhjertighed og business

Annonce
”Hos nogen af dem kan jeg slet ikke længere se, at de er kristne. Det skyldes nok, at man ikke vil mistænkeliggøres for at være ude i et missionerende ærinde, når en stor del af pengene fås via kommuner eller fra statslige puljer. Det spiller også en rolle, at de bliver mere professionaliserede. Bruger man professionelle medarbejdere, kan man ikke forvente, at de bekender sig til et kristent grundlag,” siger han.

Til eksempel mener Preben Brandt, at Kirkens Korshærs herberg på Nørrebro i København og Missionen blandt Hjemløses herberg Mændenes Hjem i København til forveksling ligner kommunale herberger. Han frygter, at de kristne organisationer glemmer deres fokus på ”medmenneskelighed og barmhjertighed”.

”Efter min opfattelse er meget af arbejdet efterhånden båret af en sekulær tankegang, hvor effektivitet fylder mere, end jeg synes er godt. De risikerer at miste bagland. For de store grupper af ældre frivillige spiller ideologi en meget stor rolle. Der skal for eksempel Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde være påpasselige,” siger han.

Nedtoningen af den kristne profil skyldes den tidligere VK-regerings ”ekstremt aggressive frivillighedspolitik”, mener Anders la Cour, ph.d. og lektor ved handelshøjskolen i København (CBS) med speciale i frivillige organisationer. En frivillighedspolitik, som den nye regering ifølge sit regeringsgrundlag vil gøre op med.

”De er pressede af en politik, som prøver at proppe kurser og evalueringer og arbejdsmetoder og management-teorier ned i gabet på dem. Det er en politisk tænkning, som karambolerer med kristne kerneværdier i omsorgsarbejdet, hvor man netop ikke kan gøre behov til teorier og formler. Derfor er de i alvorlig fare for at miste sig selv. Men tilpasser de sig, risikerer de at miste det dyrebare kristne grundlag i omsorgsarbejdet,” siger han.

Religionsforsker og ph.d. Marie Vejrup Nielsen peger på samfundets skepsis over for mission som årsag til, at organisationerne ”skruer ned for det kristne og op for det socialt ansvarlige”:

”Man vil gerne undgå indtrykket af, at man lokker folk ind i kristendommen ved at hjælpe dem socialt. Men hvis de mister deres kirkelige identitet, hvorfor så ikke bare støtte Røde Kors eller en anden organisation, kan man spørge. Det er en udfordring for organisationerne.”

Helle Christiansen, der er chef for Kirkens Korshær, afviser, at troen er blevet usynlig i organisationens arbejde:

”Det er rigtigt, at vi ikke siger ’med hilsen fra Jesus’, når vi skænker kaffe, men det kirkelige er en integreret del af arbejdet. På et herberg har vi morgenandagt hver dag, og på andre har vi aktuelt en proces om betydningen af de kristne grundværdier blandt medarbejderne.”

Hun bakkes op af ledelseskonsulent og teolog Poul Langagergaard, som er ”imponeret over organisationernes kirkelige profil.”

LÆS OGSÅ: Scientology høster penge gennem lektiehjælp

Hos Mændenes Hjem i København påpeger forstander Robert Olsen, at værdigrundlaget stadig er kristent:

”Men den missionerende tilgang med andagter lagde man bag sig allerede i 1970’erne. Det socialfaglige er det vigtigste for os, og i dag kommer der folk med anden religiøs baggrund.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Sig det som det er ...

Flemming, publiceret d.18/10 12:01 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
Hvorfor ikke bare sige det som det er ...; DIAKONIEN er et uvelkomment stedmoderbarn i den kirkelige virkelighed, hvor det jo i årtier ikke har passet med "skæve" personer på kirkebænkene eller for den sags skyld missionshusene.
DERFOR er diakonien blevet udliciteret til talrige kristelige organisationer - for at slipe for synet af de anderledes indenfor de pæne og designmæssigt rigtige rammer.
Men, når diakonien "udliciterer" sine kerneværdier, medmenneskelighed og barmhjertighed - så er det snarere udtryk for et ligeså sørgeligt problem og symptom; svigt af de åndelige rødder den er rundet af.
Del Link

Tak for at skrive om dette!!

Morten Egebjerg, publiceret d.18/10 12:21 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
Dette er et meget velkendt problem i kirke-kredse og blandt kristne, som brænder efter at gøre tjeneste, som virkelig hjælper andre!

Det er så ufattelig stort et tab at hjælpeorganisationer ikke kan bekende deres tro og fortælle HVEM som driver dem til at opgive sig selv som midtpunkt i tilværelsen for at kunne række ud til andre og derved blive rige på liv!

Danmark har en kæmpe mistet kulturskat, som vi skal vinde tilbage!
Del Link

Mange danskere brænder efter at hjælpe andre!

Morten Egebjerg, publiceret d.18/10 12:23 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
...men de kan ikke komme til det, for al hjælp i Danmark er professionaliseret. Lad os se ægte social entreprenørskab med Kristus som fjeder, præcis som det Frelsens Hær var bannerfører for!
Del Link

De 4 "M"´er i organisationerne ...

Flemming, publiceret d.18/10 14:04 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
"Det er så ufattelig stort et tab at hjælpeorganisationer ikke kan bekende deres tro og fortælle HVEM som driver dem til at opgive sig selv som midtpunkt i tilværelsen ..."

Kære Morten.

Mon ikke, det også har at gøre med, at mange nutidige missionsforeninger inklusive kirken har disse kendetegn: Først havde vi Mennesket, så kom Missionen, derefter blev det til Maskinen, der kørte som smurt for til sidst at ende i et dødt - MONUMENT! Og mon ikke også, at man i diakonien såvel som i kristenheden generelt kan nikke genkendende til Kirkegaards ord; "det er nemmere at bære kors på maven (og her mente han biskopperne) end på ryggen!". I Danmark kan vi bedst lide "kristendom de light" med os selv, ikke Kristus, i centrum. Det er da tankevækkende, at nogen faktisk har svært - i dag - at skelne mellem det offentlige og diakonien. Mon de samme forhold gør sig gældende ift. alt andet i kirken; at prunk og pragt og tilpasning og leflen for tidsånden får pladsen istedet for efterfølgelse?
Del Link

når der går TVIND i det...

howitzvej, publiceret d.18/10 15:49 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
Kirkens Korshær er en frivillig diakonal kristen organisation lyder det og andre steder skriver man at lederne er diakon-uddannede, men det er ikke mange af lederne i landets 222 genbrugsbutikker der er diakon-uddannede. Når man lytter til sproget blandt personalet i Kirkens Korshærs butiksansatte/frivillige så er det vanskeligt at se det har andet med kirken at gøre end navnet "KIRKENs korshær"
I Kristeligt Dagblad kunne vi for ca en måned siden læse, at Kirkens Korshær m-fl NÆGTER at oplyse hvad de årlige over 200 millioner kr er brugt til.
Når man googler "genbrugsbutik" eller "kirkens Korshær" så dukker der mange avis-artikler op som fortæller at alle pengene bruges til varmestuer, men byer der sælger
for 1 mill - 2 mill kr og som ikke har en varmestue kan vel ikke bruge pengene til dette. På Kirkens Korshærs hjemmeside kan læses at KK har 400 lønnede ledere. Det er helt okay men hvorfor må befolkningen ikke vide at 90% af alle pengene bruges til leder-lønninger.
TVIND nægtede også at fortælle detaljeret hvad pengene blev brugt til.
Når man på Youtube søger efter
ordet "genbrug" eller "Kirkens Korshær" så kan man læse at Kirkens Korshær enkelte steder kalder sig en kirke.
Det er vist at omgåes sandheden lemfældigt.
Jeg har aldrig hørt at der forkyndes i Kirkens Korshær.
En kirke er Guds Hus hvor der forkyndes bibelens ord.
Del Link

Sv. når der går TVIND i det...

Kirkens, publiceret d.18/10 22:40 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
howitzvej skrev:
Kirkens Korshær er en frivillig diakonal kristen organisation lyder det og andre steder skriver...


Spændende artikel i avisen, som sætter fokus på noget af det, vi tit drøfter i Kirkens Korshær.
Jeg har været ansat i "hæren" igennem mange år, og er stolt af den indsat vi gør året igennem, for at hjælpe mennesker i nød. Godt nok er vi ikke 400 ansatte ledere og vi har heller ikke skjulte regnskaber, som det en af kommentarerne lyder.
I Kirkens Korshær møder vi mennesket i øjenhøjde, også når det ligger ned. Det betyder, at vi hjælper konkret ind i den enkelte situation. Når man har brug for et par rene bukser, får man bukser og ikke skriftsteder, og når man er sulten får man mad og ikke bønner. Men vi vedkender os et kristent menneskesyn, og tror, at alle mennesker er skabt i Guds billide og alle har værdi som Guds børn.
Rundt om i Korshæren inviterer vi til Korshærsgudstjenester, og i dagligdagen føres der mange samtaler om tro og tvivl, når mennesker ønsker det. Men vi pådutter ikke nogen nogen.
Kirkens Korshærs stifter, sognepræst H.P. Mollerup sagde: "Hvor Herrens ånd råder, er der frihed". Den frihed værner vi om.

Hilsen, korshærsleder Kaj Skjølstrup fra Odense
Del Link

Der er ikke gået Tvind i Kirkens Korshær.

Nederby Jessen, publiceret d.19/10 09:56 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
Kirkens skrev:
howitzvej skrev: Kirkens Korshær er en frivillig diakonal kristen organisation lyder det og...


Tak til Kaj Skjølstrup for det klare og sobre indlæg, som meget bedre harmonerer med det indtryk, jeg har af Kirkens Korshær end det jeg læste fra "howitsvej".

Det er mit klare indtryk, at Kirkrens Korshær gør et flot og uegennyttigt arbejde for mennesker, der har brug for hjælp-. Man gør det af næstekærlighed.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Sv. Der ER gået Tvind i Kirkens Korshær, WSPA med flere

henol, publiceret d.19/10 12:12 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
Nederby Jessen skrev:
Kirkens skrev: howitzvej skrev: Kirkens Korshær er en frivillig diakonal kristen organisation...

Det er mit "indtryk" at ...
sådan skriver Bjarne Nederby Jessen
Sådan vil de fleste i Danmark svare ang Kirkens Korshær.
Det er dumt at udtale sig om noget man ikke kender til for så vil svaret ofte være "det er mit INDTRYK at"

Kaj Skjølstrup benægter oplysningerne i HOWITZVEJ indlægget, men jeg kan bekræfte, at en ekspert i en artikel i Kristelig Dagblad for en måned siden oplyste at Kirkens Korshær NÆGTER at oplyse, hvad de over 200 millioner er brugt til.
Jeg kan bekræfte at der på Korshærens hjemmeside oplyses at Korshæren har 400 ansatte og 7000 frivillige.

Jeg kan oplyse at Mellemfolkeligt Samvirke er én af de organisationer som på deres hjemmeside oplyser lønningerne på deres ansatte:
•MS' generalsekretær modtager en månedsløn, der pr. 1. 4. 2011 udgør 63.268 kr. (årsløn 759.216 kr)
•MS' senior afdelingsledere modtager en månedsløn, der pr. 1. 4. 2011 udgør 50.992 kr. (årsløn 611.904 kr)
•MS' junior afdelingsledere modtager en månedsløn, der pr. 1. 4. 2011 udgør 41.130 kr. (årsløn 493.560 kr)

Det ville klæde Kirkens Korshær at oplyse hvad de 211 millioner i 2010 er blevet brugt til.
400 ansattes løn passer nogenlunde med 200 millioner.

Kirkens Korshær siger altid at de støtter "alle de gode formål" jamen hvorfor må alle os der støtter Kirkens Korshær ikke vide hvad alle de gode formål er? Vi er sponsorer, kommuner, privatpersoner samt kunderne i butikkerne der tilsammen lægger over 200 millioner hver år og vi vil gerne vide hvad pengene er brugt til.
De 7000 frivillige vil sikkert også gerne vide hvad pengene bruges til.

Jeg synes HOWITSVEJ har ret at det ligner TVIND som også nægter at oplyse hvad der foregår.

Scientology kalder sig en Kirke
Kirkens Korshær kalder sig en kirke
INGEN AF DISSE en en kirke

Jeg kan bekræfte HOWITZVEJ i at sproget iblandt personalet i Kirkens Korshær er skræmmene. Jeg har overværet personale der sagde "kræft æde mig" og "for helvede"
Disse personer ved måske ikke hvad det er de står og siger. Og de mener det forhåbentlig heller ikke
når de siger "kræft æde mig"

Ideen med Kirkens Korshær er fremragende men det er vanskeligt fortsat at støtte noget hvor næsten alle penge bruges på løn
Del Link

Sv. Der ER gået Tvind i Kirkens Korshær, WSPA med flere

Nederby Jessen, publiceret d.19/10 14:08 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
henol skrev:
Nederby Jessen skrev: Kirkens skrev: howitzvej skrev: Kirkens Korshær er en frivillig diakonal...


Jeg har læst dit indlæg med interesse henol. Men hvad du skriver ændrer ikke ved, at der er masser af mennesker, der hver dag hjælpes af Kirkens Korshær og at det er næstekærligheden, der er drivkraften.

Mqn kan i øvrigt godt kende til Kirkens Korshærs arbejde og det, der kommer ud af det, uden at kende hele sandheden om regnskaberne.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Sv. Der ER gået Tvind i Kirkens Korshær, WSPA med flere

fyn, publiceret d.20/10 10:22 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eksperter: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen
Nederby Jessen skrev:
henol skrev: Nederby Jessen skrev: Kirkens skrev: howitzvej skrev: Kirkens Korshær er en...

Jeg har med interesse læst denne tråd
om "frivillige organisationer" der nægter at oplyse hvad pengene bruges til.

Derfor søgte jeg på Google og fandt mange sjove og interessante sites om bl.a. Kirkens Korshær
bl.a.denne, hvor nogle "samlere" besøger genbrugsbutikker over hele landet. Det giver svar på meget og mange spørgsmål bliver stillet:
www.freewebsite-service.com/journalistik
Ganske spændende når nogle "ikke journalister" går journalistisk til værks

Jeg prøvede også Google " billeder" hvor jeg skrev ordet Kirkens Korshær. 1000vis af genbrugsbilleder dukkede op.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​