Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Forklædt som religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forklædt som religion

Emneord for denne artikel

religion | penge | L Ron Hubbard | terapi | Scientology
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Scientology tjener fortsat penge under dække af noget andet

”Scientology fører ikke til højere åndelig afklarethed. I stedet bliver man ført ind i en blindgyde, hvor man bliver fordummet. De lover åndelig frelse, og til en vis grad kan man opleve, at man er på vej mod det. Og det bruger Scientology til at lokke folk dybere ind i det hele og tappe dem for flere og flere penge”.

Ordene ovenfor stammer fra Robert Dam, en afhopper fra Scientology, som Kristeligt Dagblad i går bragte et interview med, efter at han for nylig har udgivet en bog om sin exit fra bevægelsen, som det berømte amerikanske magasin Time engang døbte ”Grådighedens kult”.

Robert Dams bog blev positivt anmeldt her i avisen den 28. september som en ”fremragende indføring i Scientologys uhyggelige parallelverden”, men siden da har Scientologys informationschef i Danmark, Anette Refstrup, forsøgt at miskreditere Robert Dam i et debatindlæg her i avisen den 12. oktober, hvor Robert Dam ikke helt uventet fremstilles som en pengegrådig og upålidelig person. En taktik, bevægelsen førhen har brugt mod kritiske afhoppere.

Scientology-bevægelsen blev grundlagt omkring 1951 af den amerikanskfødte science fiction-forfatter Lafayette Ronald Hubbard. I udgangspunktet var bevægelsen faktisk slet ikke en religion, men snarere en slags terapiform baseret på Hubbards idéer om ”dianetik”, en teknik, hvorved mennesket ifølge Hubbard kunne forøge sin intelligens.

Annonce
Men bevægelsen stødte ret hurtigt på modstand, både i USA og endnu mere i Europa. Bevægelsen besluttede derfor at forsøge at blive registreret som religion med de frihedsrettigheder, det giver, ikke mindst på det skattemæssige område. Det betød, at bevægelsen herhjemme skiftede navn fra Scientology til Scientologi Kirken, uden at bevægelsen af den grund nogensinde er blevet anerkendt som trossamfund i Danmark.

Om Scientology igen i fremtiden vil forsøge at blive registreret som anerkendt trossamfund i Danmark, må stå hen i det uvisse, men meget tyder på, at det har lange udsigter med den skepsis, bevægelsen møder her i landet. Meget tyder dog på, at bevægelsen godt selv er klar over, at navnet Scientology i dag er så belastet, at det enten må skjules eller gemmes væk, hvis der fortsat skal tjenes penge til bevægelsen i Danmark.

Denne tanke bekræftes til fulde af Kriste-ligt Dagblads historier om bevægelsen i avisen i dag og i går. I går fremgik det, at bevægelsen tilbyder lektiehjælp og undervisning for penge uden at gøre det klart for forældrene, at Scientology står bag. I dag kan man læse om et par fagligt svage friskoler, der heller ikke vil kendes ved deres økonomiske binding til Scientology. holm

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

KD på afveje

peter erik, publiceret d.18/10 16:26 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forklædt som religion
Gad vide hvor langt KD vil gå for at sværte Scientologi Kirken og dens medlemmer til? Er KD kommet så langt ud af tangenten, at de ikke selv kan finde tilbage? Denne leder har en så udtalt mangel på fakta, at man bør græmmes, og man kan vel kun trække lidt på smilebåndet over lederskribentens brug af Robert Dam og KDs egne artikler som sandhedsvidner. Det er virkelig et af øjeblikke, hvor man undrer sig over at KD og andre medier skal belønnes med statsstøtte - bl.a. betalt af undertegnede.
Del Link

Scientologys forklædninger

jesperov, publiceret d.20/10 23:24 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forklædt som religion
Det burde meget hurtigt fremgå at Scientologi er forklædt. Den påstår frimodigt at være en kirke men har intet med kristendom at gøre. Jøder har synagoger, muslimer moskeer og kristne altså som bekendt kirker. At de kalder sig Scientologi K i r k e n er en åbenbar forklædning for at blive anset for en religion og høste skattefordele. Man går rundt udklædt som engelske præster - når man da ikke paraderer i en søofficerlignende uniform. Sprogligt er den nysgerrige besøgende advaret fra første færd. Tilbage er så i ro og mag at nyde det vanvittige skue af en sciencefiction-verden forklædt som religion.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​