Kinesisk kunstner inddrager pensionister i protestkunst

”Se, dette er kunst. Disse mennesker har oplevet sorg og tab. De har en historie at fortælle,” siger Zhou, som mener, at følelserne i tegningerne er mere direkte, da tegnerne ikke er bundet af konventionel maleteknik.

Zhou har selv en længere erfaring i kunstens verden, da han har været ansat som kunstner i et statsligt kunstinstitut. Det gennemgående tema i Zhous projekter er, at det kinesiske samtid ikke bør glemme sin fortid.

Han mener, at fortiden bør være åben for offentlig debat, hvis man vil løse Kinas aktuelle samfundsproblemer. Derfor er Zhou i gang med en underskriftsindsamling, der skal få myndighederne til at restaurere et historisk, militært hovedkvarter, som blev brugt af den kinesiske general Lin Biao. Pointen er, at diskussion om Lin Biao er tabu i Kina, da han og hans familie døde i et flystyrt på flugt fra Kina efter et mislykket kup mod Mao.

Samme fokus på historien er i Zhous egne værker. I et hjørne er der et maleri, hvor den amerikanske præsident Obama smiler, mens fire grønne kampvogne kører bag ham. En slet skjult kritik af den amerikanske nedprioritering af menneskerettighedsspørgsmålet i Kina.

I en anden del af studiet er der et billede, som er skabt med forskellige kornsorter.

Formand Maos ansigt er til at ane på billedet, der samtidig viser, at Kina eksporterede tusinder af tons korn til udlandet i perioden 1958-60. Korn, som den kinesiske ledelse sendte til Østeuropa på trods af massiv hungersnød i Kina.

Selvom Zhou og hans gruppe af amatørkunstnere er blevet afhørt om deres aktiviteter af de kinesiske myndigheder, har de kinesiske myndigheder indtil videre ikke lukket Zhous værksted.