Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Historiens vingesus og glasklar Vivaldi til din ven.
Historiens vingesus og glasklar Vivaldi
Klassisk musik
Historiens vingesus
For tjekkerne har Smetanas cyklus “Má Vlast” (Mit fædreland) i mere end 100 år været et nationalklenodie af stor betydning, i et dansk perspektiv kunne man sige Elverhøj-musikken gange seks. Værket, der blev skrevet i 1870’erne, består nemlig af seks farverige og flot orkestrerede stykker med det herligt strømmende Moldau (Vltava) som det mest berømte.
Supraphon har netop udsendt en 72 år gammel udgave, og med tanke på de talrige nyere og lydmæssigt overlegne indspilninger kan det umiddelbart forekomme at være et vovestykke. Men der er mening med galskaben. Indspilningen er nemlig taget live fra en koncert i Prag den 5. juni 1939, kort tid efter Hitler-troppernes indtog i byen.
Den stærkt følsomme Václav Talich dirigerer de tjekkiske filharmonikere, og publikum er vildt entusiastisk med bragende bifald mellem satserne. Efter det afsluttende Blaník – der er en slags tjekkisk pedant til vores eget sagn om Holger Danske – glider publikums jubel på et tidspunkt over i en determineret fællessang. Folk har rejst sig og synger kraftfuldt og unisont den tjekkiske nationalhymne. Vi får det hele med på denne dobbelt-cd, også den kvindelige radiospeakers indledning og afrunding. Má Vlast suppleres på den anden cd med Dvoráks otte slaviske danse, op. 72, indspillet otte dage senere med samme orkester og dirigent – en dessert, der i sammenligning med hovedretten kan forekomme en smule fad.
Det er historiens vingesus, man her fornemmer, og det er let at lade sig rive med. Men træder man et skridt tilbage og tænker efter – eller hører man det store værk for anden gang – vil man nok have sine forbehold. Má Vlast spilles næsten for demonstrativt patriotisk, violinerne pisker af sted i de to afsluttende stykker, og noget af lyrikken i musikken går tabt. Måske også fordi lydkvaliteten jo langtfra er optimal, omend den årgangen taget i betragtning er acceptabel. Vil man have en bedre klingende udgave, kan jeg anbefale en anden tjekkisk konstellation, også på Supraphon: Rafael Kubelík med tjekkisk filharmoni (SU 11 1208-2), også den med historisk stråleglans, idet den nemlig er optaget i den gyldne stad få måneder efter “Fløjlsrevolutionen” i 1989.888888
Annonce
Glasklar Vivaldi
Hvis man holder af Venedig og Vivaldi, er der ikke så meget at betænke sig på: Archivs nye cd med den fremragende tyske sopran Simone Kermes rummer over 70 minutters musik af den gamle italienske mester, gejstlig og verdslig i en charmerende blanding.
For tjekkerne har Smetanas cyklus “Má Vlast” (Mit fædreland) i mere end 100 år været et nationalklenodie af stor betydning, i et dansk perspektiv kunne man sige Elverhøj-musikken gange seks. Værket, der blev skrevet i 1870’erne, består nemlig af seks farverige og flot orkestrerede stykker med det herligt strømmende Moldau (Vltava) som det mest berømte.
Supraphon har netop udsendt en 72 år gammel udgave, og med tanke på de talrige nyere og lydmæssigt overlegne indspilninger kan det umiddelbart forekomme at være et vovestykke. Men der er mening med galskaben. Indspilningen er nemlig taget live fra en koncert i Prag den 5. juni 1939, kort tid efter Hitler-troppernes indtog i byen.
Den stærkt følsomme Václav Talich dirigerer de tjekkiske filharmonikere, og publikum er vildt entusiastisk med bragende bifald mellem satserne. Efter det afsluttende Blaník – der er en slags tjekkisk pedant til vores eget sagn om Holger Danske – glider publikums jubel på et tidspunkt over i en determineret fællessang. Folk har rejst sig og synger kraftfuldt og unisont den tjekkiske nationalhymne. Vi får det hele med på denne dobbelt-cd, også den kvindelige radiospeakers indledning og afrunding. Má Vlast suppleres på den anden cd med Dvoráks otte slaviske danse, op. 72, indspillet otte dage senere med samme orkester og dirigent – en dessert, der i sammenligning med hovedretten kan forekomme en smule fad.
Det er historiens vingesus, man her fornemmer, og det er let at lade sig rive med. Men træder man et skridt tilbage og tænker efter – eller hører man det store værk for anden gang – vil man nok have sine forbehold. Má Vlast spilles næsten for demonstrativt patriotisk, violinerne pisker af sted i de to afsluttende stykker, og noget af lyrikken i musikken går tabt. Måske også fordi lydkvaliteten jo langtfra er optimal, omend den årgangen taget i betragtning er acceptabel. Vil man have en bedre klingende udgave, kan jeg anbefale en anden tjekkisk konstellation, også på Supraphon: Rafael Kubelík med tjekkisk filharmoni (SU 11 1208-2), også den med historisk stråleglans, idet den nemlig er optaget i den gyldne stad få måneder efter “Fløjlsrevolutionen” i 1989.888888
Hvis man holder af Venedig og Vivaldi, er der ikke så meget at betænke sig på: Archivs nye cd med den fremragende tyske sopran Simone Kermes rummer over 70 minutters musik af den gamle italienske mester, gejstlig og verdslig i en charmerende blanding.
Der er to motetter/kantater, ”Nulla in mundo pax sincera” (RV 630) og ”In furore iustissimae irae” (RV 626), begge på omkring et kvarters varighed og begge med et kort og heftigt Alleluia som punktum. Nyd især det sidste. Det lyder ganske vist ikke som decideret religiøs musik, men skønt og uhyre spændstigt er det. Desuden kan man glæde sig over en række hårrejsende virtuose operaarier fra forskellige faser i Vivaldis karriere, alt sammen leveret sprudlende stærkt af Simone Kermes.
Cd’en, der af en eller anden grund har fået navnet ”VIVA!”, består af en samling af udvalgte numre fra to tidligere, højt berømmede Vivaldi-udgivelser, “Amor sacro” og “Amor profano”. Kermes er i besiddelse af en smuk og glasklar stemme, der passer som fod i hose til denne musik. Dertil kommer det herligt adrætte akkompagnement fra det både præcist og smukt spillende Venice Baroque Orchestra under ledelse af Andrea Marcon. Vivaldi var en uhyre produktiv komponist, og kender man ham kun fra “De fire årstider”, har man virkelig noget til gode. Man kan begynde her. Og Venedig?
Ja, det kan måske dybest set være ligegyldigt, at det omtalte barokorkester er hjemmehørende i Venedig, og at Vivaldi (også kaldet ”Den Rødhårede Præst”) havde sit virke i lagunebyen. Men lad mig vove den måske lidt fantasifulde påstand, at denne skive emmer af Venedig. Musikken glitrer, bølgerne skvulper i kanalerne, solen spiller på de gamle bygninger, fra vinduerne fornemmer man reflekser fra lange rækker af Murano-glas, nogle måger sejler hen over Canal Grande, og Simone Kermes synger.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
