Regeringen vil både skaffe de hjemløse herbergspladser nok til vinter og forbedre indsatsen på længere sigt, siger socialministeren
- Colourbox.
Flemming Erhard |
19. oktober 2011
Regeringen vil både skaffe de hjemløse herbergspladser nok til vinter og forbedre indsatsen på længere sigt, siger socialministeren
Både danske og udenlandske hjemløse skal i de kommende vinternætter sikres tag over hovedet og en varm seng.
Det siger socialminister Karen Hækkerup (S), der “hurtigst muligt” vil indkalde Folketingets såkaldte satspuljepartier, så der kan afsættes penge til flere nødherberger – inden kulden sætter ind.
”Der er ikke nogen, som skal blive mødt af en lukket dør og ligge ude i kulden,” siger Karen Hækkerup.
Det var der sidste år. Da trådte både private og kirker til med varmestuer flere steder i landet, fordi de etablerede herberger var fyldt op, og hjemløse frøs i de hårde vinternætter. I modsætning til andre steder i Europa døde ingen dog af kulden.
Socialministeren oplyser, at også udenlandske hjemløse uden opholdstilladelse skal have adgang til nødherbergerne. Dem har loven ellers tidligere forbudt de frivillige organisationer, der modtager offentlige tilskud, at give husly.
I Københavns Kommune siger hjemløsechef Steen Bo Pedersen, at ministerens plan kan hjælpe nogle hjemløse, som ellers ville være efterladt på gaden.
”Når det bliver kendt, at alle kan få husly, vil det måske trække nogle udlændinge hertil, som ellers ikke var kommet. Men det er en balance, man må afveje,” siger hjemløsechefen.
Han påpeger, at kommunen arbejder sammen med ambassaderne om at hjælpe udenlandske hjemløse tilbage til deres hjemlande, så man der kan tage hånd om dem.
Da det private herberg i København En varm seng lukkede i foråret på grund af økonomiske problemer, stod 80 faste brugere uden tag overhovedet.
Og det er omkring det antal senge, der bliver ekstra brug for i København i de koldeste vintermåneder, siger Steen Bo Pedersen.
I regeringsgrundlaget lover regeringen ”en bedre indsats” på længere sigt. Ministeren vil blandt andet arbejde for at få forlænget hjemløsestrategiens tidsfrist, så kommunerne kan nå at udmønte de afsatte penge.
For perioden fra 2008 til 2011 har satspuljepartierne (alle undtagen Enhedslisten) afsat en halv milliard kroner af til den såkaldte hjemløsestrategi. Her har et af målene været at hjælp alle hjemløse, der selv ønsker det, til en bolig. Pengene skulle blandt andet være gået til at opføre såkaldt skæve boliger i de større byer, hvor der er hjemløse. Men det er ikke lykkedes de involverede kommuner, fordi det har været svært at finde plads og få de nødvendige byggetilladelser igennem.
”Jeg kommer ikke med en ny halv milliard. Det er ikke et problem, at der mangler penge i puljen, men at de ikke er udmøntet endnu,” siger Karen Hækkerup.
Imens siger Københavns hjemløsechef, at nogle af de gadeplansprojekter, der allerede er sat i gang – for eksempel med sygepleje – risikerer at løbe tør for penge i 2013, fordi bevillingerne under alle omstændigheder kun gælder et par år.
Og hele hjemløsestrategien risikerer at blive klemt, når den halve milliard kroner er brugt, og der pludselig ikke er flere statsmidler, siger forstander for Mændenes Hjem Robert Olsen.
”Kommunerne og staten bør sætte sig sammen og finde en glidende overgang til at sikre, at projekterne videreføres. De risikerer ellers at lide en krank skæbne, hvis skoler, daginstitutioner og plejehjem kommer til at stå først i køen ude i kommunerne,” siger Robert Olsen./ritzau/* Danmark har permanent omkring 5000 hjemløse. Halvdelen opholde sig i Hovedstadsområdet, heraf omkring 1500 i Københavns Kommune, der råder over 350 sengepladser. En fjerdedel af de hjemløse er mellem 18 år og 29 år.
* I myndighedernes definition er hjemløse folk, som ikke bare mangler en bolig, men som også har sociale problemer ved siden af såsom misbrug, psykisk sygdom.
* Folketingets satspuljepartier afsatte i 2008 en pulje på en halv milliard kroner for perioden 2008-2011 til en såkaldt hjemløsestrategi. Den har fire målsætninger:
1) Ingen borgere skal leve et liv på gaden.
2) Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger.
3) Ophold på et forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end fire-fem måneder for borgere, som er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte.
4) Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at folk har en bolig at komme ud til.
* Den strategi deltager otte af landets kommuner med flest hjemløse fuldt ud i. Det er København, Frederiksberg, Albertslund, Høje-Taastrup, Odense, Aarhus, Randers og Esbjerg.
* Ni andre kommuner deltager delvist. Det er Aalborg, Viborg, Herning, Horsens, Varde, Svendborg, Guldborgsund, Hvidovre og Næstved.
Kilder: Socialministeriet, Københavns Kommune og SFI.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad