Kirstine Dalsgaard Larsen |
19. oktober 2011
Flere nul til seks-årige børn bliver anbragt uden for hjemmet. Også antallet af tvangsanbringelser stiger. Forklaringen er en tidligere indsats, siger kommunerne. Andre tvivler
Flere af landets yngste børn får en hverdag væk fra far og mor. For selvom der bliver anbragt færre børn i Danmark uden for hjemmet end tidligere, går tendensen blandt børn i alderen nul-seks år den modsatte vej. Især når det gælder tvangsfjernelser, viser de nyeste tal fra Ankestyrelsen.
I Kommunernes Landsforening (KL) mener man, at det er et resultat af en ny strategi og tilgang.
LÆS OGSÅ: Regeringen ønsker reform om anbragte børn”Kommunerne knokler med forebyggelse og en tidlig indsats, hvor man helst fjerner barnet, inden problemerne bliver for store og anbringelserne for vanskelige for barnet. At der samlet set er blevet færre anbringelser, skyldes ikke økonomi, for vi bruger flere penge på den forebyggende indsats,” siger Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.
Det samlede antal afgørelser om anbringelser har løbende været faldende, og lige så har det samlede antal anbragte børn og unge. Men set i forhold til befolkningsgruppen inden for samme alder var der i 2010 blevet flere anbragte børn mellem nul og seks år. Og hvor der i 2007 i aldersgruppen nul-seks år var 88 afgørelser om anbringelser uden forældrenes samtykke, var der i 2010 109 tvangsanbringelser.
”Det kan være, fordi man hellere hjælper familierne på anden vis i de mindre grelle tilfælde, men fjerner, når det står rigtig skidt til. I de tunge sager kan det så også oftere være nødvendigt at fjerne barnet mod forældrenes vilje,” siger Jane Findahl.
At der bliver anbragt relativt flere børn i de yngste aldersgrupper, kan være tegn på, at der faktisk sker forandringer i kommunernes strategier og indsats, mener ph.d. Steen Juul Hansen, der er leder af Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde ved VIA University College. Han oplever, at noget rører sig i kommunerne, men forandringerne er alligevel spæde og få.
”Det er en positiv udvikling, at man åbenbart fokuserer på en tidlig indsats og anbringer flere af de mindste børn. Men det er tvivlsomt, om det samlede fald i antallet af anbringelser skyldes forebyggelse,” siger han.
Han bakkes op af seniorforsker ved Det Nationale Videncenter for Velfærd (SFI) Tine Egelund, der mener, at man måske har lyttet til forskningen:
”Tendensen går i det hele taget i retning af, at man er blevet mere tilbageholdende med at anbringe børn, og der kan ikke herske tvivl om, at økonomien og finansieringspresset her spiller en afgørende rolle. Men samtidig har forskning også vist, at anbringelser af de større børn ofte bryder sammen og ikke har den ønskede effekt – i hvert fald ikke med den kvalitet, man har i dag.”
Formand for Børns Vilkår Peter Albæk ser positive tegn i kommunernes håndtering:
”Tallene siger mig, at man har fået et tidligere blik for problemerne. Men anbringelser af de yngste skal ikke ske på bekostning af de ældre børn.”
dalsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad