Organiseret anarki mod storkapitalen

I London foregår protesterne fredeligt på St. Paul’s-pladsen, som er omdøbt til Tahrir Square, efter at demonstranterne rykkede ind lørdag. Planen var at etablere lejren og protesten i finansdistriktet i City of London, som er byens svar på Wall Street, nærmere betegnet ved fondsbørsen på det nærliggende Paternoster Square, hvilket betyder “fadervorpladsen”. Men det forbød politiet. I stedet har kirken givet sin tilladelse til, at pladsen foran den imposante bygning fungerer som lejrplads.

”Folk bruger deres ret til at demonstrere fredeligt. Vi vil ikke bede folk om at flytte, og vi har sagt til politiet, at det ikke er nødvendigt, at de står på trappen for at beskytte kirken. Det er en fredelig demonstration,” har pastor Giles Fraser fra St. Paul’s Cathedral understreget over for nyhedsstationen BBC.

Politiet fylder ikke meget, men går afslappet rundt i blandingen af demonstranter, turister, et massivt opbud af presse og tv-kameraer og andre som løber spidsrod mellem teltene, der bliver holdt fast til jorden med tape, fordi det ikke er muligt at hamre pløkker i asfalten og brostenene.

Et stort grønt banner byder velkommen til pladsen med budskabet, at kapitalisme er lig med krise. Rundt om pladsen på er der hjemmelavede plakater med budskaber mod kapitalisme og opfordringer til at redde alt fra universiteter til sundhedsvæsenet.

Klokken 13 samles alle demonstranter til deres daglige møde, hvor dagens begivenheder gennemgås. Alle som møder op, kan give deres besyv med gennem megafonen. Demokratiet er her omsat til tegnsprog. Er forsamlingen enig, vinker de med begge hænder. Er de uenige, krydser de armene, mens en knyttet næve betyder, at de stemmer imod.

Repræsentanten for samarbejdsudvalget med kirken beretter, at kirken ikke vil have, at folk holder møder og demonstrerer på trappen op til indgangen til St. Paul’s. Ligeledes skal alle plakater og klistermærker tages ned fra murene, fordi de skader den nyrestaurerede kirke. Til gengæld lover han træplader, som kan lænes op ad muren, og som frit kan fyldes med plakater og slagord, hvilket forsamlingen kvitterer for ved at vinke med begge hænder.

Matthew Watkins er en anden af demonstranterne. Han sidder på en campingstol og læser afslappet i en bog om psykopatiske ledere.

”Den viser, at psykopater går efter topjob i erhvervslivet om som politikere,” forklarer han.

Han hører ikke til den hårde kerne, men er kommet for at bruge en dag på at vise sin støtte. Oprindelig er han uddannet dyrlæge. ”Men selv det blev for grådigt for mig,” fortæller han til Kristeligt Dagblad. I stedet arbejder han som statist for tv og film. Selvom han er enig i målsætningen for demonstrationen, så har han også en resigneret, realistisk indstilling.

”Det er sikkert formålsløst, og jeg tror ikke, vi opnår noget,” erkender han.

En mere opildnende retorik kommer fra Tim Sanders. I modsætning til andre demonstranter er han i jakkesæt, og han præsenterer sig som revisor.

LÆS OGSÅ: Vrede demonstranter på gade verden over

”Disse problemer kommer fra finanssektoren. Men vi kan ikke bare blive ved med at trykke penge for at redde bankerne. Ansvaret ligger hos regeringen og politikerne. Men de hænger lige så uløseligt sammen med bankerne, som kristendom gør med helvede,” siger han til den sammenstimlede presse, som sluger den alternative opfattelse fra en mand i jakkesæt.

Rundt om hjørnet på St. Paul’s går livet sin vante gang. På en champagne- og vinbar sidder forretningsfolk fra Londons finansdistrikt og nyder deres frokost med et glas vin eller to – ganske uanfægtede af gadens anarki.

norum@k.dk