Jeg er meget ofte enig med Allan Sørensen, KD´s Mellemøstkorrespondent. Han er en klog mand og en mand med megen viden om forholdene i Mellemøsten. Men med denne leder kniber det lidt med enigheden. Jeg forstår godt, hvad du siger Allan - og jeg kan også delvis følge dig, når du gør det klart, at sådanne forhandlinger i det lange løb kan gøre det dyrt for Israel og at det kan være med til at optrappe terrorspiralen mod landet. Men hvad er alternativet på den korte bane? Hvad skulle Israel have gjort? Skulle man have laet Galid Shalit blive i fangenskabet? Have ofret ham? Hans liv har også værdi og jeg glæder mig rigtigt meget over, at han nu kan vende tilbage til et normalt liv. Håber han får fred til det for pressen.
Men jeg er meget enig med dig, når du skriver: "den eneste måde, hvorpå Abbas og Netanyahu kan forhindre Hamas i at opfylde drømmen om at overtage hele det palæstinensiske selvstyre – for herefter at fortsætte sin kompromisløse kamp mod Israel – er ved at skabe alternativer." Og alternativerne skal skal skabes gennem forhandlinger og ved at der skabes venskabsbånd mellem israelere og palæstinensere.
Da jeg for nogle år siden mødtes med dig i Gaza, da jeg deltog i en kirkelig delegationsrejse til Israel, så jeg to strålende eksempler på dette. Dels organisationen "Parents Circle for Bereaved Families", der gennem foredrag med personlige historier og gennem lejre med isaraelske og palæstinensiske børn prøver at skabe forsoning og venskaber mellem de kommende generationer af de to folk. En aften spiste vi sammen med en palæstinser og en jøde fra denne organisation og hørte deres beretninger. Specielt den palæstinensiske skoleinspektør Jala Khudari gjorde stort indtryk på mig. Det er sådanne organisationer og mennesker, der giver håb.
Vi var også hjemme hos en palæstinensisk musikker og sanger til grill-party. Her mødte vi mange spændene musikere. Bl.a. værten selv, der sammen med en jødisk musiker og sanger, David Brosa, tror jeg han hed, har lavet en spændende sang og musikvideo om forsoning, hvor versene er skrevet af dem på skift og på henholdsvis arabisk og hebraisk. Musikken og fællesskabet om musikken kan være med til at skabe bro.
Jeg vil også nævne Neve Shalom, Fredens Landsby, uden for Jerusalem, vist nok skabt på initiativ af David Brosas far, en landsby, hvor jøder, muslimer og kristne lever sammen og deler erfaring og kulturelle oplevelser med hinanden.
Det er sådanne græsrodsinitiativer, der på den lange bane kan være med til at skabe fred i området. Måske lykkes det, måske ikke, men jeg vil lade håbet leve.
Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne








































