Manu Sareen (R) kvitterede forleden her i avisen for de gode råd, han havde fået, efter at han som kirkeminister udtalte sig om homoseksuelles ret til vielse og velsignelse i folkekirken.

LÆS OGSÅ: Homovielser skaber uro i folkekirken

Tre fløje har leveret hver deres synspunkter, men hvorfor ikke gå mere radikalt til værks? Hvorfor ikke vælge en model, hvor vielse slet ikke er et folkekirkeligt anliggende, men noget, som finder sted på kommunen? Så forsvinder behovet for sære kompromiser mellem forskellige kirkelige retninger og de halsbrækkende øvelser for at holde sammen på folkekirken.

Alle – uanset religiøs baggrund eller seksuel orientering – kunne så få behandlet deres civilretslige forhold på et og samme sted: i et offentligt administrativt system, som Folketinget fastsætter reglerne for.

I praksis skal mange papirgange jo alligevel ske med kommunens mellemkomst – måske kunne man endda spare en papirgang? Herefter vil der være mulighed for at få en velsignelse i kirken – efter forskellige ritualer – og for min skyld gerne hos de præster, som ikke kun vil velsigne de hellige eller dem, som opfører sig ordentligt.

Problemerne opstår, kun fordi kirken holder fast på de sidste rester af statens civilregistrering. Den opgave har kirken løst godt.

Historisk set har præsten været en god offentlig embedsmand, der skulle holde styr på fødsel, navngivning, død og giftermål i kirkebøgerne.