Mægling kan forebygge æresvold

Der foregår i disse år et ungdomsoprør i mange indvandrerfamilier, fordi den nye generation ikke vil finde sig i, at forældre vælger ægtefælle eller forsøger at kontrollere deres sociale liv. Men mægling kan forebygge, at konflikterne udvikler sig til vold og resulterer i, at de unge må bryde med familien.

LÆS OGSÅ: Voldelige indvandrerfædre har brug for hjælp

Konfliktmægling i etniske familier vinder frem som metode både i politiet, i kommunerne og på landets krisecentre.

Det fortæller konfliktmægler Farwha Nielsen, der netop har udgivet en bog om erfaringerne med tværkulturel konfliktmægling. Den fortæller om en række konkrete eksempler, hvor mægling har forhindret tvangsægteskab og afhjulpet andre familiekonflikter.

”Mine egne undersøgelser og praktiske erfaringer viser, at familiekonflikter sjældent løses ved, at båndene brydes mellem den unge og familien. Mange unge bliver ensomme, får depressioner og bliver i værste fald selvmordstruede, hvis de afskærer forbindelsen til forældrene. Derfor er det vigtigt at mægle, så der findes en løsning, som begge parter kan leve med,” siger Farwha Nielsen, der har 11 års erfaring som tværkulturel konfliktmægler og i øjeblikket underviser kommunale sagsbehandlere i metoden.

Chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter Kim Kliver oplyser, at politiet bruger mægling i en række sager om æresrelateret vold og i løbet af det næste halve år færdiggør en evaluering af metoden.

”I alle landets politikredse findes medarbejdere, der løbende fanger sagerne op fra døgnrapporten og drøfter dem med krisecentrene. En tidlig konfliktmægling kan øge chancen for, at de unge ikke behøver at flygte fra deres forældre,” siger Kim Kliver, som pointerer, at samfundet har stor interesse i at få konflikterne løst.

Politiet modtog sidste år 142 anmeldelser, hvor unge med anden etnisk baggrund følte sig overvåget eller på anden måde forulempet af deres familie.

”Det er ofte alvorlige sager med trusler og vold, men i mange tilfælde lykkes det at forhindre, at konflikten udvikler sig ved at inddrage en tværkulturel konfliktmægler, der sammen med krisecenterene, de sociale myndigheder og politiet håndterer problemerne,” forklarer Kim Kliver.