Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Præst med usædvanlige sympatier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst med usædvanlige sympatier

Jürgen Fliege har fået en disciplinærsag på halsen. – PR-foto.

Emneord for denne artikel

Tyskland | evangelisk | tv-præst | Scientology | Bibelen | Jürgen Fliege
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den tyske tv-præst Jürgen Fliege kritiserer Bibelen og forsvarer Scientology

Jürgen Fliege var i flere år en af Tysklands kendteste præster og havde sit eget talkshow på tv-stationen ARD. Nu har han fået en disciplinærsag på halsen af den evangeliske kirke i Rhinlandet.

”Vi taler med Jürgen Fliege om anklagerne, men vi taler ikke offentligt om ham,” siger kirkens talsmand, Jens Peter, til det kristne nyhedsmagasin Idea.

Ifølge kirkens regler er præsterne forpligtede til at føre et liv, der er passende for deres stand, og disse regler gælder også, når præsterne er gået på pension.

Den 64-årige Jürgen Fliege lod sig pensionere for et år siden, men han vækker fortsat forargelse i kirken. For nylig citerede avisen Welt am Sonntag ham for at have sagt til et brudepar, at ”Gud, kirke og sådan noget i første omgang er skide lige meget. Det, det kommer an på, er først og fremmest sjælen.”

Annonce
Det er ikke første gang, at Jürgen Fliege vækker opsigt med sine udtalelser. Allerede for flere år siden omtalte han i sexmagasinet Penthouse Gud som ”gangsteren, der sidder deroppe.”

I de seneste måneder er han blevet kritiseret voldsomt, fordi han er begyndt at sælge en såkaldt ”Fliege-essens”. Der er tale om en lille flaske med væske, som koster næsten 300 kroner. Jürgen Fliege påstår selv, at han har bedt over væsken, så den har fået egenskaber, der kan give folk trøst og kraft.

Hans kritikere beskylder ham for at tjene penge på Guds velsignelser. Den pensionerede tv-præst forsvarer sig derimod med, at han ikke gør andet, end hvad kirken altid har gjort.

”Guds velsignelse er gratis, men at give den videre igennem kirken er ikke gratis,” siger han i en pressemeddelelse og henviser til, at folk kun bliver viet eller begravet, hvis de er medlemmer af kirken og dermed betaler kirkeskat.

Jürgen Fliege har også gjort reklame for en lufttørrer, der efter sigende skal være i stand til at arbejde uden strøm med såkaldt rumenergi. Den er fremstillet af østrigeren Wilhelm Mohorn, der er en kendt scientolog.

I modsætning til sin kirke, der advarer folk imod Scientology, har Jürgen Fliege ingen berøringsangst over for organisationen. Han siger i en pressemeddelelse, at ”sexskandalerne i den katolske kirke har skadet langt flere mennesker, end Scientology har.”

I en tv-udsendelse på kanalen RTL uddybede Jürgen Fliege sin holdning:

”I den evangeliske kirke fortæller vi også de mest vanvittige bibelske historier. Vi siger, at verden en dag vil gå under, at der vil komme et englekor, og at der vil være et rigtigt rivegilde deroppe, og at der kommer én ned fra himlen. Det er værre end det, scientologerne har udtænkt sig.”

Hvert efterår arrangerer Jürgen Fliege en stor kongres, hvor esoteriske grupper, åndemanere, healere, spåkoner og shamaner deltager.

Den evangeliske kirkes sektekspert Ursula Caberta advarer imod Fliege. Hun siger om ham, at han er muteret fra evangelisk præst til esoteriker.

Jürgen Fliege arbejdede 15 år som sognepræst i tre tyske byer, og i årene 1994 til 2005 havde han sit eget talkshow på tv. Siden 2005 har han haft en virtuel menighed på sin internetside, www.fliege.de.

Der kan gå måneder, før en afgørelse træffes i disciplinærsagen, og Jürgen Fliege risikerer at blive idømt en irettesættelse, en bøde, en nedskæring af pensionen eller – i værste fald – et forbud mod at fungere som præst.

dachs@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​