”Jeg vil gøre en forskel for de grønlandske børn”

Denne uges børnetopmøde vil også munde ud i et dokument med anbefalinger udfærdiget af de unge selv, som på fredag vil blive overrakt Grønlands ansvarlige for blandt andet familieanliggender, Mimi Karlsen.

”Der sker en hel masse ting på det lovgivningsmæssige område, og i det hele taget er der rigtig meget fokus på børns rettigheder. Men når der sker noget i Grønland, skal det være på mange niveauer.

Det nytter ikke noget, at det kun er fagfolk og voksne, der inddrages, det skal også være på børnenes niveau. Det er trods alt deres liv, det handler om,” siger Anne-Mette Friis og fortsætter:

”Når man snakker med børnene, er det meget tydeligt, at mange har oplevet vold, skilsmisser, druk og overgreb, men det eneste man bygger sin viden på området på, er statistikker. Man har ikke spurgt børnene selv, hvad de ser som de største problemer i samfundet.”

15-årige Aki-Matilda Høegh-Dam fra Grønlands næststørste by, Sisimiut, er endnu et af de børn, der på topmødet bliver spurgt om sin mening. Og hun har masser af bud på, hvad der er galt og kan gøres bedre.

”Jeg har mange forskellige slags venner, og nogle af dem er reelt fattige. Jeg har oplevet, at nogle forældre forsøger at gøre en forskel for deres børn, selvom de selv har haft et dårligt liv.

Men der er også nogen, der behøver hjælp,” siger hun og nævner blandt andet begrænsningen på fiskeri som en af årsagerne til, at forældrene kan have svært ved at forsørge deres børn, og uddannelse til andre erhverv står derfor højt på hendes prioriteringsliste.

Aki-Matilda Høegh-Dam mener blandt andet, at dansk som andetsprog i Grønland og i skoleundervisningen bør udskiftes med mere engelskundervisning, så mulighederne for videreuddannelse ikke kun er begrænset til Danmark.

”Mange glemmer, at vi sagtens kan videreuddanne os andre steder som eksempelvis i USA, Island eller Kina, for den sags skyld. Hvorfor ikke? Jeg ved godt, at vi har en fælles historie med Danmark, men jeg synes, vi burde tage det næste skridt,” siger hun og nævner dernæst, at skolelærere og andre i kontakt med unge skal tage deres problemer langt mere alvorligt.

”Der er faktisk mange unge, der begår selvmord. Man har prøvet at tage hånd om det, men jeg synes, det kan gøres meget bedre. Vi har ikke råd til at miste nogen, når vi er så få i Grønland. Og det vil have en enorm betydning, hvis de grønlandske børn får det bedre.

Alle ved, at børnene er fremtiden for Grønland, og kunne vi alle få et bedre liv, ville vi måske også have mere vilje til at tage en videregående uddannelse. Og gør vi det, kan vi måske komme til at tjene flere penge og simpelthen få et bedre samfund,” siger hun.

Tony Mølgaard Hansen er mindst lige så opsat på at arbejde fremadrettet i sit lokalsamfund.

”Jeg har lært en masse de sidste par dage, som jeg kan tage med til min egen by. Så kan de andre børn der også lære om deres rettigheder. Jeg vil gerne gøre en forskel i Grønland, for der er meget arbejde at tage fat på. Nogle børn lever under meget dårlige kår, mens andre lever godt. Der bør være en lighed mellem dem,” siger han.