Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Jeg vil gøre en forskel for de grønlandske børn” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Jeg vil gøre en forskel for de grønlandske børn”

15-årige Aki-Matilda Høegh-Dam (til venstre) og Tony Mølgaard Hansen er to af de grønlandske børn, der i denne uge deltager i et børnetopmøde i Grønland. Bag dem er andre deltagere ved at bygge en traditionel varde af sten, hvorpå børnene har skrevet budskaber, de finder vigtige som eksempelvis ”Forældre skal tage mere ansvar”. –

- Ulrik Bang.

Emneord for denne artikel

børn | grønlandske | Unicef | forbedring | rettighed | selvstyre | Grøndland
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I disse dage holder Unicef i samarbejde med det grønlandske selvstyre børnetopmøde i Grønland. Med håbet om en bedre fremtid kommer 40 børn med idéer til forbedringer, mens de undervises i børns rettigheder

At vokse op i Grønland er langtfra altid nemt. Fortællingerne om forældre med alkoholproblemer, trange økonomiske kår, misbrug og omsorgssvigt er ikke få, men aldrig før har nogen tænkt på at spørge børnene og de unge selv om deres liv. Indtil nu.

LÆS OGSÅ: Grønlands børn får hjælp af FN-organisation

”Nogle af mine skolekammerater har kun det tøj, de har på. De skifter aldrig. Sådan kan det godt være i Grønland,” siger 15-årige Tony Mølgaard Hansen fra Qaqortoq i Sydgrønland om den barndom, mange af hans jævnaldrende og yngre børn lever i.

Han og 39 andre unge grønlændere er i denne uge samlet til et såkaldt børnetopmøde i forbindelse med projektet Nakuusa i Grønland. Nakuusa, der betyder ”lad os være stærke”, er et femårigt samarbejde mellem FN’s børneorganisation Unicef i Danmark og det grønlandske selvstyre.

Annonce
Det har til formål at styrke grønlandske børn og unges vilkår.

Projektet blev officielt skudt i gang ved begyndelsen af dette år, men er stadig i sin startfase og skal nu skubbes i gang af børnetopmødet.

Her kan de unge selv komme med overvejelser om det gode børneliv, hvilke problemer der er i dag, og hvordan de kan løses. Samtidig lærer de udvalgte børn om deres rettigheder, så de kan videreformidle dem til deres jævnaldrende og måske på længere sigt skabe holdningsændringer i en positiv og mere optimistisk retning, forklarer Anne-Mette Friis, der er Unicef Danmarks Børn- og Ungechef.

Denne uges børnetopmøde vil også munde ud i et dokument med anbefalinger udfærdiget af de unge selv, som på fredag vil blive overrakt Grønlands ansvarlige for blandt andet familieanliggender, Mimi Karlsen.

”Der sker en hel masse ting på det lovgivningsmæssige område, og i det hele taget er der rigtig meget fokus på børns rettigheder. Men når der sker noget i Grønland, skal det være på mange niveauer.

Det nytter ikke noget, at det kun er fagfolk og voksne, der inddrages, det skal også være på børnenes niveau. Det er trods alt deres liv, det handler om,” siger Anne-Mette Friis og fortsætter:

”Når man snakker med børnene, er det meget tydeligt, at mange har oplevet vold, skilsmisser, druk og overgreb, men det eneste man bygger sin viden på området på, er statistikker. Man har ikke spurgt børnene selv, hvad de ser som de største problemer i samfundet.”

15-årige Aki-Matilda Høegh-Dam fra Grønlands næststørste by, Sisimiut, er endnu et af de børn, der på topmødet bliver spurgt om sin mening. Og hun har masser af bud på, hvad der er galt og kan gøres bedre.

”Jeg har mange forskellige slags venner, og nogle af dem er reelt fattige. Jeg har oplevet, at nogle forældre forsøger at gøre en forskel for deres børn, selvom de selv har haft et dårligt liv.

Men der er også nogen, der behøver hjælp,” siger hun og nævner blandt andet begrænsningen på fiskeri som en af årsagerne til, at forældrene kan have svært ved at forsørge deres børn, og uddannelse til andre erhverv står derfor højt på hendes prioriteringsliste.

Aki-Matilda Høegh-Dam mener blandt andet, at dansk som andetsprog i Grønland og i skoleundervisningen bør udskiftes med mere engelskundervisning, så mulighederne for videreuddannelse ikke kun er begrænset til Danmark.

”Mange glemmer, at vi sagtens kan videreuddanne os andre steder som eksempelvis i USA, Island eller Kina, for den sags skyld. Hvorfor ikke? Jeg ved godt, at vi har en fælles historie med Danmark, men jeg synes, vi burde tage det næste skridt,” siger hun og nævner dernæst, at skolelærere og andre i kontakt med unge skal tage deres problemer langt mere alvorligt.

”Der er faktisk mange unge, der begår selvmord. Man har prøvet at tage hånd om det, men jeg synes, det kan gøres meget bedre. Vi har ikke råd til at miste nogen, når vi er så få i Grønland. Og det vil have en enorm betydning, hvis de grønlandske børn får det bedre.

Alle ved, at børnene er fremtiden for Grønland, og kunne vi alle få et bedre liv, ville vi måske også have mere vilje til at tage en videregående uddannelse. Og gør vi det, kan vi måske komme til at tjene flere penge og simpelthen få et bedre samfund,” siger hun.

Tony Mølgaard Hansen er mindst lige så opsat på at arbejde fremadrettet i sit lokalsamfund.

”Jeg har lært en masse de sidste par dage, som jeg kan tage med til min egen by. Så kan de andre børn der også lære om deres rettigheder. Jeg vil gerne gøre en forskel i Grønland, for der er meget arbejde at tage fat på. Nogle børn lever under meget dårlige kår, mens andre lever godt. Der bør være en lighed mellem dem,” siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​