Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen KRONIK: Harald Blåtand var en ortodoks kristen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KRONIK: Harald Blåtand var en ortodoks kristen

Præst i den ortodokse kirke Poul Sebbelov mener, at Harald Blåtand må have været ortodoks kristen. -

- colourbox

Emneord for denne artikel

kristen | ortodoks | tradition | ortodokse | blåtand | kronik | Harald
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Danske kristne, som for alvor ønsker trofasthed over for kirkens tradition, kunne med fordel indlede samtale med den ortodokse kirke i Danmark, mener dagens ortodokse kronikør

DER FØRES I DANMARK en løbende diskussion blandt præster, teologer og troende ikke mindst i Kristeligt Dagblads spalter: Hvad skal der som minimum være enighed om, for at en dansk, folkelig kirke fortsat kan være virkelighed? Hvor går grænsen for den danske folkekirkes teologiske og liturgiske rummelighed?

Konservative kristne er utilfredse med den retning, de ser kirken bevæge sig i. En del giver udtryk for, at rummelighed er blevet til grænseløshed, frihed til kaos og imødekommenhed til leflen for tidens mode. De savner kirkelige rammer for en klassisk kristendom.

Sagligt set kan det være vanskeligt at pege på en kirke, som ved sin historie, sin teologi og sin liturgiske praksis udgør en mere autentisk repræsentant for klassisk kristendom end den ortodokse kirke. I hvert fald hvis man med en sådan karakteristik sigter til dén oprindelige kirke, som Kristus lagde grunden til ved sine apostle. Det gælder den før-skismatiske enhedskirke, som bredte sig ud over den kendte verden, og som også kom så langt fra Jerusalem som til Danmark, først med Ansgar og 100 år senere med Harald Blåtand.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om den ortodokse kirke

Annonce
Denne kronikør er dansk, døbt i folkekirken, konverteret til den ortodokse kirke og i 2003 præsteordineret af Gabriel, ærkebiskop for Det Vesteuropæiske Ærkestift, med ansvar for stiftets troende i Danmark, som er samlet i Gudsmoders Beskyttelses Menighed. Her er flertallet, ligesom præsten, danske af fødsel og har trådt deres kirkelige barnesko i den lutherske kirke. Et mindretal i menigheden stammer fra andre, traditionelt ortodokse lande, men bor og arbejder i Danmark, hvor deres børn vokser op og går i skole.

DEN ORTODOKSE KIRKE i Danmark er en lokal kirke, som har åbne døre og vinduer til den ortodokse, kirkelige verden uden for Danmark og med fælles rødder hinsides alle splittelser. Danske ortodokse kristne arbejder sammen med herboende mennesker fra en række forskellige lande for atter at give den ortodokse kirke og tro fodfæste i Danmark.

Vort fælles sprog er dansk, som helt naturligt også er det sprog, vi bruger i gudstjenesterne. Dog markerer vi gerne med én central bøn det flerkulturelle. Alt efter hvem der er til stede, lyder fadervor ved søndagens gudstjeneste ofte – foruden på dansk – på georgisk, engelsk, græsk, spansk, rumænsk og endnu flere sprog.

Forskellige som vi er, har vi hjemme i Danmark. Derfor bliver vi nogle gange temmelig ærgerlige over, at ortodoks kirke og kristendom i den folkelige bevidsthed opfattes som en fjern, eksotisk og ubegribelig størrelse med gudstjenester, som består af endeløse, messende og mumlende bønner på fuldkommen uforståelige tungemål i dunkle kirkerum, hvor man kun med besvær kan skære sig igennem den tætte røgelse og i øvrigt skal vogte sig for ikke at blive ramt af det evigt svingende røgelseskar. Forestillinger, som mange medier gør, hvad de kan, for at fremme.

Jamen den ortodokse kirke og kristendom er da heller ikke en del af dansk tradition, vil nogen måske indvende. Og den indvending kan synes rigtig set fra en markeret luthersk vinkel. Men den har vel at mærke som forudsætning, at man indsnævrer perspektivet til de seneste små 500 års yderst lokale tradition.

Nogle af os, som er af en vis alder, husker tydeligt, hvordan vi i skolen lærte, at Martin Luther og Hans Tavsen på det nærmeste var de egentlige grundlæggere af kristendommen. Og først senere gik det op for os, at den kristne tro og den kristne kirke er bygget på mere end 1500 års tradition forud for disse to. Det gælder også i Danmark og for den danske kristenhed, at rødderne er langt ældre og dybere end den ramme, der sættes af Reformationen.

LÆS OGSÅ: Den ortodokse kirke er i vækst

Dansk tradition har ortodokse rødder og rækker længere bagud end år 1536. Den kirke, Harald Blåtand midt i 900-tallet lod sig døbe ind i, var netop den ortodokse kirke. Som markering af det har vi mellem ikonerne i vor kirke også en reproduktion af Jellingstenens kristusbillede i farver. Og den kristentro, Ansgar 100 år tidligere havde bragt til Danmark, det var den ortodokse kirkes tro. Både Harald og Ansgar er nemlig fra enhedskirkens tid, det vil sige fra tiden, inden den romerske kirke i året 1054 skilte sig ud og gik sine egne veje – veje, som reformatorerne 500 år senere vendte sig imod.

Der er for tiden i både folke- og frikirkelige kredse en ganske stor interesse for den ortodokse kirke eller i hvert fald for elementer derfra. For eksempel er ortodokse ikoner fra at være helt utænkelige i en dansk landsbykirke blevet en del af udsmykningen visse steder. Lystænding i forbindelse med bøn, som tidligere var fuldkommen ukendt, har man taget til sig. Ja, selv røgelsen har efter sigende vundet forsigtigt indpas hist og her.

Også på bønnens område ser man stigende interesse for ortodoks praksis. I bestemte miljøer er det ikke mindst den ortodokse kirkes jesusbøn, der påkalder sig opmærksomhed. Nogle særligt ”spirituelt” interesserede foretager rejser til munkerepublikken Athos eller den egyptiske ørken som et avanceret alternativ til Wittenberg eller Rom. Og kommer inspirerede hjem og foranstalter ”kristen meditation” eller ”ørken-gudstjenester”.

KUNNE DET TÆNKES, at alt dette er udtryk for en mere eller mindre erkendt længsel tilbage mod den kristne tros rødder, det vil sige mod den ortodokse kirke? Jeg tror det. Men ved brug af tilfældige, løsrevne punktnedslag går helhed og sammenhæng tabt.

Hverken i folke- eller frikirker er det tænkeligt, at der skulle blive rum for den samlede ortodokse teologiske tænkning, der forstår ikonerne som den synlige manifestation af, at Kristus virkelig blev menneske. Og som ærer ikonerne, fordi de markerer de helliges nærvær i kirken og manifesterer menneskers potentiale til forvandling i Kristi billede.

TEMA: Historiens kanon

Tages ikoner, lystænding, jesusbøn, røgelse og løsrevne dele af den ortodokse gudstjeneste ud af deres sammenhæng, bliver de til mystificerende, ubegribelige brudstykker af en fjern og fremmed helhed. Så kommer de ortodokse elementer til at fremstå som eksotiske krydderier på en kirkelig ret, som havde mistet sin smag.

De kristne i Danmark, som ønsker at fastholde klassisk kristendom, de, som er betænkelige ved dagens kirkelige udvikling og de evige knæfald for moderniteten og den herskende tidsånd, de burde måske gribe tilbage til Harald Blåtand og Ansgar. Danske kristne, som for alvor ønsker trofasthed over for kirkens tradition, kunne med fordel indlede samtale med den ortodokse kirke i Danmark.

Den ortodokse kirke deltager ikke i den tåbelige jagt på formodet popularitet, som finder sted i visse kirkelige miljøer. Ved ortodokse gudstjenester bliver ingen udsat for bamsedåb, sms-velsignelser, spaghetti, lasagne, poporkestre, og hvad der ellers udtænkes af nedladende underholdning for at være en imaginær laveste fællesnævner tilpas.

LÆS OGSÅ: Jellingestenene

Ortodoksien har bevaret kirkens oprindelige kristne tro. Det indebærer, at den ortodokse kirke er præget af liturgisk alvor og ærefrygt for det hellige, både ved de særlige højtider og ved søndagstjenesterne året igennem. Og det indebærer, at de hellige mysterier eller sakramenter ikke tømmes for indhold for eksempel ved at gøre nadveren til legeplads for stjernekokke eller ved at konstruere en påstået ”kønsneutral” ægtevielse og dermed fornægte den orden, Gud har sat for sin skabelse.

Hvem ved, måske kunne en sådan samtale føre til, at de, som af hjertet ønsker trofasthed mod den klassiske kristendom og dens tradition, med tiden ville finde det naturligt med et traditionsbundet, ortodokst biskoppeligt tilsyn?

Poul Sebbelov er præst i den ortodokse kirke
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Folkekirken er folkets kirke, ikke Kristi kirke

Futte, publiceret d.20/10 11:03 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Harald Blåtand var en ortodoks kristen
Det er et udmærket indlæg, Poul Sebbelov her kommer med, men jeg har lige 2 ting at sige, til det.

Det ene er, at Helligånden netop har fortalt mig noget, som jeg gerne vil fortælle, her og som kommer senere i min kommentar. Men inden da, vil jeg kort fortælle, hvad jeg selv har oplevet i Vor Frue kirke, i København.

Jeg bor i Jylland og havde aldrig set Vor Frue kirke. Og kunne godt tænke mig at se statuen af Jesus Kristus og Apostlene.
For at gøre historien kort, så ledte Helligånden mig derhen, uden at jeg vidste det.
Da jeg kom ind, sad jeg og nød atmosfæren i kirken. Jeg sad midtskibs.
Jeg så alle mulige forskellige mennesker komme op til alteret. Der er et lukaf, lige foran alteret og der samledes de alle. Der var både gamle og unge. Nogle med krykker. Nogle i pænt tøj. Andre i slidt og gammelt tøj. En broget forsamling.
Jeg sad og tænkte: "Bare de vidste, at Du er levende Jesus. Bare de dog kendte Dig", alt mens jeg sad og betragtede dem allesammen.

Pludselig begyndte orgelet at spille og de begyndte alle at synge.
I samme sekund hørte jeg: "Det er dét her, Jeg elsker!"

Og så sad jeg ellers der, med en flov smag i munden. Mit hovmod og min stolthed, kunne jeg godt pakke langt bort og bede om tilgivelse for! Og det gjorde jeg.

Tilbage til det, Helligånden fortalte mig, i forgårs.:

Folkekirken er blevet til det, den hedder. Folkets kirke.
Det er ikke længere Jesu Kristi kirke.
Det betyder ikke, at Jesus ikke er tilstede i Folkekirken, for den prædiker stadig om Jesus Kristus. Og hvor 2 eller flere er samlet i Hans navn, der er Han til stede.

Men Helligånden sagde: Når nu den øverste åndelige ledelse i Folkets Kirke, ikke vil tage råd fra Ordet og heller ikke lytte til mennesker, fyldt med Helligånd, som bliver sendt af Gud, med formaning og gode hensigter, men langt hellere foretrækker at lytte til folket og demokratiet. - Og når de, der taler af folket ikke tror på en levende Gud og flere af dem, slet ikke lever, som Gud vil, men er fyldt med verdens ånd, vil Folkets kirke så ikke blive fyldt med verdens ånd med tiden?

Verdens ånd står Guds Ånd imod.

Har Ordet ikke sagt: "Den der er ven med verden, er fjende af Gud?"
Har Ordet ikke sagt: "Det der sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne?"

Folkekirken kan stadig nå at vende om. Det er ikke for sent.
Og der er et oprigtigt ønske fra mennesker, om at høre hele evangeliet og få deres sjæle frelst. Men evangeliet om fornægtelse af selvet og død over kødet og kødets gerninger, bliver, desværre, ikke længere forkyndt i sandhed. Der forkyndes ikke om synd og om de mange ting, som fordærver en sjæl.

Og vi behøver blot at se tv en enkelt aften, for at se, hvor fyldt med ondskab, verden er blevet. Det ene program, efter det andet, handler om vold, mord, krig, mammon, ting skabt af hænder, sult, ødelæggelse af naturen og misbrug af mennesker, sygdom, oversvømmelser, jordskælv, sex, begær og urenhed.
Vi kan sagtens se det. Men vi mangler et sted at søge hen, for at få fred og for at finde en løsning på vort liv. Og der er kun ét sted. Favnen på vores kære Far, Jesus Kristus. Han giver vore sjæle fred. Han leder os, ad den vej, vi skal gå. Han giver os glæde.
Kald på Ham! - Så vil Han svare dig.
Vend om fra dit liv i verden med alle verdens løgne om penge, rigdom, berømmelse, magt, begær og bedrag. Der finder du aldrig fred.
Sandheden findes ikke i verden. Uanset, hvor mange veluddannede kloge hoveder, der så end findes.
Sandheden findes hos Gud.
Kom til Mig, siger Jesus. Jeg er Vejen, Sandheden og Livet!

Salme 79:

Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud,
de har gjort dit hellige tempel urent
og lagt Jerusalem i ruiner.
v2 De gav dine tjeneres lig
som føde til himlens fugle
og dine frommes krop til jordens dyr.
v3 De udgød deres blod som vand
rundt om Jerusalem, og ingen begravede dem.
v4 Vi er blevet til nar blandt vore naboer,
til spot og spe for vore omgivelser.
v5 Hvor længe vil du dog være vred, Herre,
hvor længe skal din lidenskab brænde som ild?
v6 Udøs din harme over de folk,
der ikke kender dig,
og over de riger,
der ikke påkalder dit navn;
v7 for de har fortæret Jakob
og ødelagt hans bolig.
v8 Tilregn os ikke vore forfædres synder,
lad din barmhjertighed nå os hurtigt,
for vi er hjælpeløse.
v9 Hjælp os, vor frelses Gud,
for dit ærede navns skyld.
Befri os, og tilgiv vore synder
for dit navns skyld.
v10 Hvorfor skal folkene sige:
»Hvor er deres Gud?«
Mens vi ser på det, skal de erfare,
at dine tjeneres udgydte blod bliver hævnet.
v11 Lad fangernes stønnen nå dig,
sæt de dødsdømte i frihed med din stærke arm.
v12 Gengæld vore naboer syvdobbelt på deres egen krop
for den hån, de viser dig, Herre.
v13 Vi er dit folk og de får, du vogter,
vi vil takke dig til evig tid,
i slægt efter slægt vil vi forkynde din pris.
Del Link

DIALOG & fælles råd - ja tak!

Morten Egebjerg, publiceret d.20/10 14:36 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Harald Blåtand var en ortodoks kristen
Også i Bibelen støtter apostlene hinanden når de mødes i pauserne mellem deres intensive og farlige udbredelse af evangeliet! De taler ærligt og uden omsvøb med hinanden og de VED at de KAN nå til enighed om det helt centrale i troen på Kristus. Det er det vi alle skal stræbe efter nu - UDEN at anklage hinanden unødigt OG ved at sige uden omsvøb hvad der virkelig skærer i vores øjne.
Del Link

Harald var katolik

Christian, publiceret d.21/10 15:25 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Harald Blåtand var en ortodoks kristen
Det er noget vrøvl, at Harald Blåtand var ortodoks kristen. Hvad Jellingstenen fortæller er, at han blev en artig katolsk hersker og blev tvunget dertil af vore sydlige naboer. Inden da var kristendommen vidt udbredt i Danmark i form af arianismen som i øvrigt i det ganske germanien.
Del Link

Sv. Harald var katolik

Heinrich R., publiceret d.21/10 15:41 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: KRONIK: Harald Blåtand var en ortodoks kristen
Christian skrev:
Det er noget vrøvl, at Harald Blåtand var ortodoks kristen. Hvad Jellingstenen fortæller er, at han blev en artig katolsk hersker og blev tvunget dertil af vore sydlige naboer.


Der er ingen ræson i, at Harald skulle have været katolik. Bemærk f.eks. de forskellige "borge" der stammer den tid; Trelleborg m.fl. Mon ikke de var lokationer, med religiøse funktioner? Soldyrkelse, naturdyrkelse og lignende elementer, der bestemt ikke var elementer i katolsk kristendom. Arianisme er et 1000 gange bedre bud. Installationerne er jo store solkors. Næppe tilfældigt ;-)

Den store jellingesten er ikke fra 965. Alle indicier (ornamentik, skrift, o.a.) indikerer, at stenen må være fra engang ca. midt i det 11. århundrede. Bemærk også teksten fra stenen. Formuleringen er meget usædvanlig. Andre mindesmærker fortæller om, hvad en person har udrettet. På jellingestenen står om, hvad Harald "bød gøre". Der står ikke, at det blev gennemført.

Hvornår kristendom (dvs. arianisme) holdt sit indtog i det område vi i dag kalder "Danmark", er ikke til at vide, men det er formodentligt sket før år 800. Der er fundet gravsteder der daterer sig så langt tilbage. Måske kulturimport fra de britiske øer?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​