Dagen, hvor den blå hær invaderede Aarhus

En speedbåd, Aarhus Havn, stiv kuling, kulsorte skyer og piskende regn er en kombination, som kræver godt humør, hvis oplevelsen skal få et positivt skær.

Men godt humør var netop, hvad der var, da knap 700 unge FDF’ere fra hele landet i går mødtes i Aarhus til en hel dags udfordringsløb rundt i byen.

LÆS OGSÅ: At være ung i Danmission

Arrangementet var – sammen med aftenens alternative rockgudstjeneste i Århus Domkirke – kulminationen på fem dages ”FDF seniorkursus”. Senior dækker i denne sammenhæng over de ældre FDF’ere på 15-18 år.

Kulmination var der i den grad tale om ved Aarhus Havn, hvor en af 12 poster skulle gennemføres.

Fra havnekanten sprang grupper af seks personer ned i en ventende speedbåd, som i regn og blæst pløjede gennem bølgerne til den nærliggende lystbådhavn. Her var et sejlskib brudt i ”brand” med røgkanon og blinkede orange lamper i det mørke skibsrum, hvorfra en livløs person skulle reddes ud.

Gruppe for gruppe benede hen ad den fedtede bådebro, hoppede om bord på skibet og gik straks i gang med at fordele opgaver imellem sig.

”Hvem ringer 112? Er der puls? Husk at lægge i stabilt sideleje!”, lød det gennem den silende regn, inden grupperne fik bugseret den livløse kvinde i sikkerhed.

Blandt deltagerne var den 18-årige Henrik Kirk fra Lemvig og den 16-årige Kathrine Mortensen fra Sæby.

”Det er sjovt, det er hårdt, og det er lærerigt. Kurset giver mulighed for at møde en masse andre unge,” sagde Henrik.

”Det er bare fedt at være med. Vi møder nye mennesker, oplever fællesskab og får en oplevelse for livet,” supplerede Kathrine.

De nye bekendtskaber går ind under, hvad forbundssekretær i FDF Martin Aamann gentog flere gange: fællesskab. For fællesskabet dyrkes på efterårskurset med fysiske aktiviteter og dybere samtaler.

”Vi giver de unge frie tøjler, og de svarer igen ved at tage ekstremt stort ansvar for opgaverne og for hinanden.

Det her stævne er bare et tilbud ud af en milliard, som de unge har, men jeg tror, at de vil det her, fordi vi viser dem tillid. Nogle udfordres fysisk, og vi taler med dem om moral og liv og død, hvor det foregår i øjenhøjde. Det engagerer de sig virkelig meget i. Og her er plads til alle,” sagde Martin Aamann.