Inden 2025 skal Bibelen være oversat til alle sprog og dialekter, hvor der er behov. Det er i hvert fald missions- og bibelselskabernes mål. Selvom Bibelen i dag kan læses på 500 sprog, er der stadig langt, hvis den skal kunne læses på de mere end 6000 forskellige sprog, der findes i verden. –
- Robert Harding Images/Scanpix.
Thorsten Asbjørn Lauritsen |
21. oktober 2011
Missions- og bibelselskaber har ambitiøse mål om, at Bibelen inden 2025 skal være tilgængelig på alle sprog og dialekter, hvor der er behov. Sidste år blev der skruet yderligere op for oversættelsesarbejdet
Når danskere går ned til boghandleren, er der ikke grænser for mængden af bibler skrevet på dansk, som kan hives ned fra hylden. Den klassiske autoriserede bibel fra 1992 tager plads side om side med børnebibler og spritnye versioner, hvor Bibelen udfolder sig på hverdagssprog.
TEMA: BibelenAnderledes forholder det sig ude i verden. Der er folk, kristne, som aldrig nogensinde har set en bibel på deres modersmål. Ikke desto mindre viser nye tal fra United Bible Societies, at der i 2010 blev oversat bibler til flere sprog end året før, og at Bibelen nu samlet set er tilgængelig på 469 sprog verden over. Det anslås fra United Bible Societies, at 29 millioner flere fik adgang til Bibelen i 2010.
”Vi er heldigvis meget langt med oversættelsesarbejdet. Bibelen er uden sidestykke den mest udbredte bog i verden. Når det er sagt, så er der stadig mange sprog – i særlig grad de mindre sprog i tredjeverdenslande – hvor Bibelen endnu ikke er tilgængelig på modersmål,” siger Iver Larsen, oversættelseskonsulent hos det internationale missionsselskab Wycliffe.
LÆS OGSÅ: Oversættelser af BibelenI 34 år har Iver Larsen boet i Kenya og været involveret i flere oversættelsesprojekter i det afrikanske land. Siden 1981 har han blandt andet arbejdet på en bibeludgivelse på sproget sabaot, der tales af en stamme på kun omkring 200.000 mennesker.
Det Nye Testamente udkom i 1997, og nu er hele Bibelen udgivet. Projektet har understreget den kæmpe udfordring, som bibel- og missionsselskaber står over for.
”I første omgang skulle vi studere sprogets lyde og grammatik og derudfra udvikle et skriftsprog. Dernæst har vi udgivet læsebøger, så børnene kunne lære at læse deres eget sprog. Desuden en ordbog og en række andre bøger om stammens traditioner og folkeeventyr,” siger Iver Larsen, der sammen med en kenyansk organisation har stået for arbejdet.
Lige meget hvor i verden, der tages fat på et nyt oversættelsesprojekt, skal man ifølge Iver Larsen påregne en tidshorisont på 10-15 år – alene for oversættelsen af Det Nye Testamente.
”Oversættelsens hastighed afhænger af, om der findes et skriftsprog, hvor udbredt det er, og hvor mange veluddannede der er, som kan bære processen igennem,” siger den danske missionær.
Hos Wycliffe har man ikke desto mindre ambitiøse mål.
”Vi satser på, at der skal være påbegyndt oversættelse på ethvert sprog, som har behov for det inden 2025. I gennemsnit begynder man oversættelse på et nyt sprog verden over cirka hver fjerde dag,” siger Iver Larsen.
Og der er stadig nok at tage fat på. Mens Bibelen i århundreder har eksisteret på de store sprog – og i dag findes på modersmål for omkring 70 procent af verdens befolkning – så er der stadig langt fra de 500 sprog, som Bibelen findes på, til den er udbredt til verdens mere end 6000 forskellige sprog. Særligt i Afrika og Asien forestår der et kæmpe arbejde.
Bibelselskabet, der er en del af United Bible Societies, er via sit internationale engagement med til at støtte op mod 600 igangværende oversættelsesprojekter verden over. Samtidig med at man glæder sig over, at der i 2010 blev oversat flere bibler end året før, erkender man også, at det i høj grad er økonomi, der spænder ben for, at endnu flere oversættelser til modersmål kan komme i gang.
”Vi oplever, at det bliver sværere og sværere at finde donorer. Samtidig med at nye teknologier gør sproglige arbejdsværktøjer lettere tilgængelige, kan det være vanskeligt at finde de midler, der skal til for at gennemføre oversættelser,” siger Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær hos Bibelselskabet.
Ud over fokus på hele tiden at levere nye bibeloversættelser og -versioner til danskerne yder Bibelselskabet økonomisk støtte til bibeltryk og oversættelser verden over. Ifølge den danske generalsekretær er det essentielt, at enhver oversættelse er båret af et stærkt lokalt og kirkeligt engagement.
”Det handler om at skabe ejerfornemmelse. Jo flere kirkelige retninger og sprogfolk, der er engageret i oversættelsen, jo større chance er der for, at man får valgt et præcist ordvalg og en oversættelse, der appellerer til store grupper.”
Og der ikke er nogen vej uden om oversættelse til modersmål, fremhæver Viggo Mortensen, professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet med speciale i kristendom og globalisering.
”Kristendom er slet ikke en religion. Kristendom er en oversættelsesbevægelse,” pointerer Viggo Mortensen og henviser til hovedværket ”Translating the message” af Lamin Sanneh, professor i missiologi på Yale University i USA.
Kristendommen adskiller sig på det punkt væsentligt fra andre religioner, fremhæver Viggo Mortensen.
”Mens for eksempel arabisk er uomgængeligt for islam, lige meget hvor i verden man befinder sig – den ægte koran findes kun på arabisk – så er den kristne bibel lige autentisk på alle sprog,” siger han og uddyber:
LÆS OGSÅ: Sådan blev Bibelen til”Kristendommen er inkarnatorisk. Det betyder, at den skal blive ’kødelig’, tage bolig overalt, hvor den kommer frem. Den skal forme og lade sig forme af et givet folks sprog og kultur.”
Ifølge den aarhusianske teologiprofessor kan det fortsatte oversættelsesarbejde ikke undervurderes:
”Når folk har adgang til Bibelen på modersmål, er de ikke afhængige af autoriteter til at udlægge teksten. Folk kan danne deres selvstændige mening. Det er en stærkt demokratiserende proces, der kan give folk smag for den frihed, som evangeliet prædiker.”
kirke@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad