Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors

Karimi Ghoman Habib er afvist asylansøger fra afghanistan. Han er kristen og frygter for sit liv i Afghanistan.
Foto

- Søren Staal.

Emneord for denne artikel

asylansøgere | chikane
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Dansk Røde Kors lader til at vil holde sagen om chikanering af kristne asylsøgere hemmelig for offentligheden. Spørgsmålet er hvorfor?

Efter nogle dejlige dage i Aarhus sætter jeg mig her i ferien med stakken af aviser fra de seneste par uger, som jeg ikke har haft tid til at kigge i. Så læser jeg i avisen fra fredag den 14. oktober om de forfølgelser af kristne asylsøgere, der pågår, ikke i deres hjemland, men her i Danmark, når de kommer til asylcentret her.

LÆS OGSÅ: Kristne flygtninge kæmper for asyl i Danmark

De beder endda ofte selv personalet om ikke at fortælle, de er kristne, fordi de frygter det værste fra deres medflygtende muslimske landsmænd.

Souschefen i Dansk Røde Kors, som har den overordnede opgave med at passe de asylsøgende på centrene i Danmark, Carsten Isaksen, siger, som vi har hørt det sagt snart i mere end 25 år, at der ikke er andre problemer på centrene end de problemer, der er genereret af for mange flygtninge på værelserne. Så det problem håber nævnte Isaksen, at politikerne vil gøre noget ved.

Annonce
Altså ikke et ord om chikanen af kristne asylsøgere. Men i samme avis, altså Kristeligt Dagblad fra den 14. oktober, kan man om samme sag læse et andet sted i avisen, fra et asylcenter i Hanstholm, at kristne bliver fragtet 200 meter bort fra asylcentret for at blive kørt til kirke, så de ikke bliver chikaneret eller overfaldet af muslimerne.

Hvis nu, som en af cheferne i Røde Kors siger det, at problemerne i asylcentrene blot er et spørgsmål om fnidder på grund af for mange mennesker på værelserne, hvorfor i al verdens riger og lande er det så nødvendigt at gøre, som de gør i Hanstholm, for at kristne ikke skal forulempes?

Det hænger jo slet ikke sammen. Men det ser tværtimod ud til, at Dansk Røde Kors simpelthen ønsker at skjule problemerne for offentligheden. Man kan ikke rigtigt forestille sig hvorfor. Men for en umiddelbar betragtning ville det måske ikke se så godt ud, hvis det kom frem, at en asylsøger, som angiveligt er flygtet fra diktatur og religiøst vanvid, giver sig til at forfølge kristne medasylsøgere fra sit eget land efter ankomst til et asylcenter i Danmark. Ethvert retskaffent menneske måtte vel da så spørge: Hvor meget asylsøger er man så?

Det fremgår af Kristeligt Dagblad den 14. oktober, at Dansk Røde Kors i denne sag har et troværdighedsproblem – værre er det dog, at den manglende troværdighed her synes at dække over nogle unødige lidelser, som asylsøgere påføres her i landet på grund af deres tro.

Ole Buchardt Olesen,

Poppelvang 20, Gilleleje

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors

Nederby Jessen, publiceret d.21/10 10:46 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors
Tak til Ole Buchardt Olesen for dette læserindlæg. Jeg er meget enig, når han i indlægget siger, at Røde Kors har et troværdighedsproblem, når de negligerer de problemer kristne asylansøgere oplever i lejrene.

Jeg har fra en medarbejder ved et Røde Kors asylcenter på Sjælland hørt, at det kan være meget svært at være kristen asylansøger på centrene i Danmark, netop fordi de kristne asylansøgere mobbes og chikaneres af de muslimske asylansøgere.

Det er helt urimeligt, at myndighederne er tavse omkring dette og ikke tager sagen alvorligt.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne
Del Link

En skandale i et kristent land

Minos, publiceret d.21/10 15:45 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors
Danmark må udfra statistikken anses for et kristent land, da omkring 80% af befolkningen tilhører en kirke. Hvis de kristne ikke kan være i fred på landets asylcentre, er det en skandale for vores land. Hvornår griber politikerne ind, og sætter handling bag den religionsfrihed, vi faktisk har i Danmark? Og hvilket signal sender man til dem, der ikke vil vide af religionsfrihed, men kun af islam, når man undlader at gøre noget?
Del Link

To alen af et stykke?

Jørgen Christensen, publiceret d.22/10 09:36 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors
Ikke at kristne er kendt for at forfølge muslimer. Men det slog mig i en kommentar fra en iraner på en debat: At Islam og Demokratiet har noget fælt tilfælles, nemlig at der er advokattyper, der spiller i kulisserne og fordrejer virkeligheden i begge tilfælde. Hos iranerne er det det suverænt tolkende råd, der ligger over de folkevalgte. I USA er det offentligt ansatte advokater, der undergraver og fordrejer tingene. Fra de senere år: godkendelse af tortur, udenretlig likvidering, hemmeligholdte beslutningsgrundlag stående over offentlig kontrol.

Her er det formodentlig Røde Kors, der ikke vil risikere politisk vrede over at hænge muslimer ud, eller sådan noget lignende. Er dette realistisk, at man risikerer det? Ja, absolut! Det ødelægger signaler og spin, og er dermed samfundsundergravende (altså i de syge hjerner for og bag kulisserne).

Tænk på, at det tog vel 30 år at få bekæmpet rygningen. Her er det mere dramatiske ting end tobaksrygning, så det må endelig ikke komme på bordet. Det er detteher med at med en art nultolerance at holde bordet rent fra egentlige debatter og uoverensstemmelser af væsentlig art. En "sidegevinst" ved det repræsentative demokrati.
Del Link

Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors

Helle Q, publiceret d.22/10 15:42 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors
Kære Ole,
Man kan vel ikke stille Røde Kors til ansvar for, at der foregår chikane af kristne asylansøgere på detkommunalt drevne asylcenter i Hanstholm?
Del Link

Sv. Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors

Jørgen Christensen, publiceret d.22/10 16:22 (for 7 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Chikane af kristne asylsøgere er en plet på Røde Kors
Helle Q skrev:
Kære Ole,
Man kan vel ikke stille Røde Kors til ansvar for, at der foregår chikane af kristne...


Vel set. Det er dog næppe velset.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​