Når kameraerne er slukkede. Sulten fortsætter sin hærgen

Endnu en årsag er, at der ikke er reageret på de mange advarsler om fødevaremangel forud for katastrofen. I 2003 vurderede tænketanken World Ressource Institute, at der i gennemsnit over hele verden blev produceret mad nok til, at hver eneste person kunne få cirka 2800 kalorier pr. dag. Det dækker fuldt ud det daglige energibehov, hvis bare fødevarerne var fordelt efter behov. Det er de imidlertid ikke.

I dele af verden er der fødevareoverskud, men politiske forhold, økonomi, handelsregler og fødevarepriser hindrer en ligelig fordeling over Jorden. Især i u-landene ødelægges desuden en del af høsten under opbevaring.

PÅ KORT SIGT bliver det største problem at sikre hver enkelt tilstrækkeligt med daglig mad. På lidt længere sigt skal vi også skaffe mad til endnu flere mennesker. På verdensbasis regner man med, at vi skal øge produktionen af fødevarer med cirka 70 procent frem til 2050. I landene syd for Sahara forventes et fordoblet behov alene fra 2000 til 2030.

Varierende og usikre klimatiske betingelser for fødevareproduktion er historisk kendt i de fleste udviklingslande. Midlerne til at nedsætte eller på sigt helt undgå sulten i verden er også kendte. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, har således opstillet en ”køreplan” for at genoprette forholdene på Afrikas Horn. Det kan ske ved at støtte landbrugssektoren, ved varslingssystemer for truede områder og befolkninger, gennem hurtig og effektiv indsats mod fødevaremangel og ernæringsproblemer og ved at indføre teknologier og produktionspraksis, som stabiliserer fødevareproduktionen og gør den modstandsdygtig mod store udsving.

Forud for katastrofen på Afrikas Horn vidste man godt, at sulten truede. Rundt omkring i verden er der vedvarende usynlige sultsituationer, som er forløberen for den synlige sult. Indsatsen mod sult og underernæring skal varieres efter og tilpasses de lokale forhold for at virke optimalt, men vi ved godt, hvad der virker.

Det er i væsentlig grad et spørgsmål om politisk enighed og vilje både i udviklingslandene selv og i det internationale samfund. Reageres der i tide på den usynlige sult – ja, så ser vi ikke den synlige!

Kommentaren er skrevet af Jørgen F. Hansen (agronom), Erwin Hentzer (dr.med.), Niels Thomsen (agronom), Sven Ternov (læge og dr.tech.), der alle er medlemmer af Folkekirkens Nødhjælps seniornetværk