Rachel Adelberg Johansen |
21. oktober 2011
Aftalen om udveklsing af fanger mellem Israel og Hamas viser, hvor langt Israel er villig til at gå for at bringe soldater hjem. Men hvis en israelsk fange er flere tusind palæstinensiske værd, kan Hamas i fremtiden kræve en høj pris, mener Rachel Adelberg Johansen
Den asymetriske fangeudveksling mellem Israel og den islamiske terrororganisation Hamas har været øjenåbnende på flere niveauer.
Aftalen har vist, hvor langt Israel er parat til at gå, når man som nation kan indgå en aftale med en farlig fjende, som arbejder på udslettelsen af den jødiske stat, om at frigive fanger, som for en væsentlig andels vedkommende har israelsk blod på hænderne.
LÆS OGSÅ:
Fangeudveksling bringer følelser i kogSoldaten Gilad Shalit, som blev kidnappet på israelsk territorium af en islamisk gruppe for knap fem et halvt år siden, skulle bringes hjem, nærmest koste hvad det ville. Det er et prisværdigt princip, at Israel vægter sine børn af landet så højt, endskønt prisen er høj.
Når man som ung israeler indtræder obligatorisk i hæren, så er det med en bevidsthed om, at Israel vil gå gennem ild og vand for at bringe sine soldater hjem i sikkerhed. Det fik alverden tillige et indblik i for få år siden, da Israel fik to dræbte soldater tilbage i en udvekslingsaftale med den islamisk-fascistiske organisation Hizbollah, som blandt andet fik frigivet et medlem, der havde myrdet en israelsk familie i et terrorangreb på israelsk jord.
Bagsiden af medaljen er, som man allerede på dagen for Shalits frigivelse kunne høre fra demonstrationer på Vestbredden, tilskyndelse til yderligere gidseltagninger af israelske soldater, som kan bruges som pressionsmiddel mod Israel til at frigive de resterende cirka 4000 palæstinensiske fanger i israelske fængsler.
I diverse tv-udsendelser den 18. oktober kunne man se den såkaldt moderate, palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, hylde de frigivne palæstinensiske fanger, hvoraf flere var idømt livstidsstraffe for bombesprængning af vilkårlige pizzariaer og busser med mange døde civile israelere til følge.
Abbas kaldte disse palæstinensiske, bestialske mordere for frihedskæmpere. Mord på uskyldige, civile israelere kaldes frihedskamp. Med sådanne ”moderate” forhandlingspartnere har en varig fredsaftale med de palæstinensiske arabere i Gaza og på Vestbredden vist beklageligvis lange udsigter for Israel. Mine tanker går til det jødiske folk.
Rachel Adelberg Johansen,
sygeplejerske,
Uraniavænget 19,
Odense NV