Ørkenkrigeren fra Sirte

For når Gaddafi var i udlandet, fik hans hær af kvindelige livvagter og beduintelte mange til at glemme, at han holdt sit folk i en skruestik. Til FN-møde i Rom, på officielt besøg i Paris eller til FN’s Generalforsamling i New York var det hans rejsearrangementer og mystiske påfund, der løb med opmærksomheden. Ikke de politiske fanger, der sad i hans fængsler, ikke hans forbud mod opposition. Ikke hans diktatur.

I 1986 kaldte USA’s præsident, Ronald Reagan, Gaddafi for “en gal hund”, inden amerikanerne indledte et bombeangreb på Tripoli og Benghazi. Det var hævn for, at Gaddafi angiveligt havde været involveret i et terrorangreb på en tysk natklub, hvor mange amerikanere holdt til.

Terrorangrebet var ikke det sidste, Gaddafi støttede. I 1988 stod libyere bag et bombeangreb på et Pan Am-fly, som styrtede ned over skotske Lockerbie,hvorved 270 mennesker mistede livet.

Derudover støttede Gaddafi forskellige militante grupper internationalt, heriblandt det palæstinensiske PLO og det irske IRA.

Gaddafis terrorstøtte førte til mange års diplomatisk isolation og hårde sanktioner. Men efter årtusindskiftet så det ud til at vende, da Libyen tog skylden for Lockerbie-angrebet.

Obersten afskrev terrorisme og sørgede for, at Libyen betalte millioner af kroner i erstatning til de efterladte efter Lockerbie-terroraktionen. Gaddafis regime var baseret på en politisk filosofi, som han udredte i bogen “Den Grønne Bog” i 1970’erne, der bestod af en blanding af socialisme, kapitalisme og en smule islam.

Siden Gaddafi-styret blev væltet i august, er der løbende dukket nye oplysninger om overgreb op, og den Internationale Straffedomstol ICC havde anklaget ham for forbrydelser mod menneskeheden. /ritzau/