Mange nyuddannede læger ved ikke, hvornår de skal underrette kommunen, hvis de står over for børn, der viser tegn på mistrivsel
- stock.xchng
Steffen McGhie |
22. oktober 2011
Flere nyuddannede læger på landets skadestuer har svært ved at vurdere, hvornår de skal underrette myndighederne om børns formodede mistrivsel. Det kan betyde, at udsatte børn ikke bliver opdaget
Mange skadestuelæger har svært ved at leve op til deres underretningspligt. Især de nyuddannede læger er ofte ikke opmærksomme på, hvornår de skal underrette kommunen, når de står over for børn, der viser tegn på mistrivsel. Og de er ofte i tvivl om, hvad de skal lægge vægt på i deres underretninger til kommunen. Det fortæller en række overlæger til Kristeligt Dagblad.
”Selvfølgelig hører de om problemet på uddannelserne, men det er bare en anden situation, når man står med et barn, der ikke har det godt, og som måske bliver vanrøgtet af forældrene. Dels kræver det erfaring at få den mistanke. Og dels er det en ubehagelig snak, man tit skal have med de forældre. Uanset om det er forældrene selv eller nogen andre, der har udsat deres barn for noget, er det ikke en behagelig situation for nogen,” siger Charlotte Bruun Møgelvang, konstitueret overlæge på akutmodtagelsen på Holbæk Sygehus.
LÆS OGSÅ:
Udsatte børn rammes af nedskæringer
”En ting er at få mistanke. En helt anden er at få formidlet den mistanke videre. Det vigtigste er nok, at vi, der er lidt ældre i gårde, bliver bedre til at kommunikere med de yngre, når de kommer ud på afdelingerne,” siger hun.
Skadestuerne huser ofte hospitalernes yngste læger. Derudover er skadestuerne modsat børneafdelingerne ikke specialiseret i arbejdet med børn og børnefamilier.
En skadestuelæge tilbringer ofte ikke mere end 10 minutter med et barn. Og når læger i forvejen skal træffe mange beslutninger på meget kort tid, gør den manglende erfaring det vanskeligt at opdage tegn på mistrivsel, fortæller Lisbeth Linz, formand for foreningen Yngre Læger.
”Når det er sagt, er der ingen undskyldning. Hvis man bare tænker tanken om, at et barn mistrives, så gælder den skærpede indberetningspligt, og så skal man henvende sig til de sociale myndigheder,” siger Lisbeth Linz.
Som fagpersoner har lægerne skærpet underretningspligt. Den adskiller sig fra den brede befolknings underretningspligt ved, at fagpersoner skal reagere på blot en formodning om, at et barn mistrives. Den første januar 2011 trådte den såkaldte Barnets Reform i kraft, som skærpede den i forvejen skærpede underretningspligt.
Men lægernes vanskeligheder med underretninger kan betyde, at en del børn falder igennem systemet, advarer Eileen Bouchet Christensen, socialrådgiver på Holbæk Sygehus.
”Jeg har læst journaler, hvor det fremgår, at der ikke er handlet. Hvor jeg kan se, at der er kommet et barn ind med særlige symptomer, og lægen vurderer, at det ikke er et somatisk problem, men at det kan være socialt. Uden at der er handlet på det,” siger Eileen Bouchet Christensen.
Hun efterlyser, at der som en del af alle uddannelser for sundhedspersonale bør være fokus på sociallovgivning og underretningspligt.
”Vi er fuldstændig klar over, at selvom vi underviser de studerende i retsmedicin, hvoraf lovgivningsstof også er en vigtig del, så er det svært at få den slags viden til at blive hængende. Jeg vil undersøge, om den store satsning, der bliver lagt på lovgivningsstoffet i det nye professionsspor på vores kandidatuddannelse, er tilstrækkelig. For en ting er at lære stoffet op til eksamen, en anden er at skulle anvende det i alle de tvivlstilfælde, der opstår,” siger Berit Eika, professor og prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.
mcghie@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad