Unge læger opdager ikke børns mistrivsel

”Når det er sagt, er der ingen undskyldning. Hvis man bare tænker tanken om, at et barn mistrives, så gælder den skærpede indberetningspligt, og så skal man henvende sig til de sociale myndigheder,” siger Lisbeth Linz.

Som fagpersoner har lægerne skærpet underretningspligt. Den adskiller sig fra den brede befolknings underretningspligt ved, at fagpersoner skal reagere på blot en formodning om, at et barn mistrives. Den første januar 2011 trådte den såkaldte Barnets Reform i kraft, som skærpede den i forvejen skærpede underretningspligt.

Men lægernes vanskeligheder med underretninger kan betyde, at en del børn falder igennem systemet, advarer Eileen Bouchet Christensen, socialrådgiver på Holbæk Sygehus.

”Jeg har læst journaler, hvor det fremgår, at der ikke er handlet. Hvor jeg kan se, at der er kommet et barn ind med særlige symptomer, og lægen vurderer, at det ikke er et somatisk problem, men at det kan være socialt. Uden at der er handlet på det,” siger Eileen Bouchet Christensen.

Hun efterlyser, at der som en del af alle uddannelser for sundhedspersonale bør være fokus på sociallovgivning og underretningspligt.

”Vi er fuldstændig klar over, at selvom vi underviser de studerende i retsmedicin, hvoraf lovgivningsstof også er en vigtig del, så er det svært at få den slags viden til at blive hængende. Jeg vil undersøge, om den store satsning, der bliver lagt på lovgivningsstoffet i det nye professionsspor på vores kandidatuddannelse, er tilstrækkelig. For en ting er at lære stoffet op til eksamen, en anden er at skulle anvende det i alle de tvivlstilfælde, der opstår,” siger Berit Eika, professor og prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

mcghie@k.dk