Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Antorini vil have lysten tilbage i skolen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antorini vil have lysten tilbage i skolen

Den borgerlige regering har efterladt folkeskolen i en tilstand af for meget topstyring og for lidt samarbejde, mener den nye undervisningsminister, Christine Antorini (S). –

- Erik Refner/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Slut med at presse ting ned over hovedet på lærere og elever. Den nye undervisningsminister vil samarbejde for at skabe en skole, hvor stoltheden er tilbage

”Åh nej, jeg gider ikke i skole.”

Sådan er der sikkert en del skolebørn, der tænker mandag morgen, når efterårsferien er slut, og den daglige kamp mod regnerækker og staveprøver begynder på ny.

Men det skal være slut. Det skal være sjovt at gå i skole, ikke bare for eleverne, men også for deres lærere.

Den nye børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), indleder sin tid i ministerkontoret med at gå til kamp for at få lyst og glæde tilbage i klasselokalerne.

Annonce
LÆS OGSÅ: Er folkeskolen stadig folkets skole?

Der er snakket nok om elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test, som under den tidligere regering fik lærerne til at beklage sig over, at de havde for lidt tid til at give eleverne den bedst mulige undervisning.

”Man har fokuseret på et enkelt problem med, at evalueringskulturen ikke var systematisk nok. Men det vigtigste er indholdet af undervisningen, og der er ikke sket noget,” siger Christine Antorini.

Selvom hendes parti, Socialdemokraterne, hele tiden har været med i forliget om folkeskolen, er skolernes nye minister langtfra tilfreds med den tilstand, den borgerlige regering efterlod folkeskolen i: For meget topstyring og kontrol og for lidt samarbejde med de mennesker, det hele handler om.

”Prøv at gå ud på et lærerværelse og spørg, om de synes, de er blevet hørt. Den tidligere regering har presset en masse ned over hovedet på skolerne, og vi har efterhånden glemt, at vi har en undervisningskultur, vi kan være stolte af, mener Christine Antorini.

Det er en kultur, der ifølge ministeren lærer eleverne at samarbejde, at få idéer og at tænke selv. Og det er de kvaliteter, folkeskolen skal udvikle i takt med meldingerne om, at børnene i Asien bliver dygtigere i lyntempo:

”Folk er meget optagede af, hvordan de gør i for eksempel Kina, men man glemmer, at kineserne også valfarter til Danmark for at se, hvordan vi gør. Vi skal holde fast i den skandinaviske tradition.”

”Vi laver ikke niveaudeling, men har en enhedsskole med differentieret undervisning, og nu skal vi sætte hårdt ind på at få it og sociale medier endnu bedre ind i undervisningen,” siger Christine Antorini.

Hun vil arbejde på en folkeskolereform, og her skal de negative erfaringer med de nationale test bruges. De blev besluttet i 2005, men var i første omgang ikke ordentligt gennemprøvede, og det gav en masse problemer.

”Der er ingen grund til at bruge hele Danmark som forsøgskaniner. Vi giver enkelte skoler mulighed for at prøve nye ting af, og så evaluerer vi bagefter, om det har været noget, vi kan bruge andre steder,” siger Christine Antorini.

Eksempelvis skal flere skoler forsøge sig som helhedsskoler, hvor man slår skolen og fritidsordningen sammen og giver børnene en skoledag, der varer indtil sidst på eftermiddagen, men hvor der så bliver plads til fysisk aktivitet imellem timerne med hovederne i bøgerne i klasselokalet.

Men frem for alt er det samarbejdet med lærere, ledere og forældre, der kommer til at stå øverst på dagsordnen, når Christine Antorini skal i gang med at lave en skolereform. Det er dér, man i første omgang for alvor kan mærke, at landet har fået en ny undervisningsminister, slår hun fast.

”Ude på skolerne vil man opleve, at de bliver brugt som det, de er: Nemlig eksperter i at levere god undervisning. Nu er der kommet en undervisningsminister, som er oprigtigt optaget af at samarbejde i stedet for, at tingene bare kommer ovenfra og ned,” lyder Christine Antorinis skudsmål om sig selv./ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​