Traditionelle højskoler har fremgang

”Her er en samværsform, hvor fællesskabet sørger for, at den enkelte bliver set, hørt og forstået. For eksempel er et meget klassisk højskoleritual som morgensang med til at skabe nærhed,” siger Ry Højskoles forstander, Ole Toftdahl.

Ole Kobbelgaard tilføjer, at både hjemlighed og fællesskab er i høj kurs:

”En meget banal iagttagelse er, at vi for fem år siden ikke kunne skaffe nok enkeltværelser til elever. De ville bo alene og have bad og toilet på værelserne. I dag kan vi ikke skaffe dobbeltværelser nok. De vil meget gerne bo sammen med andre.”

Flere forstandere ser tendensen som en modreaktion fra unge imod individualiseringen, men ifølge Torben Bechmann Jensen, lektor og ph.d. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kan højskolefællesskabet også tjene en egennytte:

”Man vil på den ene side gerne være sammen med nogle andre og væk fra en selvcentreret tankegang. På den måde står det i modsætning til en individualisering. På den anden side passer det også til en individualisering, fordi det er vigtigt at skrive på sit cv, at man har været på højskole. I gamle dage ville man skrive, at man havde været spejder. For det markerer, at man har en forståelse for det sociale,” forklarer han.

Formanden for Folkehøjskolernes Forening, Helga Kolby Kristiansen, som er forstander på Silkeborg Højskole, kæder succesen sammen med, at mange kommer lige fra gymnasiets karakterræs:

”De trænger i den grad til at beskæftige sig med noget andet. Ikke tidsfordriv, men klassisk livsoplysning og demokratisk dannelse. At få tid til at tænke over, at livet indeholder mere end jagt på karakterer. At prøve at finde fodfæste og få tid til at arbejde med, hvad livet er for en størrelse, og hvad de vil bruge det til. Det får de stor gavn af, når de skal videre i livet. Der er ingen tvivl om, at de unge er bevidste om, at det faglige er vigtigt, men de tager helt tydeligt på højskole for at få noget mere end det.”

mcghie@k.dk

pallesen@k.dk