Libyere på gaden i Tripoli for at fejre Moammar Gaddafis død. Enigheden og feststemningen kan dog hurtigt blive afløst af magtkampe, mener nogle eksperter. –
- Sabri Elmhedwi/EPA/Scanpix.
Ane Nordentoft |
22. oktober 2011
Kampen om magten og de åbne sår efter Gaddafis 42 år lange styre i Libyen kan føre til nye blodige konflikter i landet, advarer iagttagere
Med jubel, glædesdans og tilsyneladende endeløse skudsalver mod himlen fejrer Libyens oprørere sejren over landets mangeårige leder, Moammar Gaddafi.
Men de tager fejl, hvis de tror, at alt er overstået nu.
LÆS OGSÅ: De
mokrati i Libyen er ingen sikker sag Selvom der er stor opbakning i befolkningen til Libyens overgangsråd, TNC, og selvom rådet har en køreplan for den videre vej mod et demokratisk samfund, frygter mange iagttagere, at landet kan ryge ud i en ny konflikt.
”Det er nemt at være enige om, at man vil af med Gaddafi og forfølge ham til sidste kugle,” siger Rikke Hostrup Haugbølle, ph.d.- stipendiat ved Københavns Universitet.
”Men selvom der ligger en køreplan, og selvom der er et overgangsråd, er der mange, der frygter, at det ender som Irak i en borgerkrigslignende tilstand mellem de forskellige stammer, fordi de har så vidt forskellige interesser, og fordi de aldrig har deltaget i politisk ledelse,” forklarer Rikke Hostrup Haugbølle.
Gaddafi har gennem årene på taktisk vis spillet Libyens forskellige grupperinger ud mod hinanden. Han holdt landet i et jerngreb, og dermed var der relativt ro.
Nu risikerer Libyen en længere fase med voldelige opgør. Derfor handler det om hurtigst muligt at lave overgangsrådet om til en handlekraftig regering, vurderer den tyske islamforsker Udo Steinbach.
”Det vigtigste er at få afvæbnet folk og få opbygget et pålideligt sikkerhedsapparat,” siger han til avisen Hamburger Abendblatt.
Under oprøret mod Gaddafi er et stort antal våben kommet i cirkulation i de libyske gader. Det skaber bekymring for, at de forskellige grupperinger kan rette geværløbene mod hinanden. Derfor er det afgørende, at de nye magthavere hurtigt får sat gang i økonomien igen.
”På samme måde som dette er afslutningen på en periode, er det også begyndelsen på en yderst vanskelig periode for TNC,” siger Libyen-ekspert Diederik Vandewalle fra det amerikanske Dartmouth College til Financial Times.
Rikke Hostrup Haugbølle sammenligner situationen i Libyen med det langt mere homogene naboland Tunesien, hvor overgangsfasen fra autoritært styre til demokrati har resulteret i et virvar af ad hoc-løsninger.
”Man skal ikke være ret meget mere uenige, end de var i Tunesien,” siger hun og peger på, at overgangsrådet er en sammenblanding af eksillibyere og folk fra alle egne af Libyen, som ikke har erfaring med politisk ledelse, og som har forskellige interesser.
Dertil kommer, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien har enorme interesser i Libyen, først og fremmest i form af olie.
Libyerne er da også opmærksomme på, at der er en anden dagsorden bag den velvilje, som udlandet udviser for – som libyerne siger i anførselstegn – at “hjælpe” Libyen.
”Så ud over, at libyerne internt kan blive uvenner, er der også de udenlandske interesser, som man kan blive uenig om håndteringen af. Og der er rigtig mange penge i omløb, som mange kan have en interesse i at sikre sig selv, sin familie eller sin stamme,” siger Rikke Hostrup Haugbølle:
”Jeg kan sagtens se de komponenter, der gør, at det kan blive et nyt Irak.”
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad