Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Det tyske samfund er ved helt at miste sine kristne værdier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det tyske samfund er ved helt at miste sine kristne værdier

1 / 3

Andreas Püttmann.

-

Fakta

Andreas Püttmann

Andreas Püttmann er født i 1964 og er uddannet politolog og journalist. Han har specialiseret sig...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

debat | kristne værdier | Tyskland | bog | moral | afkristning | Püttmann
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I den del af Tyskland, der tidligere udgjorde Vesttyskland, er den kristne del af befolkningen faldet fra 93 procent i 1970 til kun 63 procent i dag, og det sociale klima i landet er blevet koldere og mere råt, siger den tyske politolog Andreas Püttmann

Den tyske journalist og politolog Andreas Püttmann har vakt opsigt med bogen ”Gesellschaft ohne Gott. Risiken und Nebenwirkungen der Entchristlichung Deutsch­lands” (på dansk: Samfund uden Gud. Risici og bivirkninger ved afkristningen af Tyskland), hvori han beskriver et tysk samfund, der er ved at miste sit kristne fundament. Kristeligt Dagblad har talt med forfatteren om, hvor udbredt denne udvikling er, og hvad konsekvenserne heraf kan være.

I Deres bog skriver De om en såkaldt afkristning af samfundet. Kan De nævne eksempler herpå?

”Kors fjernes fra klasseværelser og retssale. Kirker står tomme, rives ned eller omdannes til andre funktioner. Butikker må holde åbent på den kristne hviledag, søndagen. Både den katolske og den evangeliske kirke mister løbende medlemmer. Alene i den del af Tyskland, der tidligere udgjorde Vesttyskland, er den kristne del af befolkningen faldet fra 93 procent i 1970 til i dag kun 63 procent.

Ægteskab og familie værdsættes ganske vist endnu, men lykkes i stadig mindre grad, hvorimod antallet af skilsmisser stiger. Psykiske sygdomme som depression og udbrændthed florerer. Det sociale klima bliver koldere, hårdere og mere råt, og som resultat oplever vi flere og flere tilfælde af mobning på arbejdspladserne, unge begår mere og mere brutal vold, og finansmarkedet lider af en voksende mangel på moral.

Den bioetiske udvikling tyder på, at vi rent faktisk er på vej til at få en dødens kultur, sådan som pave Johannes Paul II i sin tid advarede imod: Det tyske parlament har gjort det lettere for læger at lave gentest på fostre, der fødes næsten ingen mongolide børn mere, og nu er man også ved at opbløde tabuet omkring aktiv dødshjælp.”

Annonce
De skriver, at det kristne flertal i befolkningen er usikkert, hvorimod de muslimske indvandrere står stærke i deres tro, og at det er grunden til, at muslimerne, selvom de kun udgør et mindretal, er i stand til at påvirke samfundet mere end de kristne. Hvor er det allerede sket?

”Et relativt harmløst eksempel er den traditionelle sparegris, der afskaffes, men der er også langt mere alvorlige tilfælde, for eksempel må nogle islamkritikere leve i angst. Aviserne skriver meget om Koranens holdning til æresdrab eller tørklæder, men ingen interesserer sig åbenbart for, hvad kristendommen mener herom.”

Lad mig nævne et eksempel: I Berlins skoler blev en plakat om prævention, der viste et billede af et nøgent par, fjernet med den begrundelse, at den kunne såre de ikke-kristne elevers følelser. Hvad de kristne mente om plakaten, interesserede ingen.

I min bog skriver jeg intet nedsættende om islam, og det er vigtigt at slå fast, at vores store problem ikke er opførelsen af nye moskéer, men derimod nedrivningen af kirker. ”

Påvirker samfundets tab af kristne værdier også pressens dækning af kirkelige og kristne temaer?

”Det er klart, at situationen præger den offentlige mening om tro og kirke. Ifølge flere undersøgelser tilhører journalister i forvejen en faggruppe, der er mere sekulariseret og kirkefremmed, ja, i enkelte tilfælde endda mere kirkefjendtlig, end andre faggrupper.

En antikirkelig holdning især over for den katolske kirke kunne for eksempel mærkes i forbindelse med pressens dækning af misbrugssagerne.

Når hele 47 procent af tyskerne mener, at misbrug af børn er meget udbredt i den katolske kirke, så er det en følge af den kampagne, som nogle journalister har ført imod kirken. Pressens dækning af sagerne står da også i modsætning til de udsagn, som mange eksperter er kommet med. For eksempel siger den kendte kriminalpsykiater Hans-Ludwig Kröber, at misbrugssagerne udgør et forbløffende ringe antal.

På den anden side forstår jeg da godt, at forargelsen er større, når overgrebene finder sted i den katolske kirke i stedet for i andre institutioner. Et kristent trossamfund kan naturligvis falde langt dybere end for eksempel en sportsforening, når forbrydelser som disse får lov at finde sted, og man ikke griber konsekvent ind. Desværre udartede det til en debat uden proportioner.”

De skriver, at kirkerne selv bærer en del af skylden for, at samfundet er ved at miste sit kristne fundament. Hvorfor?

”Begge de store kirker har svigtet deres egne trosoverbevisninger, både når det drejer sig om himlen, undere og et liv efter døden.

I medierne har kirkerne et image som rene socialkontorer eller moralanstalter, og det billede er kun blevet forstærket, fordi kirkerne selv har været uden mål i forhold til centrale trossandheder. Alt for mange teologer har slået en stor bue uden om temaer som ”korsets offer”, ”opstandelse” og ”det evige liv” – hvilket ifølge Paulus ellers er temaer, som den kristne tro står og falder med.

Kirkerne har her begået en stor fejl. Adskillige meningsmålinger viser nemlig, at mange mennesker ønsker at tro på for eksempel et liv efter døden, også selvom de måske ikke står i tæt kontakt til kirkerne.”

Hvis man vil bekæmpe afkristningen af samfundet, er det så ikke skadeligt, at kirkerne og de kristne er splittede i forskellige konfessioner? Ville det ikke være bedre, hvis alle kristne blev forenet i én kirke?

”Principielt ville enhed være godt, og det er jo også, hvad Jesus ønsker. På den anden side kan det netop nu i en tid præget af samfundsmæssig pluralisme og individualisme være godt for kristendommen at være et hus med mange rum, så folk også på denne side af døden kan indrette sig på forskellige måder.”

debat@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​