1 / 4
Kvinderne hjælper hinanden med at filme, når de selv gerne vil optræde i deres egen film. Her er det Fanta Nyandemoh, (29) der hjælper Fatmata Macauley (27) med hendes film om traditional dans og drama.
- Anni Lyngskær
Af Anni Lyngskær |
24. oktober 2011
Filmprojekt skal hjælpe kvinder i Sierra Leone til at kende deres rettigheder. Læs blog fra danske Anni Lyngskær, der står for projektet
For tre uger siden begyndte en rejse for 14 skræddere i Kono-provinsen i Sierra Leone - en rejse ind i filmenes verden. For første gang i deres liv fik de et videokamera i hånden.
Efter den første begejstring havde lagt sig, begyndte undervisningen, der skal føre til en række unikke dokumentarfilm om kvindernes liv – fortalt og filmet af dem selv.
LÆS OGSÅ: Diamanthandel, sprut og prostitutionFormålet er at give kvinderne mulighed for at fortælle deres historie, sådan som de selv synes den skal fortælles og derigennem at styrke deres selvtillid og evne til aktivt at advokere for deres rettigheder i lokalsamfundet.
Den første workshop gik med at øve at tænde for kameraet, finde optageknappen, holde kameraet stille, stoppe med at optage og derefter se sig selv på den lille skærm. Her otte workshops senere er det 14 erfarne kvinder, der dagligt viser deres optagelser frem, modtager kritik, går hjem og optager mere. Af og til må de også optage igen, fordi det ikke lige er lykkes første gang.
Disse 14 kvinder er nok, hvad man vil betegne som drømmeelever. De deltager aktivt i undervisningen, lytter efter og eksperimenterer med kameraet, når de har det med hjemme.
Som Fatmata Macauley der i skæret fra en mobiltelefon har optaget en film om sine yndlingssandaler. I Koidu kan man kun få strøm fra en generator, og den slags luksus er der ingen af skrædderne, der har råd til.
Måske er der et særligt visuelt talent gemt i Fatmata, måske har hun bare været heldig, men i hvert fald har hun tænkt over en idé og ført den ud i livet. Poetisk fortæller hun om sandalerne, mens hun holder kameraet stille i en enkelt position: ”I love my browns shoes, my brown shoes, my brown shoes my brown shoes.” På halvandet minut lykkes det hende at fortælle sin historie gennem et par sko.
Flere af kvinderne har taget interviews til sig og eksperimenterer med forskellige indstillinger. De går helt tæt på, sætter en perfekt halvtotal eller tager os med hen, der hvor historien foregår. Mariatu Kamara eksperimenterer for eksempel med den særlige genre at interviewe sig selv. Og i stedet for at sætte kameraet på det lille stativ de har fået udleveret, har hun fået en af sine venner til at filme, mens hun står i et primitivt køkken, får osen fra bålet i øjnene og fortæller sin historie.
På mandag går næste fase af videoprojektet i gang. Der skal alle 14 film redigeres inden premieren i Sierra Leone den 14. oktober.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad