Anne Katrine Gottfred Jensen, Steffen McGhie |
25. oktober 2011
Mishandling af børn skal opdages, før børnene dukker op på landets skadestuer. Det mener foreningen Yngre Læger, som opfordrer lærere og pædagoger, der har mere tid sammen med børnene, til at reagere hurtigere
Det er ikke i orden, at hospitalslæger ofte er de første, der opdager børnemishandling. Det mener formanden for foreningen Yngre Læger, Lisbeth Lintz.
Ifølge de nyeste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, er 5,6 procent af eleverne i 8. klasse blevet udsat for decideret mishandling, og Kristeligt Dagblad kunne i lørdags fortælle, at mange skadestuelæger, hvor der er mange yngre læger blandt, har svært ved at vurdere, hvornår de skal underrette om formodet mistrivsel hos børn.
LÆS OGSÅ: Unge læger mangler retningslinjer for børns mistrivsel”Det burde være opdaget et andet sted. Når det er skadestuelægen, der skal indberette, er der noget galt med resten af sikkerhedsnettet. For de meget få minutter sammen med et barn giver jo slet ikke samme mulighed for at komme med en underretning på et solidt grundlag. Det bør de mennesker, der færdes omkring disse børn hver dag, være i stand til,” siger Lisbeth Lintz.
Nogle af de indikatorer for mishandling, lægerne støder på, er fysiske skader, som ikke passer med de historier, lægerne får. Det kan også være bemærkelsesværdige reaktioner på smerte eller på at blive afklædt.
”Men man ser det jo bedst der, hvor man har tid til at iagttage, hvordan børnene reagerer i samspillet med andre børn og voksne. Det er derfor, det er i institutionerne og skolerne, der rent faktisk er mulighed for at lægge mærke til det her,” siger Lisbeth Lintz.
Ifølge den seneste opgørelse fra Ankestyrelsen er der sket en stor stigning i antallet af underretninger om udsatte børn. Fra 49 underretninger i 2006 til 441 sidste år.
Og tallene fra september 2011 viser også en stigning i forhold til samme periode sidste år. Ankestyrelsen har således den 24. oktober 2011 modtaget 407 underretninger.
Ifølge Henrik Horster, der er ankechef og ansvarlig for børne- og ungesagerne i Ankestyrelsen, viser det, at der er kommet mere fokus på muligheden for at underrette. Men han understreger, at en stigning i antallet af underretninger ikke er et mål i sig selv.
”Vi kan ikke sige, at når vi bare får så og så mange underretninger, så er vi tilfredse. Det samlede mål er, at lærere, pædagoger og voksne i det hele taget er opmærksomme på børn, så der bliver grebet ind i tide,” siger Henrik Horster.
Det er ikke muligt at lave en opdeling af, hvilke faggrupper der hyppigst henvender sig til Ankestyrelsen, men ifølge Henrik Horster er det oftest børneorganisationer og forældrene selv typisk i forbindelse med en skilsmisse.
”Lærerne udgør ikke en stor andel af det samlede antal underretninger,” siger han.
En undersøgelse fra 2009 foretaget af Ankestyrelsen viste da også, at 81 procent af de i alt 3000 adspurgte folkeskolelærere, pædagoger og sundhedsplejersker mente, at der ikke altid underrettes om omsorgssvigt i situationer, hvor der er brug for det.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, siger, at lærere og skolepersonale afgjort kan blive bedre til at underrette myndighederne. Men:
”Dem, der sidder langt væk fra børnene, siger, at man hellere må lave én indberetning for meget end én for lidt.
Men så enkelt er det altså ikke. For i det øjeblik vi laver en indberetning, bliver det opfattet som en meget alvorlig anklage mod forældrene.
Og det er altså forældre, som vi skal have et samarbejde med mange år fremover,” siger han og efterlyser et tættere samarbejde mellem skole og socialforvaltning. I nogle kommuner har man eksempelvis tilknyttet socialrådgivere til skolerne, som jævnligt konfererer med lærerne.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad