”Hvis kirken ikke siger sin mening, mister den sin relevans”

Selvom halvdelen af de adspurgte er positive over for, at trossamfund medvirker i samfundsdebatten, er en stor minoritet på 42 procent imod. Grundlæggende mener deltagerne i undersøgelsen, at kirken skal holde sig til sine kerneområder: socialt udsatte, omsorg, asylpolitik, familiepolitik og bistand. Det er Eva Brunne dog langtfra enig i og illustrerer det ved at tale om Jesu handlinger.

”Jeg har levet hele mit voksne liv med bibelfortællingerne, og jeg forsøger at gøre som Jesus. Han var radikal og lod sin tro få politiske konsekvenser, og vi må til stadighed forsøge at være tydelige med vores budskab på samme måde som Jesus. Den tydelighed kommer ikke til udtryk, hvis vi tier, blot fordi en del af medlemmerne ønsker det.”

For Eva Brunne handler det om langtidsholdbarhed. Hvis Svenska Kyrkan skal overleve som Sveriges største trossamfund, må kirken forblive relevant ved at stå ved sine holdninger. Præster og biskopper skal turde udtrykke det, de mener, selvom det kan virke kontroversielt for andre.

”Hvis vi var frimærkesamlere eller hundeopdrættere, så kunne vi gøre alt for at få tilfredse medlemmer, men vi er ikke sådan en forening. Vi lever ud fra evangeliet, og det handler om at hjælpe andre. Det er måske ubekvemt for nogle mennesker, men kirken mister sin relevans, hvis vi altid vender os efter, hvordan vinden blæser,” viser Eva Brunne ved at stikke en finger i munden og holde den op i luften.

Som biskop for hovedstaden er Eva Brunne kirkens øverste i en udfordret del af landet. Blandt indbyggerne i Stockholm bliver færre døbt, konfirmeret, gift og begravet end i resten af landet, og mens 70 procent af svenskerne på landsplan er medlem af Svenska Kyrkan, er andelen i Stockholm på 59,6 procent ifølge den seneste optælling.

I Eva Brunnes stift er der derfor fokus på utraditionelle løsninger, og i efteråret 2010 kunne man se store plakater over hele Stockholm med teksten ”Nej til racisme” og Svenska Kyrkan som afsender. Netop racisme og fremmedfjendtlighed er områder, som Eva Brunne bruger mange tanker på.

”Et stort problem i vor tid er, at menneskeværd krymper på grund af fordomme. Jeg er enig med Jesus i det, for han talte ofte om menneskeværd. Det er fuldstændig urimeligt, at mennesker føler sig truede, blot fordi de er født et andet sted. Ingen flygter fra deres hjemland, deres hus og deres familie, fordi de tænker, det er det bedste for dem.”

Den klare holdning til kirken og kristendommen fik Eva Brunne, da hun som 14-årig begyndte at komme i en lokal kirke i Malmø, hvor hun voksede op.

Efter studentereksamen flyttede hun til Lund og læste til præst.

Hun havde mærket troen vokse i den gruppe unge, hun var sammen med, og alle besluttede at studere teologi. Ønsket om at gøre en forskel førte hende som 24-årig nyuddannet til Karlskrona og siden Stockholm. Her har hun boet i 31 år, og fra 2009 har hun været en af landets 13 biskopper.

Selv er Eva Brunne repræsentant for en minoritet, for som lesbisk er hun verdens første åbent homoseksuelle biskop. Og mottoet ”Gør ikke forskel på mennesker” har hun valgt for at vise, hvad hun kæmper for i samfundet, men også for at magten ikke skal stige hende til hovedet.

”Jeg har en magtfuld stilling, og folk lytter, når jeg siger noget. Derfor deltager jeg i samfundsdebatten, det synes jeg sådan set er min pligt. Svenska Kyrkan er ikke en samfundsaktør, som har en holdning bare for at have en holdning, for vi har et mandat fra Gud, og mister vi det, er vi ikke kirke længere.”