Det kan vel ikke undre nogen.

Allerede i juni, da vi bombede løs for demokratiet i Libyen, udtalte en talsmand fra partiet Al Nhada - der af nogen betegnes som et 'moderat islamisk' parti, der nu dråber sig selv som vinder af valget - iflg. Al Jazeera, at polygami er en 'rettighed' der skal indskrives i den nye libyske forfatning.

Der er formentlig ikke langt til, at forfatningen baseres på sharia.

Det er muligt, at dette baseres på et folkeligt ønske, og derved kan betegnes som demokratisk. Men det har altså ikke meget at gøre med menneskerettigheder og kvinders lighed, at gøre.

Hvad har Danmark i givet fald så tænkt sig at gøre ved det? Andet end at se til?

Du tager helt og aldeles fejl, navnebroder. Danmark anerkendte uden forbehold det nye styre i Libyen, som på forhånd erklærede, at sharialoven ville være grundlaget for den nye forfatning. Så der er ingen overraskelser i det. Undtagen naturligvis for danskere, der tror et ord af, hvad deres repræsentanter lader dem befinde sig i vildfarelse med.

Hele aktionen tjente udelukkende til at bekræfte vores bedreværd, og andres mindreværd efter vores forgodtbefindende. Der var på intet tidspunkt inde i billedet om nu også Libyen var bedre eller dårligere end andre lande. Ejheller om "oprørernes" handlinger var spontane, eller instruerede udefra. Hvilket sidste de klart var efter min mening. En eksillibyer, der var i bad standing med Gaddafi kunne jo forælle fra Washington, at folket var i oprør. Han selv var ingenlunde dernede før senere. Det skulle formodentlig lige i medierne først. Det er jo der, virkeligheden befinder sig!

Men enhver kan jo dømme og se for sig selv.

"Danmark vil holde øje med"-god dag mand økseskaft. Danske politikere har i utilgivelig naivitet skabt kaos i Nordafrika ved uden nogen form for selvstændig kritisk tænkning at adlyde USA og hjulpet dem med at få hævn over Gaddafi. Danske politikere har i deres grænseløse selvovervurdering og bundløse uvidenhed opført sig som det forrige århundredes værste imperialister. Danske politikere ved ikke en kæft om Nordafrikansk kultur; men blander sig alligevel fatalt i de Nordafrikanske samfund. Hvis man havde haft blot et minimum af kendskab til disse lande ville man have vidst, at resultatet af diktatorernes fald ville blive nye diktaturer værre end de første. Med Danmarks hjælp vokser nu nye islamistiske diktaturer frem lige syd for Europa. Er lene Espersen og Co. stolte over resultatet? Er den krigsliderlige Anders Fogh Rasmussen nu tilfreds med at have bragt kaos til Libyen? Eller agerer han blot som lovet i bytte for at få sin position som toppen af Nato. Efter min mening burde disse personer skamme sig godt og grundigt og længe over deres tåbelige opførsel og ubegribeligt dumme beslutninger. Og de burde glæde sig over, at de desværre slipper for at blive stillet for en international domstol til trods for at de er skyldige i brud på folkeretten og i titusinder af uskyldige menneskers død. Natos og EUs og ikke mindst Danmarks ageren i Nordafrika det forgangne år er en skandale af dimensioner.

Nu er der stille. Ingen taler om udviklingen i Libyen. Ingen taler om det arabiske forår, der er blevet til barsk vinter i Libyen. Ingen journalister interesserer sig for det mere. Politikerne siger intet. Hvorfor? Skammer de sig? Er de flove over, hvor meget fejl de to? Er de skamfulde over, hvor selvsikre, selvovervurderende, bedrevidende og imperialistisk arrogante de udtalte sig og agerede i det forgangne år? Og over hvor totalt fejl de var?
De burde være det. De burde ud over skam også føle den allerstørste glæde over, at de aldrig bliver stillet til ansvar for deres imperialistiske forehavende, der kostede titusinder af uskyldige mennesker livet.

De brændte hundredevis af millioner af på deres tåbelige ideologiske forehavende, som de panisk kastede sig ud i uden forberedelse, uden forudgående undersøgelser om konsekvenserne, uden blot den mest elementære viden om det land, hvis interne forhold de blandede sig så aggresivt i. Og de nægtede at høre på os, der kendte Libyen.

Det er dybt tragisk, at vi har så ansvarsløse og i tillæg uvidende politikere med så stor magt. Hvad siger de i dag? Undskyld? Beklager det skete? Nej, de forholder sig tavse. Lad hos håbe, det er tegn på flovhed. Flovhed over, at deres ideologiske, indbildske virkelighed ikke havde det mindste med virkeligheden at gøre, men ikke var andet end netop ideologi. Enfoldig revolutionsromantik.
At ikke een eneste har beklaget dybt og taget sit gode tøj og gået, lover ikke godt for fremtiden. Styres vi virkelig af så teflon-imprægnerede mennesker, at virkeligheden preller totalt af på dem? Åbentbart.
Det er dybt tragisk. Først og fremmest for Libyen. Men også for Danmark.

Clausny skrev:

Jeg er bare så enig, så enig, med Clausny i dette indlæg. Det er arabisk vinter i Libyen og Vesten bekymrer sig ikke om det.

Men det arabiske forår i Egypten blev også hurtigt til både efterår og vinter. Det Arabiske Broderskab lagde ud med, at de ikke ville blande sig politisk. Jeg troede ikke på dem - og nu sidder de på magten og jeg er bange for, at det så var det frie valg og jeg er bange for at fredsaftalen med Israel vil blive opsagt.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne

Ja, der er nok at bekymre sig over, nu hvor islamisterne tager over i Nordafrika. Danmarks ageren i alle krigene mod Serbien, Irak, Afghanistan og Libyen, har været så katastrofale fejltagelser begået af - efter min mening - uansvarlige politikere, at man burde tage op til alvorlig genovervejelse, om vi i fremtiden overhovedet skal blande os i andre landes interne forhold, selv krige. Hvis det skal foregå så useriøst og overfladisk, er det bedre at holde sig væk.
Jeg kan ikke lade være med - med stor respekt - at tænke på de mange missionærer, der i tidens løb er rejst ud til alverdens lande. Det var en livsopgave for dem. De skulle være mindst 7 år på et sted, hvilket afspejlede en forståelse for, hvor lang tid det tager, at sætte sig ind i et andet lands kultur, lære sig sproget, omgangsformerne m.m. Disse mennesker havde en seriøs tilgang til deres opgave i et fremmed land. De havde bestemt sig for at bringe kristendommen til disse fremmede mennesker (hvilket mange i dag nok har meget lidt forståelse for værdien af - men det er en anden diskussion). Deres opgave, deres kald, tog de på sig med en helt anderledes seriøs tilgang, som ikke alene omfattede prædiken af et revolutionerende budskab (der nok kunne føre til betydeligt dybere og længere varende samfundsændringer end Lene Espersens hurtige jagerfly), men også omsorg for de indfødte, respekt for dem, og en opofrelse, der er og var beundringsværdig, og som vore teflon-politikere burde lære af, inden de næste gang blander sig i andre lande og andre kulturer.
Jeg ville ønske, man havde brugt milliarderne på at sende missionærer ud til disse lande i stedet for soldater og krigsfly. De havde gjort et for disse lande, for disse mennesker, betydeligt bedre job. Ved at bringe et revolutionerende kærligheds budskab i stedet for primitiv machomagt og had.


Nederby Jessen skrev:

Ganske enig i de kritiske kommentarer. Der savnes fuldstaendigt en mulighed for danske borgere at faa draget saadanne offentlige plattenslagere til personligt ansvar. Ikke kun med en nyt folketingsvalg.

Faktisk var denne ansvarsfragaaelse IKKE noget man accepterede i retsopgoeret efter 2. verdenskrig. Men nu viser det sig helt aabenlyst, at lov og ret kun gaelder efter repraesentanternes EGEN selvopfattelse.

En saadan indlysende svaghed ved samfundets indretning burde nogle politiske partier tage op og gaa til valg paa!

Det synes som om der er en fremherskende TRO paa, at vores samfund er saa perfekt, som man kan forestille sig det. Saadan at problemer som dette skal behandles paa den maade, at der offentliggoeres erklaeringer fra de privilegerede repraesentantkredse, der saa er den endelig loesning paa problemerne.

Er dette paa nogen maade fornuft, videnskab, moral, oplyst social orden? Nej! Nej! Nej! Det er en opskrift paa at fremture i vildfarelserne.

Bemaerk lige, hvordan Graekenland og Italien, som gamle demokratier i en vis forstand, IKKE automatisk har medfoert bedre befolkninger, bedre fremskridt, mere oplysthed, bedre moral....

Det er vanskelligt at se, hvordan sådanne skandaler kan undgås. Vi har trods alt de politikere vi desværre valgte.
Men måske ville genindførelse af landstinget hjælpe til, at man får tænkt sig om to gange inden de mest alvorlige afgørelser tages. Som for eksempel krigserklæringer.
Og så burde valgbarhedsalderen til at sidde i folketinget sættes op, så mere modne mennesker kommer ind. Engang skulle man vist være gift, for at vælges. Ikke at det skulle indføres igen; men det var rundet af et ønske om, at politikerne skulle være ansvarsfulde mennesker. Mennesker som havde vist, at de kunne tage et personligt ansvar. Hvordan man kan sikre det i dagens Danmark er problematisk. Men kunne måske starte med, at det skulle være selvforsørgende mennesker uden væsentlig gæld til det offentlige. Man kunne også tænke sig en form for kvotefordeling med et vist antal personer fra erhvervslivet, fra forsknings institutionerne, fra de selvstændige, fra arbejderne, fra offentligt ansatte osv. Netop for at få befolkningens mange grupper repræsenteret på tinge. Jeg ved ikke rigtig, hvordan man kunne hjælpe på ansvarlighed og fornuft i folketinget; men et eller andet bør gøres.

Jørgen Christensen skrev:

Clausny skrev:

Meget enig i dit forrige indlæg om misisonærerne og deres indsats, bl.a. i Afrika, misionærer der trofast blev på posten i mange år og også var med til at løse sundhedsmæssige og sociale opgaver.

Min kone og jeg var selv udsendt af en dansk frikirke til Ilulissat i Grønland i 13 år. Her virkede jeg dels som klubleder i et kristent, socialt arbejde blandt børn og voksne, dels som frikirkepræst.

I dit seneste indlæg er jeg også enig med dig i, at vi har de politikere, vi har valgt - og det vil vi også have fremover. Til gengæld tror jeg ikke på den med at hæve valgbarhedsalderen. Det er ikke realitisk og det får du aldrig politisk flertal for.

Vejen frem er, at flere, mange flere, engagerer sig i de politiske partier, dels for at være med til at præge partiets linie, dels for at få indflydelse på, hvem der bliver opstillet til folketinget.

For mig at se er det en skandale, at vi i dag har så mange på Christiansborg, der ikke har nogen erfaring fra "det virkelige liv", men kommer til Christiansborg direkte fra universitetet. Vi skal have mere erfarne og jordbunde mennesker opstillet og valgt til folketinget.

Bjarne Nederby Jessen

@BNJ jeg er helt enig med dig. Og du har sikkert ret i, at hævning af valgbarhedsalderen desværre aldrig kan få flertal.

Men hvad mener du som om de andre forslag? Kvote ordning, to-kammersystem, og - hvad jeg tidligere har foreslået - at hæve valgalderen til 22 eller 25 år?

Et eller andet må gøres for at øge antallet af modne, voksne ansvarlige personer i tinget og for at undgå panikbeslutninger, specielt når det drejer sig om krig (det er jo ikke første gang - jvf. 1863).


Nederby Jessen skrev: