Rumraketter og satellitter til hverdag

Da Carsten Jørgensen for nylig skulle giftes, smed han en mønt i vejret. Blev det krone, sagde han ja, ved plat blev det et nej. Det var selvfølgelig i sjov, men en god illustration af, at han ikke tager sig selv alt for høj­tideligt, forklarer en god ven og kollega.

LÆS OGSÅ: EUs rumdrømme tager fart

Det kunne han ellers med rette gøre. For 50-årige Carsten Jørgensen, direktør for rumdivisionen i den danske virksomhed Terma, har afgørende fingre på satellitter sendt så langt væk som til Venus og Saturn og en probe, der skal sendes til Merkur.

Og når danskproduceret udstyr rammer en komet langt ude i rummet i 2014, kan han også læne sig stolt tilbage og sige: Jeg var med til at få det til at ske.

I fredags var det 15. gang, han fulgte en rumraket skyde sig ud i det blå med satellitter om bord. Denne gang til et helt nyt, europæisk gps-system kaldet Galileo – langt mere nøjagtigt end det gamle.

Det såkaldte kraftcenter, som sikrer, at der er strøm nok til, at alt på satellitterne fungerer, har han og hans folk haft ansvaret for. De har også lavet dele af det kontrolsystem på jorden, som gør, at man kan kommunikere med satellitterne. Endelig har de lavet det testsystem, som har gjort, at man tør sende det flere milliarder kroner dyre udstyr af sted.

Det er netop de perspektiver, der i 1980’erne gjorde, at Carsten Jørgensen blev bidt af rumfarten. Han er uddannet datalog på Københavns Universitet, men skrev helt tilfældigt sit speciale for firmaet Computer Resources International, der havde med rumfart at gøre.