Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Protestlejr har sat London-kirke i moralsk dilemma til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Protestlejr har sat London-kirke i moralsk dilemma

Occupy Wall Street- demonstranterne har slået lejr rundt om St. Paul's Cathedral i London

- billyrowlinson / Demotix/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

kirken | London | dilemma | St. Pauls Cathedral | Occupy Wall Street
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Først åbnede St. Paul’s Cathedral sine døre for Occupy-bevægelsens teltlejr. Nu har man lukket kirken for alminde-lige besøgende

For første gang siden blitzen under Anden Verdenskrig er St. Paul’s Cathedral i London lukket for besøgende. Kirkens ledelse har taget beslutningen, efter at teltlejren med demonstranter fra den såkaldte Occupy Wall Street-bevægelse voksede og fyldte stadig mere af pladsen rundt om St. Paul’s.

LÆS OGSÅ: Præster slutter sig til Wall Street-protester

Demonstranterne blokerer som sådan ikke for adgangen til kirken, og den store trappe er holdt fri for demonstranter.

Men det er hensynet til de besøgendes sikkerhed, der har udløst beslutningen. Lejren har forårsaget, at flugtveje fra kirken er blokerede, og der er eksempelvis brandfare som følge af de små stormkøkkener, som demonstranterne laver mad på.

Men det er ikke en beslutning, kirken er kommet let til.

Annonce
”Der er et dybere budskab bag, at protesterne finder sted og bliver hørt foran dette mest hellige sted. Her forsamles de, der er bekymrede over fattigdom og ulighed foran den store kuppel på denne katedral,” sagde domprovst Graeme Knowles på et pressemøde, hvor han roste demonstranterne for at være fredelige og for at have et godt samarbejde og dialog med kirken.

I sidste uge blev det dog klart, at den improviserede teltlejr havde vokset sig så stor, at den var til gene for kirken.

I første omgang blev cafeen og souvenirbutikken i kælderen lukket, før kirkens ledelse tog skridtet at lukke helt for besøgende. Kun planlagte arrangementer som bryllupper vil finde sted, men brudepar og gæster må tage turen ud og ind ad en sidedør og ikke ned ad den imposante trappe.

”Vi har taget denne beslutning med tungt hjerte, men det er ganske enkelt ikke muligt for os at opfylde vore daglige forpligtelser over for kirkegængere, turister og pilgrimme under de nuværende omstændigheder,” sagde Graeme Knowles.

I et åbent brev opfordrede han derfor demonstratnerne til at flytte deres lejr til et andet sted, men demonstranterne vil blive, fordi den nuværende placering gør, at lejren ligger foran fondsbørsen i London.

For kirken betyder det et dagligt tab i indtægter på omkring 150.000 kroner fra entré, donationer, café og souvenir.

Lukningen falder sammen med den britiske efterårsferie, som er en af de travle perioder for kirken, som er på top-10 over de mest besøgte turistattraktioner i London med 820.000 betalende gæster.

I værste fald kan kirken være lukket frem til jul, fordi det ikke er muligt at presse demonstranterne væk uden en langvarig retssag.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​