Her har grå hår høj værdi

På Hartmanns er der yderligere to særlige seniortiltag. Man får således som ældre medarbejder bevilget fem årlige omsorgsdage til at passe syge børnebørn, og man har også mulighed for at få omlagt sine arbejdsopgaver, hvis det skønnes fordelagtigt for både medarbejder og virksomhed.

Mulighederne og fleksibiliteten ved seniorordningen sætter Morten Løhr stor pris på, men det er en helt tredje omstændighed ved ordningen, han er allermest glad for.

”Det betyder rigtig meget for mig, at jeg føler, jeg bliver værdsat på arbejdspladsen – at jeg mærker, de gerne vil beholde mig, selvom jeg er blevet ældre,” siger han.

De ord vækker glæde hos Anne-Mette Ravn, administrerende direktør i Hartmanns. For det er netop en af intentionerne med virksomhedens seniorordning, som er blevet indført løbende gennem de seneste fem år.

”Målene med vores seniorordning er både at motivere vore ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet og samtidig at få dem til at føle sig værdsat. Alle har behov for at føle sig som en succes på jobbet – også selvom man er over 60,” siger hun og slår fast, at det også betaler sig for Hartmanns som virksomhed at passe på deres grå guld.

”Hos os har grå hår en stor værdi. Ældre medarbejdere har nogle erfaringer og en viden, som de yngre ikke har. Desuden giver de stabilitet i organisationen, fordi de ikke skifter job så ofte, som de unge gør, og så har de heller ikke det samme behov for at gøre karriere, som yngre medarbejdere har,” siger hun.

For et par uger siden kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at den nye beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), vil arbejde for at gøre det mere eftertragtet blandt samfundets seniorer at blive længe på arbejdsmarkedet. Det udspil falder i god jord hos Anne-Mette Ravn.

”Der har alt for længe været en ungdomsfiksering i erhvervslivet, som jeg ikke forstår. Problemet ved kun at ville have medarbejdere mellem 25 og 45 år er, at mange af dem vil gøre karriere, og det dur ikke i en virksomhed. Alle kan ikke rykke op ad karrierestigen samtidig, og alle kan ikke blive chef, og derfor skifter mange unge så ofte job.

Sådan er det ikke med de ældre medarbejdere. De har ikke samme behov længere. Så hvis man vil gøre noget godt for de yngre medarbejdere, skal man ansætte nogle ældre,” siger hun og pointerer, at det ikke er ensbetydende med en opfattelse af, at seniorerne ikke går op i deres arbejde.

”Man kan sagtens være ambitiøs i jobbet uden at være ambitiøs på sin karrieres vegne,” fastslår hun.

Ambitiøs i jobbet er nøjagtig, hvad Morten Løhr er, og det var også noget af det, som gjorde, at Anne-Mette Ravn var opsat på at holde på ham, da han for et par år siden nærmede sig pensionsalderen.

”Morten er manden, du kan stille dit ur efter – så stabil er han. Han er vedholdende og insisterende og ufattelig god til opgaver, der kræver tålmodighed,” roser den administrerende direktør.

I Hartmanns arbejder i alt 140 mennesker, hvoraf 20 er over 55, og gennemsnitsalderen er 43. Det betyder, at der er en vis aldersspredning i medarbejderstaben, og det er ifølge Anne-Mette Ravn udelukkende positivt.

”Det er et kæmpe plus, hvis man kan indrette arbejdspladsen sådan, at den afspejler mangfoldighed. For Hartmanns’ vedkommende oplever jeg, at de team, der fungerer allerbedst og skaber de bedste resultater, er dem, hvor mangfoldigheden er størst i alle henseender,” siger hun.

Hartmanns’ ældste medarbejder, 70-årige Morten Løhr, er også begejstret for sine unge kolleger og synes, at han og de supplerer hinanden godt.

”Det er dejligt livsbekræftende at have unge kolleger – de holder én oppe på beatet. Så er der nogle ting omkring teknologien, som jeg ikke har samme føling med som dem, og der kan de hjælpe mig. Omvendt oplever jeg ofte, at de kommer til mig og spørger ’Hvad gør jeg nu, hvordan plejer vi?’ og ’Har du ikke lige noget liggende, jeg kan bruge’?”.

Noget tyder på, at Hartmanns’ yngre medarbejdere stadig et stykke ind i fremtiden kan gøre god brug af Morten Løhrs optjente erfaring. I hvert fald bliver det ikke på denne side af nytår, at han vinker farvel til livet som lønmodtager.

”Nej, jeg har ikke sat dato på. Men efter nytår får vi et nyt bogholderisystem, som jeg gerne vil hjælpe til med at få op at køre, fordi jeg har nogle brugbare erfaringer fra tidligere,” siger han og indrømmer, at han nok altid har været lidt af en arbejdsnarkoman.