Nils Arne Pedersen |
25. oktober 2011
Spørgsmålet er, om de vestlige politikere og græsrodsgrupper interesserer sig tilstrækkeligt for religionsfriheden i de muslimske lande, spørger dr.theol Nils Arne Pedersen
Det er godt, at Kristeligt Dagblad igennem længere tid har dækket forfølgelser af kristne mindretal i den muslimske verden, og det glæder mig at se i avisen den 21. oktober, at folkekirken sætter fokus på forfølgelser af kristne – særligt den seneste udvikling i Egypten er meget bekymrende.
LÆS OGSÅ:
Folkekirken sætter fokus på kristenforfølgelserUdviklingen truer med at udrydde kristendommen i den region, hvor den oprindeligt blev til. Jeg ser intet problem i, at vores udgangspunkt er, at vi som kristne har et særligt ansvar for de kristne i Mellemøsten. Forfølgelserne rammer også andre religiøse grupper end kristne, for eksempel jezidier og mandæere, og derfor kan vi let gå videre fra udgangspunktet og se, at religionsfriheden bør gælde alle. Det eneste, der på længere sigt kan sikre de religiøse mindretals overlevelse, er nemlig verdslige forfatninger, der sikrer religionsfriheden, og en statsmagt, der robust vil forsvare denne religionsfrihed.
I Kristeligt Dagblad den 21. oktober bliver der peget på USA’s krig mod terror og Muhammed-krisen som en del af årsagen til forfølgelsen af blandt andre de kristne mindretal i Irak, Pakistan og Afghanistan.
Det er helt klart, at Irak-krigen har været en alvorlig katalysator for angrebene på religiøse mindretal i Irak, mens jeg tror, at Muhammed-krisen kun har været en dårlig undskyldning for forfølgelser, der finder sted af helt andre grunde.
Desuden er der ingen af disse forklaringer, der peger på den helt afgørende årsag, der ligger bag forfølgelser fra Sudan til Pakistan, nemlig væksten i politisk islam.
I Egypten er der tale om en udvikling, der har fundet sted både fra oven og fra neden gennem lang tid, og som ikke er blevet hæmmet af det arabiske forår: Det hænger sammen med den arabiske nationalismes nederlag i 1960’erne.
Fra oven gælder det, at de egyptiske præsidenter i løbet af 1970’erne og 1980’erne skrev islamisk lov ind i forfatningen som vigtigste retskilde – noget, der ikke er blevet ændret i den provisoriske forfatning fra marts i år.
Fra neden gælder det, at flertalsbefolkningen i stigende grad har samlet sig om en tydelig islam, der også er let genkendelig i gadebilledet i Kairo, hvor mange flere kvinder i dag er tilslørede end tidligere.
LÆS OGSÅ:
Her er verdens værste lande for kristneDen væsentligste årsag til forfølgelserne er en indre udvikling i de muslimske lande. Vi skal passe på, at vi ikke giver os selv hovedansvaret for forfølgelserne, for det er at spille med på forfølgernes spil. For eksempel siger det egyptiske militær, at ”udenlandsk indblanding” bærer skylden for de døde ved den koptiske demonstration for nylig – skønt det var militæret selv, der skød med skarpt på en fredelig folkemængde.
Spørgsmålet er snarere, om de vestlige politikere og græsrodsgrupper interesserer sig tilstrækkeligt for religionsfriheden i de muslimske lande.
Jeg fornemmer en større opmærksomhed omkring ikkereligiøse mindretal og en frygt for at støde an ved at berøre de kristnes vilkår. Derfor bør vi i hvert fald ikke have skrupler ved at blande os i sagen.
Nils Arne Pedersen,
dr.theol., lektor i kirkehistorie,
Tranholmvej 14,
Klovborg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad